Villadsen efter intern splid om Ukraine: Vi fordømmer på det kraftigste invasionen

BRUXELLES: Mens en heftig debat udspillede sig i flere medier onsdag om Enhedslistens holdning til både Rusland, Ukraine og Nato, sad partiets politiske spydspids og ansigt udadtil til møder i Europa-Parlamentet.

Fra Bruxelles havde Mai Villadsen været nødt til at slå ned på stemmer i sit eget bagland, der over for Jyllands-Posten havde udtrykt, at Ukraine bærer sin del af ansvaret for den underliggende konflikt, der i sidste uge ledte til russernes invasion, og at ”der skal to til at føre krig”.

Jeg tager den kraftigst mulige afstand fra de udtalelser. De er fuldstændig forkerte og de er på ingen måde Enhedslistens politik. https://t.co/JhY5X57vs0

— Mai Villadsen (@MaiVilladsen) March 2, 2022

Det skete, dagen efter at partiets politiske gruppe i Europa-Parlamentet, The Left, kun kunne mønstre opbakning fra omkring halvdelen af den 38 mand høje forsamling af partier til den fordømmelse af den russiske invasion af Ukraine, som 95 procent af det samlede Europa-Parlament tirsdag stillede sig bag.

Syv ud af de i alt 13, der stemte nej til resolutionen, var Mai Villadsens europæiske partifæller. 10 af de 26, der stemte blankt, kom fra gruppen – heraf hendes svenske kolleger i Vänsterpartiet. Resten kom næsten udelukkende fra partier fra den yderste højrefløj.

Hvad siger du til, at din gruppe var den, som havde allerflest medlemmer, der ikke kunne støtte op om fordømmelsen af Ruslands invasion?

”Nu har jeg holdt møde med flere af dem, og jeg møder ikke nogen, der ikke meget hårdt fordømmer Putins invasion. Vi stemte for resolutionen, og det er jeg meget, meget glad for. Det var det helt rigtige at gøre med en stemmeforklaring om, at vi er bekymrede for den øgede militarisering og ikke synes, vi på den måde nødvendigvis skal opfordre lande til at gå med i Nato. Det det må de selv om. Og det er den forklaring, jeg hører fra folk, der stemte imod eller undlod, at det var med den begrundelse. Ikke fordi de ikke også fordømmer Putin på det stærkeste,” siger Mai Villadsen.

Flere af de medlemmer af The Left, som stemte nej, er dog kendt som særdeles venlige over for Putins Rusland. To irske medlemmer, Clare Daly og Mick Wallace, har gjort sig særligt bemærket, fordi de flittigt har optrådt på russiske propagandakanaler med deres kritik af Nato og det, de mener, er et ”anti-russisk” Europa-Parlament. De har også ved adskillige lejligheder holdt flammetaler fra Parlamentets talerstol om de samme emner.

Mainstream media talking of #UkraineCrisis and portraying #Russia as the warmonger is pathetic. Russia has ONE Military Base outside old Soviet Union, the #US has over 800 worldwide. US Imperialism + #NATO look for war to feed Military Industrial Complex..https://t.co/Hd9aMqXyWF

— Mick Wallace (@wallacemick) February 12, 2022

Selv om de sidder i gruppe sammen, er de ikke, hvad Mai Villadsen vil definere som godt politisk selskab.

”Det korte svar er nej. Vi synes selvfølgelig, at det er helt grotesk, hvis man agerer Putin-apologet og ikke fordømmer Putin på det kraftigste og ikke er klar til at gå så langt, som der er behov for. Men der er mange forskellige elementer i alle grupper hernede, og det er også derfor, at jeg er her. For at sikre, at vi får et endnu stærkere samarbejde med det moderne europæiske venstre.”

At splittelsen internt i The Left skulle afspejle den samme diskussion, som nu kører i Enhedslistens bagland, vil hun ikke høre tale om. Hun vil gerne slå Enhedslistens linje fast.

”Vi fordømmer på det kraftigste den her invasion. Det er fuldstændig skrækkeligt, at Putin på den måde er gået ind i Ukraine. Og vi har fordømt hans handlinger i mange år og synes også, at man efter Krim ikke skulle have lavet et energisamarbejde med ham og på den måde belønnet de handlinger.”

”Det er fuldstændig tragisk og forfærdeligt, det, der er sket, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at stoppe det. I Enhedslisten har vi også stemt for, at man fra dansk side sender våben ned til ukrainerne for at give dem den bedst mulige hjælp til at forsvare sig selv. For det synes jeg hænger én til én sammen med det at være venstreorienteret, at man er på den lille mands side og på side med dem, der bliver majet ned af en overmagt. Derfor synes jeg, at det er enormt vigtigt, at hele venstrefløjen tager skarpest muligt afstand.” 

