Lektor i replik: De egentlige frihedskæmpere vil begrænse børns telefontid

Stine Liv Johansen skriver her i Altinget, at man har taget teknologien som gidsel ved at bruge tid på at diskutere grænser for børns brug af mobiltelefoner i skolerne. I stedet skulle politikerne, ifølge hende, have brugt tid på at implementere et teknologiforståelsesfag i skolen. 
 
Men det er ikke teknologien, der er taget som gidsel. Det er derimod barndommen og det pædagogiske liv, der har været taget som gidsel de sidste 10-12 år – af tech-giganter, overvågningskapitalister og centralt placerede medieforskere. 

I alt for mange år har vi som samfund købt tech-giganternes propaganda om, at fremtiden er eksponentielt digital og centralt placerede medieforskeres fortælling om, at børns leg og fællesskaber blot er flyttet online, og at vi må omfavne enhver teknologisk forandring, fordi den er et ufravigeligt vilkår.   

Imens er skolernes og fritidspædagogikkens fællesskaber gået mere og mere i stykker, fordi eleverne sidder i hver deres lille online boble og swiper alt det smukke og besværlige, der burde danne dem ind i fællesskaberne, væk. 

De, der taler for en begrænsning af elevernes adgang til telefonerne, er de egentlige frihedskæmpere. De er ansvarlige voksne, der kerer sig om børnenes fællesskaber, dannelse og trivsel, og som insisterer på muligheden for at bedrive god pædagogik på landets skoler.  

De ser ikke børnene som 'brugere', der genererer data og annonceindtægter, og de interesserer sig ikke kun for børnenes liv på skærmene. Nej, de ser børn og barndom i et bredere, pædagogisk perspektiv. De er forsvarere for skolen som skole og for barndommen som barndom. Tak til dem.

{{toplink}}

Ja tak til teknologiforståelse 

Stine Liv Johansen har ret i, at der er behov for at skoleeleverne lærer at forstå og forholde sig til teknologien og dens betydning, og det er nok i virkeligheden teknologiforståelsen, hun mener er taget som gidsel.  

Det har hun sådan set ret i, men hun vender kikkerten den forkerte vej, når hun leder efter gidseltagerne. Det er nemlig ikke dem, der den seneste tid har talt for en begrænsning af elevernes adgang til deres smartphones, der er gidseltagerne – nej, gidseltagerne er dem, der bliver ved med at tale imod begrænsninger. 

Hvis man vil fremme teknologiforståelsen hos vores børn, må man gøre det muligt for dem at forholde sig frit til den rolle, teknologien spiller i deres liv og i samfundet som sådan. Det kan de ikke, så længe de i blinde udlever de teknologivaner, de allerede har etableret.  

I skolen må man derfor tvinge eleverne væk fra deres vanlige teknologibrug, så de frit kan forholde sig til om denne teknologibrug er hensigtsmæssig eller ej. For nogle lyder den form for pædagogisk tvang som et overgreb – men det er kun gennem en sådan pædagogisk tvang, at en egentlig fri og myndig omgang med teknologien kan etableres.  

At fjerne mobiltelefonerne ville således være et godt første skridt til etableringen af en egentlig teknologiforståelse blandt eleverne.   

Frisættelsen er i gang 

Heldigvis får flere og flere skoler øjnene op for, at elevernes adgang til deres smartphones ikke bidrager med ret meget godt i skolen – hverken i forhold til teknologiforståelsen eller i forhold til de pædagogiske fællesskaber og den almene dannelse.  

Det viser sig ved, at stadig flere skoler bliver mobilfri, udvikler analogiseringsstrategier og taler højt om betydningen af de forpligtende, fysiske fællesskaber.  

Det skal de have tak for, for det er på høje tid, at vi sætter barndommen fri af telefonernes trældom og giver plads til udviklingen af en egentlig teknologiforståelse på landets skoler. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk