DUF: Kommunerne skal engagere flere unge i hverdagsdemokratiet

Efter en lang periode med coronanedlukning er vi endelig tilbage i vores fysiske fællesskaber i foreningslivet. Nogle foreninger blomstrer, mens andre stadig kæmper for at tiltrække tabte medlemmer og genaktivere frivillige.

Det bliver et langt sejt træk at genstarte det frivillige foreningsliv, men vi er i fuld gang – og der ligger en afgørende opgave i kommunerne at hjælpe foreningslivet i gang igen.

Derfor er vi i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) glade for, at foreningslivet er en politisk mærkesag for mange af de lokale byrødder, der i disse dage står på gader og stræder for at dele pjecer og flyers ud.

I skal som politikere sikre, at det lokale frivillige foreningsliv har de bedste rammer for at kunne skabe aktiviteter for børn og unge samt danne ungdommen i hverdagsdemokratiet.

Ryd ud i bureaukratiske benspænd for frivillige ildsjæle

Alt for ofte oplever vi, at frivillige i foreninger bruger time- og dagevis på at udfylde bunker af papirer og ansøgningsskemaer, som ingen mening giver i den virkelige verden.

Det skaber frustration hos de frivillige, som skal bruge tid på bureaukrati i stedet for på foreningsaktiviteter.

I Dansk Ungdoms Fællesråd forstår vi om nogen, at demokratiets faste følgesvend er bureaukratiet. Men for meget bureaukrati kan slukke flammen hos unge frivillige ildsjæle.

Det er tid og energi, der kunne være brugt på det, vores foreningsliv er sat i verden for: at skabe og deltage i meningsfulde fællesskaber sammen med andre børn og unge.

Derfor ligger der en konkret opgave hos den enkelte kommune i at lave en regelforenklingsgennemgang af hele foreningsområdet. Den skal blandt andet sikre, at tilskudsmodellerne er simple og nemme at søge for unge frivillige i foreningslivet.

Hjælp unge ind i folkeoplysningsudvalgene

Kommunerne skal også tage et større ansvar for at hjælpe unge ind i folkeoplysningsudvalgene.

Det er nemlig et problem, at unge er underrepræsenterede i udvalg, som i så høj grad vedkommer dem. Og det skyldes ikke, at der mangler unge frivillige ildsjæle. Tværtimod.

I stedet tror vi, det handler om, at for få unge ved, hvad folkeoplysningsudvalgene laver – og at de overhovedet eksisterer.

Derfor kræver det en målrettet indsats fra kommunerne at engagere flere unge i udvalgene. Muligheden for at stille op skal kommunikeres klart, tydeligt og bredere ud.

Folkeoplysningsudvalgene er demokratiske lærepladser, hvor man som ung kan få indsigt i politiske processer og samtidig få indflydelse på folkeoplysende aktiviteter i ens kommune.

Det bruger vi i Dansk Ungdoms Fællesråd enhver anledning til at fortælle, men vi skal have kommunerne til at tage en endnu større del i indsatsen.

Flere kommuner gør en prisværdig aktiv indsats i at få flere unge til at stemme. Der bør altså ligeledes sættes gang i en indsats for at få unge ind i folkeoplysningsudvalgene.

Flere kommuner skal tage teten

Listen med konkrete tiltag til, hvordan man på kommunalt niveau styrker rammerne for foreningslivet for børn og unge, er lang. Og mange kommuner gør det heldigvis rigtig godt.

I Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler vi årligt prisen som 'Årets Ungdomskommune' til en kommune, der går forrest for at sikre det gode ungdomsliv.

Det gør vi, fordi vi ønsker at belønne de kommuner, der gør en ekstraordinær indsats for at forbedre unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår.

Vi håber, at når krydsene er sat, stemmerne talt op, og de nye byråd og kommunalbestyrelse er valgt, så vil endnu flere kommuner tage teten og skabe endnu bedre rammer for foreningslivet og for at danne unge i vores hverdagsdemokrati.

debat@altinget.dk