Alternativet: Børnefamilier har for ofte sejlet deres egen sø på Christiansborg

Selvom et Familieministerium kan skabe mere trivsel i et samfund, var 2007 sidste gang, vi havde sådan et. Siden da har især børnefamilier alt for ofte sejlet deres egen sø inde på Christiansborg, når det kommer til beslutninger, der omhandler work-life-balance.

Helt konkret har det en betydning for familiernes trivsel, hvordan deres hverdag hænger sammen, og hvilke beslutninger der træffes politisk.

I dag er det Beskæftigelsesministeriet, der varetager lovgivning, der berører koblingen mellem arbejdsliv og familieliv. Det har den konsekvens, at det primært er arbejdsmarkedets behov, der fokuseres på. Ikke familiernes. Det skaber en skævvridning, som vi skal have rettet op på.

Værdien af en børnefamilie i trivsel er helt afgørende for, hvordan vi som samfund og mennesker har det. Jo mere styr der er på ens base derhjemme, jo mere overskud har man til det, som verden ellers byder på af udfordringer og muligheder. Det ved vi alle sammen godt.

Et problem, der går igen, og som endnu ikke er løst, er, når ens børn rammes af sygdom. Da står man med en umulig kabale, fordi der ikke findes nogen vilkår, der understøtter den naturlov, det er, at børn rammes af almen sygdom.

I Sverige har hvert barn 120 dage til rådighed under sygdom, som forældrene kan gøre brug af, og i 2019 brugte forældrene i snit 7.6 dage hjemme med et sygt barn. Til sammenligning har hver forældre i Danmark én eller to dage til rådighed, alt efter hvad deres overenskomst siger.

Et familievenligt arbejdsmarked
Hver gang problematikken tages op i Beskæftigelsesministeriet, som det blandt andet blev i 2020 gennem et borgerforslag, stemmes der imod med argumentet om, at det er en sag for arbejdsmarkedets parter at løse, og at man vil værne om den danske model. Det vil vi også gerne i Alternativet.

Vi vil bare gerne have, at den viser sig også at være for børnene og deres forældre i forhold til et familieliv i balance. Her kunne man indkalde til trepartsforhandlinger og med et Familieministerium koblet på, ville vi få inkluderet langt flere af de afledte positive og negative effekter, der er ved enten at ændre på vilkårene eller intet at gøre.

I Danmark er der en trivselskrise i gang, hvor der eksempelvis ifølge Dagens Medicin i 2019 blev anvendt 110 milliarder på mentale helbredsproblemer. Her topper vi faktisk listen fra OECD, og det er tal, der skal handles på. 

Her kan et arbejdsmarked, der er børnefamilievenligt, gøre en positiv forskel, så vi ikke presser familierne i deres fundament.

{{toplink}}

Flere forældre ønsker i højere grad at have mere tid med sine børn, når de er små. Også her ligger vi øverst i statistikkerne med 66 procent af børn under 2 år, der er mere end 30 timer i vuggestue om ugen. 

Forældre ønsker helt konkret større fleksibilitet og eksempelvis mulighed for at arbejde deltid eller at kunne passe deres børn selv i en kortere eller længere periode blandt andet ved brug af tilskudsordningen, som bør gælde i hele landet. Desuden er antallet af kommuner, der gør af brug ordningen steget fra 39 ud af 98 kommuner i 2017 til 61 i 2020. 

Ønsket om en bedre work-life-balance er markant hos børnefamilierne, og det kan et Familieministerie være med til at sikre både fokus og handling på. Det vil være til gavn for os alle.

debat@altinget.dk