Men I ville ikke være med til at sende mere støtte til de lande østpå, som jo også føler den her trussel?

”Vi vil selvfølgelig gerne støtte dem i forsvar. Men spørgsmålet var om at rykke tropper rundt inden for Nato, og da vi så det beslutningsforslag, kunne man også læse i det, at der meget klart stod, at der var en reel risiko for, at det kunne føre til misforståelser, som kunne i sidste ende eskalere til en krig mellem Nato og Rusland. Og det er det sidste, nogen af os ønsker. Derfor stillede vi os, som vi gjorde. Men det var ikke en let beslutning overhovedet. Vi gjorde det, netop fordi Forsvarets Efterretningstjeneste gjorde opmærksom på lige netop det i det beslutningsforslag.”

Mai Villadsen peger på, at hun sammen med sine svenske og finske kolleger presser på for at få vedtaget langt stærkere økonomiske sanktioner. Herunder at få afskåret EU helt fra sin afhængighed af russisk gas og olie, som ”sender penge til Putin og hans krigsmaskine”, som hun formulerer det.

”Det skal vi have gjort op med. Vi mener også alle sammen, at man skal gå længere i forhold til SWIFT (international pengeoverførselssystem, red.), udelukke alle banker og tage alle sektorer med, som er undtaget nu, og vi i det hele taget skal gøre så meget som muligt for at lave et økonomisk pres, som forhåbentlig kan aftvinge et stop for den her forfærdelige invasionskrig.” 

Er I klar til at tage det økonomiske slag, der vil komme, hvis man gør det. For vi kan jo ikke bare erstatte russisk gas med et fingerknips?

”Det ville få ekstremt store økonomiske og sociale konsekvenser, det er klart. Og det er vigtigt, at vi samtidig som venstrefløj arbejder for at dæmme op for de største skadekonsekvenser ved for eksempel at kompensere nogle af de folk, som har det allersværest. Sådan som vi har gjort gennem de seneste måneder, hvor gas- og energipriserne i det hele taget steg. Men omvendt kan vi heller ikke lade stå til og se til, mens den her krig kører,” siger hun og peger på, at man i EU-landene må gøre, som man har gjort de seneste år under covidkrisen og give mulighed for økonomisk at kompensere dem, der bliver ramt. 

Ukraine er jo kommet med nogle virkelig dybfølte bønner om at få en vej ind i EU og en vej ind i Nato. I er jo skeptiske over for begge klubber. Hvordan ser du deres bøn?

"Hvis det er det ukrainske folks ønsker, og de lever op til kravene ellers, så synes vi selvfølgelig, at de skal have lov til at komme med, ligesom alle mulige andre. Det skal der ikke herske nogen tvivl om."

Men ville du anbefale dem det?

"Det skal jeg ikke være dommer over, især ikke i denne meget komplicerede situation." 

Holder I selv fast på, at Danmark ikke skal være medlem af Nato?

"Vores politik har hele tiden været, at vi har en vision om et andet sikkerhedssamarbejde. Det kunne for eksempel være et nordisk forsvarssamarbejde eller en anden konstellation, fordi vi er rigtig bekymrede for, hvordan Nato har ageret de seneste mange år, og hvordan man for eksempel har et medlem som Erdogan og kan risikere at have en Trump siddende, som jo for meget kort tid siden var ude at udgyde rosende ord om Putin i den her groteske situation. Så det gør os rigtig bekymrede.

Men vi taler ikke for at melde os ud af Nato i morgen. Vi synes, man skal lave et andet forsvarssamarbejde med andre målsætninger og visioner, når vi står i en anden situation, og når der er et reelt alternativ. For man kan jo selvfølgelig ikke bare gå ud i et vakuum som Danmark. Det ville være hovedløst."

Betyder det ikke i realiteten, at I støtter det danske medlemskab? Når der nu ikke findes et alternativ?

"Vi arbejder jo på at skabe endnu bedre alternativer, som arbejder for nedrustning og mindre militarisering af verden. Men vi taler jo heller ikke for at melde os ud nu."

Men hvem skal reelt være Danmarks garant for sikkerhed, hvis det ikke er Nato?

”Nu er vi jo medlemmer af Nato. Og nu er det jo det forsvarssamarbejde, der er garanten lige nu. Men jeg synes ikke, det står i modsætning til også at have nogle visioner for, hvordan man godt kunne tænke sig at indrette sit forsvarssamarbejde fremadrettet.”

{{toplink}}

rikke@altinget.dk