Musikalsk direktør om trivselskommissionen: Det, vi for alvor mangler, er handling

I februar åbnede trivselskommissionen for sin folkehøring, hvor alle har mulighed for at dele deres perspektiver på danske børn og unges trivsel.

I praksis skal man besvare fire spørgsmål, der handler om, hvad et godt børne- og ungeliv er, samt hvad man mener, at mistrivslen blandt børn og unge består i, hvordan den er opstået, og hvordan den kan afhjælpes.

Når man er fortaler for demokratiet, er det i udgangspunktet svært at være modstander af en sådan folkehøring. For selvfølgelig er det generelt af det gode, at befolkningen tages med på råd, når de store beslutninger om vores fælles fremtid skal træffes.

Alligevel er der noget, der skurrer.

Det er som om, at man med en sådan folkehøring starter langt tættere på bunden, end man egentlig behøver. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i al den viden, vi allerede har om, hvorfor mange danske børn og unge mistrives?

{{toplink}}

Professionel viden i overflod
I sensommeren vakte Skolebørnsundersøgelsen 2022 fra Statens Institut for Folkesundhed stor opsigt, og Sundhedsstyrelsen lagde ikke fingre imellem, da de postede nyheden om rapporten.

"Flere skolebørn har det skidt – og den sociale ulighed i sundhed og trivsel er alarmerende," lød det i overskriften. Den akkompagnerende rapport er en 150 sider lang kortlægning af problemerne.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udsendte fjerde udgave af sin rapport Børn og unge i Danmark i 2022 og konkluderede, at "mange får for lidt søvn, unges druk er steget, flere føler sig ensomme, og glæden ved at gå i skole er faldet." Årsagerne hertil kan man læse om i en cirka 220 sider lang rapport.

Slots- og Kulturstyrelsens projekt Grib Engagementet var et toårigt projekt, der fokuserede på børn og unges adgang til og deltagelse i kunstneriske aktiviteter.

Den også cirka 220 sider lange rapport om projektet, der udkom i marts 2023, skildrede med al tydelighed det trivselsmæssige potentiale, der ligger i "at indtænke kunstneriske aktiviteter som en vigtig ingrediens i den fremtidige håndtering af en af tidens grundlæggende udfordringer for børn og unge."

Det er i øvrigt et potentiale, jeg som direktør for Underholdningsorkestret har oplevet på første hånd mange gange.

Det er især sket i forbindelse med vores vifte af initiativer for børn og unge, som ikke blot handler om at opdyrke de yngre generationers kærlighed til musikken, men netop også om, hvordan musik – og kunst og kultur i det hele taget – kan bidrage til at styrke børn og unges trivsel.

I løbet af det seneste år har Børns Vilkår udgivet ikke mindre end ti rapporter, der kortlægger en lang række centrale problematikker i forhold til børn og unges trivsel: 'Unge mænd og mistrivsel: Hvorfor søger de ikke hjælp?,' 'Små børns liv med skærme' og 'Digital mobning og uønskede oplevelser online' er en række af titlerne.

Sidstnævnte rapport udkom i øvrigt så sent som i februar.

Man kunne nemt blive ved. For vi er så heldige at bo i et samfund, hvor der er mange organisationer, der beskæftiger sig med børn og unges trivsel.

Det gælder eksempelvis Trivselsalliancen for børn og unge, Red Barnet, Det Sociale Netværk, Mentorbarn, TrygFondens Børneforskningscenter, Vidensråd for Forebyggelse, foruden naturligvis al den forskning, der finder sted på universiteterne.

Alle de forskellige rapporter og organisationer, der her er nævnt, har det til fælles, at de næsten flyder over med viden om trivselskommissionens fokusområde. Samtidig er det en viden, der generelt er professionelt og systematisk indsamlet, bearbejdet og formidlet – med udgangspunkt i virkelighedens problematikker.

Vi mangler handling
Selvfølgelig er børn og unges mistrivsel et komplekst område. Men en naturlig konsekvens af denne overflod af viden om emnet er, at der er mange problemer, som eksperterne generelt er enige om, at vi bør fokusere på – og hellere i dag end i morgen.

Det gælder alt fra skærmtid og sociale medier til manglende fysiske aktiviteter og fritidsinteresser, og videre til ensomhed, skolevægring og psykiske lidelser.

Selvfølgelig er der basis for, at trivselskommissionens folkehøring vil kaste ny viden af sig – eller som minimum bidrage til at cementere det, vi allerede godt vidste.

Begge dele vil have værdi.

Men ville det ikke have endnu større værdi, at vi erkendte, at vi på nuværende tidspunkt faktisk har viden nok – og at det, vi for alvor mangler, er handling?

Frem for at lade de mange rapporter støve til i de digitale arkiver, så lad os omdanne al denne viden og visdom, som de repræsenterer, til konkrete initiativer.

Til sociale projekter, relationsopbyggende kultur- og fritidstilbud, inspirerende oplysningskampagner, innovative partnerskaber og visionære lovændringer, som i praksis vil gøre en forskel for Danmarks børn og unge.

{{toplink}}

debat@altinget.dk