Trine Bramsen: Piger med ADHD bliver overset, når de vurderes ud fra drengenes symptomer
(Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Piger og kvinder med ADHD får betydeligt mindre hjælp en drengene i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien. Det er ikke rimeligt, at forskning og indsatser rettet mod pigers ADHD, halter gevaldigt bagefter, skriver Trine Bramsen.
Vi er som samfund blevet langt bedre til at forstå og identificere ADHD – når det gælder drenge. Når det gælder pigerne, er vi fortsat på kravlestadiet. Det er en skam. Særligt i en tid hvor vi taler meget om arbejdsudbud. Ifølge ADHD-foreningen står 67 procent af de voksne kvinder med ADHD udenfor arbejdsmarkedet. For mænd med samme diagnose er tallet 37 procent.
Intelligensen hos mennesker med ADHD er helt den samme som hos alle andre. Hvert eneste år går vi derfor glip af en stor gruppe mennesker, der kunne være gode at få ind på arbejdsmarkedet. Det kræver dog, at de tidligt får de rette redskaber til at leve med ADHD i rygsækken.
Et andet tungtvejende argument for at opfange ADHD bedre er at undgå mistrivsel og lange forløb i psykiatrien. Her fejler vi på grund af stereotype forestillinger om, at ADHD handler om drenge med et højt og støjende aktivitetsniveau.
{{toplink}}
Vi gør meget lidt
Andelen af piger og kvinder med ADHD er helt den samme som for drenge og mænd. Men hvor ADHD for drenge typisk identificeres omkring tiårsalderen, er alderen 18 år for pigerne. Hvis den da overhovedet stilles.
Faktum er, at langt flere drenge end piger henvises til udredning for ADHD. Det kan også forklare, hvorfor langt færre kvinder med ADHD er på arbejdsmarkedet end mænd med ADHD.
Som det er i dag, har vi som samfund valgt, at ADHD vurderes ud fra drengenes symptomer. Derfor får piger og kvinder betydeligt mindre hjælp i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien.
De strukturer, vi har skabt omkring ADHD, er altså primært baseret på at forstå den ene halvdel af udfordringen. Det er ganske enkelt uklogt. Og det er ikke rimeligt overfor de piger og familier, som kæmper med at få hverdagene til at hænge sammen.
For nyligt viste en undersøgelse, at der særligt er stigende mistrivsel blandt unge piger. Det fik mange politikere til at erklære, at nu skal der sættes ind. Alligevel fortsætter vi med politisk at fokusere på drenge med ADHD, der ikke trives i folkeskolen. Både når det gælder forskning og indsatser rettet mod pigers ADHD, halter vi gevaldigt bagefter.
Derfor ville det være både klogt og rettidigt, hvis vi fra politisk hold erkendte, at ADHD handler om både piger og drenge – og ikke mindst satte os for at hjælpe pigerne med ADHD. I dag gør vi meget lidt for piger og kvinder med ADHD. Det er hverken til gavn for den enkelte eller for samfundet. Derfor vil jeg i den kommende tid bruge kræfter på at løfte temaet - og ikke mindst løsningerne - ind på Christiansborg.
{{toplink}}
SF: Derfor stemmer vi for at fjerne rødt kød i Københavns skoler, børnehaver og vuggestuer
Eksperter svarer professor igen: Du forholder dig ikke til substansen – børns skærmbrug bør begrænses
