Aftale på plads: Elever får færre eksaminer og prøver til sommer

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om, hvordan sommerens prøver og eksaminer skal håndteres på Børne- og Undervisningsministeriets område. På gymnasierne og i grundskolen bliver prøvemængden mindre end normalt.

Elever, som forlader grundskolen eller gymnasiet til sommer, slipper med færre prøver og eksaminer end normalt.

Det står klart, efter regeringen og alle Folketingets partier fredag nåede til enighed om håndteringen af sommerens prøver og eksaminer.

For elever og kursister på voksenuddannelser som AMU og hf-enkeltfag sker der som udgangspunkt ingen ændringer.

Det skyldes ifølge aftalepartierne, at det primært er de yngre elever, som er påvirket af de senere års corona-relaterede undervisningsudfordringer.

”Det forventes, at jo højere en alder den enkelte elev har, desto bedre forudsætninger har pågældende haft for at håndtere de ændrede forhold som følge af COVID-19,” står der i aftaleteksten.

FGU må selv bestemme
Der ændres heller ikke i antallet af prøver på erhvervsuddannelserne.

Det skyldes ifølge aftalepartierne, at uddannelserne allerede har fået stor fleksibilitet til deres prøveafvikling.

På FGU bliver det op til den enkelte institution at vurdere, om eleverne skal til prøve, eller om deres standpunktskarakter skal ophøjes til prøvekarakter.

Læs artiklen om de præcise vilkår for sommerens prøver på grundskoleområdet her.

Læs artiklen om vilkårene på ungdoms- og voksenuddannelserne her.

Læs artiklen om reaktionerne fra aktørerne her. 

Forrige artikel Statsministeren vil sætte kommunerne fri, men støttepartierne slår ring om minimumsnormeringerne Statsministeren vil sætte kommunerne fri, men støttepartierne slår ring om minimumsnormeringerne Næste artikel Lærernes Pension sælger ud af russiske investeringer for 800 millioner Lærernes Pension sælger ud af russiske investeringer for 800 millioner