SF og EL kritiserer Tesfaye for at tøve med ny beregner til normeringer: “Det er jo et spørgsmål om modvilje det her”

Det er kritisabelt og i strid med aftalen om minimumsnormeringer, hvis børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lader det blive ved en prototype af den såkaldte praksisberegner til minimumsnormeringer.

Det siger SF og Enhedslisten, der hæfter sig ved, at ministeren overfor Altinget har sagt, at han ikke vil love, at der kommer et færdigt redskab, der giver et mere detaljeret indblik i, hvor lang tid pædagogerne i en institution reelt har med børnene.

"Jeg ved ikke om den er færdig. Men Mattias Tesfaye kan jo bare få det gjort færdigt. Det er jo et spørgsmål om modvilje det her. Det her det var noget, Socialdemokratiet var imod, da vi sad og lavede aftalen, men SF, Enhedslisten og Radikale kæmpede det ind i aftalen," siger Jakob Mark og fortsætter:

"Og nu har man så fra regeringens side muligheden for at sløjfe det, og jeg synes det er ærgerligt," siger Jacob Mark.

{{toplink}}

Regeringen mangler at tage stilling

Ministeriet har udgivet en form for prototype af beregneren i en pdf-fil, så den ikke kan bruges, samtidig med at Mattias Tesfaye og regeringen først "senere" vil tage stilling til, hvorvidt værktøjet skal færdigudvikles.

Han siger: ”I regeringen har vi endnu ikke drøftet, om der skal udvikles et egentligt redskab til opgørelse af praksisnormering, men jeg skal nok love at fortælle, hvordan vi ser på sagen, så snart vi har diskuteret det grundigt”.

Se hele Tesfayes svar på kritikken i bunden af artiklen.

Victoria Velasquez fra Enhedslisten bakker SF op.

”Det er stærkt kritisabelt. Vi ved, det er en af de vigtigste opgaver at sikre de bedste rammer for børnene og de fremtidige generationer. Og vi ved, at det har en betydning, hvor mange børn der er per voksen," siger hun.

Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udarbejdet den såkaldte praksisberegner for ministeriet. Den blev udgivet 31. januar i år, ledsaget af en rapport, der skitserer arbejdet bag, samt en vejledning til at udfylde beregneren.

Selve beregneren er et excel-ark, som en institutionsleder kan udfylde med oplysninger om antal børn, antal ansatte, sygefraværstimer og så videre. Den er dog kun udgivet i pdf-form, så for nuværende kan den ikke bruges til at foretage beregninger.

Åbenhed og transparens

For Jacob Mark handler praksisberegneren om at skabe mere åbenhed om, hvordan der faktisk ser ud i landets institutioner. Der kan praksisberegneren anvendes, hvis den bliver udgivet:

”Det lugter lidt af, at systemet lukker sig om sig selv. Jeg har det bare sådan: De oplysninger om normeringerne bør man have lov til at kende som forælder,” siger han.

Også fra Enhedslisten er der en opfordring til at få praksisberegneren ud, så den kan blive brugt:

"Jeg kan godt forstå de forældre, organisationer, pædagoger og ansatte og pædagogiske assistenter, som er mega frustreret over, at man har kæmpet så meget i så mange år, at man faktisk fik det vedtaget i Folketinget.Nu ser jeg, at der er flere af de ting, som simpelthen falder fra hinanden på bekostning af børnene," siger Victoria Velasquez.

Ifølge loven om minimumsnormeringer skal normeringerne opgøres på kommunalt niveau. Det betyder, at de officielle normeringer, som kommunerne ifølge loven skal rette sig efter, ikke er sigende for situationen i den enkelte institution. Det er dog ikke, fordi praksisberegneren skal erstatte den opgørelse, mener Jacob Mark.

”Loven tager ikke højde for, hvordan hverdagen ser ud helt ude i den enkelte daginstitution. Jeg tror, det bliver meget svært at lave en lov, der kan det. Praksisberegneren betyder, at forældre og bestyrelse lokalt kan se, hvordan deres hverdag ser ud, og om de bruger pengene rigtigt. Det er bare gennemsigtighed og åbenhed, og det forstår jeg ikke, man kan have noget imod,” siger han.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen siger i et skriftligt citat til Altinget, at praksisberegneren ikke er nødvendig:

”Hvis regeringen går videre med at udvikle et redskab til praksisnormeringer, som også skal bruges i kommunerne, så skal personalet bruge tid på at registrere, hvordan arbejdstiden anvendes. Det vil være endnu en bureaukratisk opgave, som tager tid fra arbejdet med børnene og trækker i modsat retning end intentionerne bag minimumsnormeringer.”

Den forklaring giver Jacob Mark ikke meget for:

”Det er jo helt basal registrering, som også sker i vores folkeskole, hvor jeg aldrig har hørt, det skulle være et problem. Det er kun, fordi dagtilbud har været det vilde vesten i forhold til regulering. Man har jo drevet dagtilbud i blinde de sidste 30 år,” siger han.

"Regeringen spænder ben"

Victoria Velasquez er ikke tilfreds med, at det ifølge regeringen slet ikke skal blive en mulighed for kommunerne at bruge praksisberegneren:

"Ingen siger, at man skal bruge beregneren. Men at regeringen simpelthen spænder ben for, at man skal have muligheden for det på bekostning af børnene, er stærkt kritisk.”

Jacob Mark går ind for, at loven om minimumsnormeringer skal gælde på institutions- i stedet for kommuneniveau, men han vil ikke udbrede praksisberegneren til hele landet ved lov:

”Praksisberegneren går jo meget mere ned i dybden på alle mulige forskellige områder. Det gør den til et spændende værktøj, som forældrene også kan bruge lokalt. Jeg tror dog det vil blive en stor opgave at udbrede den på landsplan. Grunden til at vi lavede den og kæmpede den igennem var, så man har det værktøj lokalt. Det kan supplere de eksisterende opgørelser,” siger han.

Til kritikken siger Mattias Tesfaye:

“Det er selvfølgelig altid rart for os politikere med mest muligt data, men omvendt har vi en tendens til at registrere alting i Excel-ark. Det dræner velfærdssamfundet for penge, og medarbejderne for energi. Og samtidig er det ikke altid særligt brugbart. Derfor er der flere perspektiver på det her. På den ene side vil nogle partier og organisationer meget gerne have udfyldt nogle skemaer, så vi får mulighed for at følge antallet af voksne i hver enkelt institution. På den anden side er kommunerne skeptiske overfor endnu mere bureaukrati. I regeringen har vi endnu ikke drøftet, om der skal udvikles et egentligt redskab til opgørelse af praksisnormering, men jeg skal nok love at fortælle, hvordan vi ser på sagen, så snart vi har diskuteret det grundigt.”

chris@altinget.dk