Museer i nødråb til Københavns Rådhus: I er ved at smadre en enestående succes

Hvis et politisk flertal i København beslutter at sløjfe samarbejdet med Skoletjenesten vil det få vidtrækkende konsekvenser, særligt for hovedstadens mange børn og unge, skriver repræsentanter fra SMK, Nationalmuseet, Arbejdermuseet og Designmuseum Danmark.

Af Rane Willerslev, Mikkel Bogh, Anne-Louise Sommer, Søren Bak-Jensen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks

Børn og unge er sansende, skabende og filosoferende væsener, for hvem mødet med kunst og kultur har stor betydning for deres læring, udvikling og trivsel.

At kunst- og kulturmøder er en uundværlig del af børn og unges opvækst understreges både i Børnekonventionen og i folkeskolereformens "åben skole", der forpligter folkeskolerne til at inddrage omverdenen og lokalsamfundet i undervisningen.

Vi er alle store kulturinstitutioner i Københavns Kommune, der alle har partnerskabsaftaler med videnorganisationen Skoletjenesten. Her udvikler og skaber vi i gensidighed den undervisning, som tusindvis af københavnske skoleelever årligt møder på vores kulturinstitutioner.

Derfor er vi ikke kun overraskede, men også alarmerede over det effektiviseringsforslag, der er præsenteret i forbindelse med Københavns Kommunes igangværende budgetforhandlinger for 2024.

Forslaget betyder nemlig, at Københavns Kommune vil fjerne dets tilskud og støtte til Skoletjenesten på 3,5 millioner kroner årligt. Argumentet er, at tilskuddet primært anvendes til udvikling af undervisningsmiljøer på kulturinstitutioner, der anvendes af mange forskellige kommuner. Og at finansieringen derfor ikke bør påhvile Københavns Kommune.

Markant fald i undervisningskvalitet

Det er dog altovervejende børn og unge fra hovedstadens daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser, der benytter sig af de undervisningsaktiviteter Skoletjenesten og kulturinstitutionerne udvikler.

Det kan være alt fra et dagsbesøg til et længerevarende forløb, der strækker sig over flere uger og måneder. Det er aktiviteter, som udvikles af højt specialiserede undervisningsfaglige medarbejdere, og som giver kommunens elever, lærere og pædagoger adgang til engagerende undervisning, der understøtter differentiering, og som giver eleverne en lang række andre deltagelsesmuligheder end dem klasselokalet inviterer til.

Samtidig får de mange lærere og pædagoger, der dagligt benytter sig af disse undervisningsaktiviteter, en sjælden mulighed for at opleve deres elever i en anden læringskontekst. En mulighed, der samtidig giver lærere og pædagoger inspiration til nye metodikker og greb, som de kan integrere og lade sig inspirere af i deres egen undervisningspraksis.

De tætte, strategiske partnerskaber mellem Skoletjenesten, kulturinstitutionerne og kommunens skoler sætter samtidig København på verdenskortet, da de tilsammen udgør et enestående læringsmiljø og en infrastruktur, der gennem flere årtiers udvikling og erfaringsopsamling har skabt museumsundervisning på højt internationalt niveau og som er anerkendt herfor.

Senest i 2017 og 2019 hvor Designmuseum Danmark og Arbejdermuseet modtog den prestigefyldte, internationale museumspris DASA fra European Museum Academy for netop deres pædagogiske og didaktiske arbejde forankret i partnerskabet med Skoletjenesten.

Alt i alt er der altså tale om partnerskaber, som skaber værdi på mange forskellige niveauer i kommunen, for dens medarbejdere og for dens borgere. Det fremsatte forslag vil betyde et markant fald i kvalitet af undervisning i eksterne læringsmiljøer.

{{toplink}}

Vidtrækkende konsekvenser

Bortfalder støtten til Skoletjenesten vil den første synlige konsekvens være et markant fald i udbuddet af den undervisning, der udbydes på kulturinstitutioner. Men konsekvenserne er mere vidtrækkende end det.

Den støtte partnerskabet mellem Skoletjenesten og vores kulturinstitutioner giver til udviklingen og kvalitetssikringen på kulturinstitutionerne gennem samarbejde, sparring og kompetenceudvikling forsvinder. Og det vil over tid medføre et fald i den kvalitet, som kendetegner undervisningen i dag.

Det vil også medføre dårligere forudsætninger for, at der i fremtiden kan udvikles undervisningsaktiviteter, der matcher skolernes udvikling samt ændringer i elevernes behov og motivationspræferencer. Det vil også medføre manglende kapacitet til at kunne bidrage som væsentlige aktører til kommunens skoleudvikling gennem eksempelvis pædagog- og lærerkurser, læremidler og længerevarende forløb som de populære "Turboforløb".

Også aftalen mellem Skoletjenesten og Københavns Professionshøjskole, der bidrager til, at 1.000 lærerstuderende årligt uddannes i brugen af eksterne læringsmiljøer, vil ophøre og dermed reducere kommende folkeskolelæreres kompetencer til at sikre elevernes optimale udbytte af undervisningen i eksterne læringsmiljøer.

Besparelse puster til kulturel ulighed

Et andet vigtigt perspektiv handler om ulighed. I 2018 gennemførte Vive en stor børne- og ungeundersøgelse, der dokumenterede en stor social ulighed i børns og unges møde med kunst og kultur i deres fritid.

Den viste blandt andet, at børn og unge fra mindre økonomisk velstillede hjem kommer sjældnere på museer og møder færre kulturtilbud end andre børn og unge. Og at dette har betydning for deres muligheder i skolen.

Det eneste sted, hvor vi som samfund kan sikre os, at alle børn og unge møder kunst og kultur som en del af deres opvækst, uanset hvilken baggrund de har, er i folkeskolen. Og derfor er partnerskaberne mellem Skoletjenesten og vores kulturinstitutioner helt afgørende for, at vi kan reducere denne skævhed – også for fremtidens yngste og unge københavnere.

Forrige artikel Sygeplejersker: Psykisk syge og sårbare betaler prisen for politisk nøl og omfattende svigt Sygeplejersker: Psykisk syge og sårbare betaler prisen for politisk nøl og omfattende svigt Næste artikel Professionshøjskolerne: Pædagoguddannelsen skal være mere fagligt ambitiøs Professionshøjskolerne: Pædagoguddannelsen skal være mere fagligt ambitiøs