Emma Holten: Det er ret rystende, at økonomer ikke kan udregne effekter af omsorgsarbejde

De økonomiske modellers magt i vores samfund er et problem. Det giver eksempelvis ikke mening, at vi har et Økonomisk Råd, men ikke et Sociologisk Råd eller et Psykologisk Råd.

Det mener Emma Holten, som i øjeblikket turnerer med foredraget ’Hvad er vi værd? Om feministisk økonomi’. Formålet er at sætte spørgsmålstegn ved den rolle, økonomiske prognoser spiller i den politiske debat. Det har hun gjort for udsolgte sale på Aarhus Musikhus og på Bremen Teater i København.

Men hvorfor kalder Holten det ’feministisk økonomi’, når hun skyder med skarpt efter de økonomiske modeller, der i dag bruges til at måle effekten af politik?

”Det skyldes, at der er mange politiske antagelser bag økonomiske modeller. Disse stammer blandt andet fra vores historiske syn på kvinder,” forklarer Holten og overdøver både popmusik og livlig snak, da Altinget møder debattøren i hendes kontorfælleskab i København.

Når hun står på scenen, er hun akkompagneret af et simpelt powerpoint-show. På lærredet kan man møde tænkere som Adam Smith, arkitekten bag ideen om at skille ’hjemmet’ fra ’samfundet’. Og man kan se opgørelser, som kommer frem til, at hvis arbejdet i hjemmet prissættes til den gældende markedsløn, så vil ’hjemmeproduktionen’ udgøre mellem 40 og 60 procent af det nuværende BNP.

Der findes et hav af feministiske dagsordener. Fra barsel til kvoter til chikane. Hvorfor skal dit foredrag handle om økonomi?

"Formålet er helt grundlæggende at vise, at økonomi ikke er en objektiv videnskab. Vi får fremlagt økonomi som ahistorisk. Som fysik eller kemi. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at den er påvirket af både historie og kultur. I særdeleshed undertrykkelsen af kvinder. Man har set reproduktion og omsorgsarbejde for irrelevant, som en usynlig service. Det kommer stadig til udtryk i dag."

Hvordan?

"I de økonomiske modeller og institutioner, vi benytter os af. I mit oplæg dokumenterer jeg, hvordan omsorgsarbejde i hjemmet er ekskluderet fra økonomiske vækstprognoser, fordi det ikke udøves for penge.

Et eksempel er BNP. Det måler service, produkter og investeringer, der bliver købt og solgt for penge. Det måler intet af det arbejde, som ikke er markedsgjort, som ulønnet omsorgsarbejde og naturressourcer."

Hvorfor mener du, det er et problem?

"Vi værdisætter stadig det arbejde, kvinderne traditionelt set har taget sig af, som mindre værd. Det fører til, at den værdi, kvinder skaber, er drastisk undervurderet.

Det ser vi eksempelvis når Mandag Morgen bringer en artikel om, at kvinder er en underskudsforretning. Det former samfundet."

Skyldes det de økonomiske modeller, at omsorgsarbejdet undervurderes?

"Ja, eksempelvis giver det ikke mening at tillægge vækst i BNP for stor betydning som et politisk mål. For det ulønnede omsorgsarbejde, som kvinder – i stadig højere grad end mænd - udfører i hjemmet, har stor værdi. Det arbejde falder uden for BNP, selvom husarbejde er absolut afgørende for, at vores samfund kan reproducere sig selv."

Er det ikke ret fornuftigt, at politikerne bekymrer sig om samfundsøkonomien?

"Jo, men i mit oplæg viser jeg blandt andet, hvor usikre økonomiske udregninger af politiske forslag kan være. Kun én ud af 35 økonomiske prognoser rammer rigtigt. En opgørelse fra Information viser, at de ikke er blevet mere præcise de seneste fire årtier.

Når næsten alle økonomernes vækstforudsigelser rammer forkert, bør vi fratage dem noget af den enorme magt, som de har.

Eksempelvis har Det Økonomiske Råd selv erkendt, at de ikke er i stand til at udregne de positive økonomiske effekter af sygepleje, dagpleje, skoler eller anden omsorg. Det er ret rystende at høre i et land som Danmark, hvor mange er enige om, at vores velfærdsstat gør os unikke og succesfulde.

Politikerne er selvfølgelig interesserede i at udstråle sikkerhed om effekten af deres politiske tiltag. Men ideen om, at vi får et fungerende og bæredygtigt land, bare fordi vi laver udregninger, holder ikke. Derfor bør vi kalibrere økonomers magt med andre former for magt."

Hvilke andre former for magt?

"Når vi eksempelvis laver et forslag om at sænke dimittendsatsen for nyuddannede, så er der lavet et økonomisk regnestykke om, at det giver mening, fordi vi kan spare nogle penge. Men vi kunne også spørge nogle psykologer og sociologer, hvilke omkostninger det har for de mennesker, der rammes.

Politikerne bør kunne veje disse ting over for hinanden for bedst muligt at kunne vurdere, om de unge eksempelvis bliver mere stressede, hvis man fratager dem dimittendsatsen. Vi har et Økonomisk Råd, men hvorfor har vi ikke et Psykologisk Råd, et Sociologisk Råd eller et Ligestillingsråd?"

Hvilket politiske mål skal vi stræbe efter i stedet for økonomiske mål som BNP?

"Det politiske mål skal være mere livskvalitet.

Selvom vi som samfund er rigere end nogensinde, er det min oplevelse, at mange mennesker ikke tror på, at vi kan få mere af det, der har størst betydning for os. Eksempelvis fritid, natur, kærlighed og venskaber. Det er slet ikke på tapetet. Derfor er det vigtigt at bruge mere tid på at debattere, hvilke liv, vi gerne vil leve i fællesskab. Mænd og kvinder."

Hvad er det første og vigtigste skridt på vejen til mere livskvalitet?

"Vi skal arbejde mindre. Alle, der arbejder 37 timer, skal kunne gå ned på 30 timer, uden at miste noget i løn.

Indtil midten af 1980’erne sænkede man jævnligt danskernes arbejdstid. Det resulterede ikke i, at samfundet brød sammen. Ideen om, at det samme ikke kan lade sig gøre i dag, er hamrende uambitiøs."

Hvordan gavner en kortere arbejdsdag ligestillingen?

"Det gavner ligestillingen, hvis vi grundlæggende gentænker vores arbejdsliv. Arbejderbevægelsen grundlagde ideen om otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. Den idé er i høj grad baseret på mænds arbejdsliv.

Senere har vi forsøgt at presse kvinder i den formel. Men selvom vi også opfandt opvaskemaskinen, forsvinder husarbejdet ikke, og det vejer stadig tungest på kvinders skuldre.

Så jeg vil gerne have alle til at tænke over spørgsmålet: Hvordan gentænker vi vores arbejdsliv, så vi øger livskvaliteten for alle, både mænd og kvinder?"

elmdal@altinget.dk