Direktør for sædbank: Familiepolitikken skal sikre, at flere danskere kan blive forældre

Familiepolitik er på vej ind i kernen af dansk politik.

På Moderaternes sommergruppemøde luftede partiet sågar tanker om en familiepolitisk reform, der skal vende udviklingen i det dalende, danske befolkningstal. 

Som direktør for verdens største sæd- og ægbank, der hvert år hjælper mange enlige og par med at stifte familie, kan jeg kun bifalde det øgede fokus på familier og fertilitet.

Der findes ikke én idé, der kan flytte udviklingen. Det vil være en kombination af mange ting, der gør forskellen.

Sådan sagde Lars Løkke Rasmussen kort før sommergruppemødet til Politiken, og tog dermed første spadestik til, at Regeringen vil sætte rammen for en samfundsdebat om danske familiers fremtid.

For det står klart, at vi skal gøre noget andet end det, vi gør i dag.

{{toplink}}

Lad os fokusere på dem, der gerne vil have børn
Hvis vi danskerne skal have flere børn, så er det først og fremmest afgørende, at vi fokuserer på at hjælpe dem, der gerne vil have børn.

For jeg hæfter mig ved, at debatten i stigende grad kredser om incitamenter til, at danskerne skal vælge at få børn – tidligere, og flere af dem.

Men sandheden er vel, at det formentlig er en udvikling, som tager meget lang tid at vende.

Og så er der hele diskussionen om, hvor meget politikerne overhovedet skal blande sig i, om og hvordan borgerne stifter familie – som jeg dog vil holde mig ude af.

I min optik, bør vi sætte lys på den anden side af debatten. Lad os fokusere på dem, der gerne vil have børn, men har brug for hjælp. Det er her, vi kan gøre en forskel på kort sigt. 

Regeringen har allerede taget store og vigtige skridt på fertilitetsområdet: Nu får danskerne gratis fertilitetshjælp til barn nummer to, og barnløse får flere forsøg med reagensglasbehandling, hvis de har behov for det.

Det gør en forskel.

Men der er stadig vej igen for de par, der har brug for donoræg til at blive forældre.

Lovgivningen bør moderniseres
For selvom der på donorområdet er sket meget de seneste år – senest med muligheden for partnerægdonation, der skal behandles når Folketinget igen åbner – er der stadig den grundlæggende udfordring, at vi har lange ventetider på behandling med donoræg i Danmark.

En udfordring, der blandt andet bunder i en lovgivning, der desværre endnu er håbløst gammeldags.

I Danmark gør man – modsat for eksempel Sverige og Norge – nemlig forskel i lovgivningen på mandlige og kvindelige kønsceller.

Mens man gerne må handle med sæd, må man ikke handle med æg. Samtidig skal hele donationen gå til én modtager. De æg, der ikke bruges, skal kasseres – i stedet for at blive brugt til de næste på listen, der står i kø til fertilitetsbehandling med donoræg.

I Danmark har vi mangel på donoræg, og derfor er det ærligt talt et fuldkommen uforståeligt spild at smide donerede æg ud, mens mange enlige og par går og venter på fertilitetsbehandling med donoræg.

Det er en manglende fleksibilitet, som vi som det eneste nordiske land insisterer på at have, og som kun gør de lange ventelister endnu længere. 

At modernisere rammerne for ægdonor og -modtager kræver, at § 12 i lov om assisteret reproduktion afskaffes, så sæd- og æg ligestilles, så det også i Danmark muliggøres, at der kan etableres en ægbank.

Det er på tide, at også vi følger med.

Ambitiøs familiepolitik kan være mange ting. Men fundamentet for den er de danske familier. Så lad os starten reformen af den danske familiepolitik med at sætte alt ind på at sikre, at flest mulige danskere kan blive forældre – også med donoræg.

{{toplink}}

debat@altinget.dk