EU-forbud mod russiske statsmedier møder stor modstand: ”Det skal vi holde os for gode til i demokratier”

BRUXELLES: De russiske statsmedier Russia Today (RT) og Sputnik bliver bandlyst i EU.

Det gør de, fordi de ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er "giftige" og "skadelige", men den tilgang fra EU-Kommissionen bliver fra flere sider mødt af stor forundring og kritik.

Direktør i den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, mener, at EU’s opførsel i denne sag minder om den tilgang, som Rusland selv har til medier.

"Hvis demokratier ikke har tillid til, at deres borgere kan håndtere at blive udsat for autoritære staters misinformation og propaganda, hviler vores demokratier på et meget skrøbeligt fundament," siger han og slår fast:

"Det er farligt, unødvendigt og i virkeligheden kontraproduktivt, i forhold til hvad man vil opnå."

Med det sidste mener Jacob Mchangama, at EU-sanktionen sandsynligvis vil føre til, at Rusland forbyder flere europæiske medier.

"Det betyder, at censuren og propagandaen i Rusland bliver endnu stærkere. Den russiske propaganda har svag effekt i Vesten, så det har ingen betydning, at vi fjerner russisk propaganda, men at man fjerner vestlige medier i Rusland, vil have en langt større betydning," siger han.

”Det russiske narrativ har jo tabt”

Også professor på Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, understreger, at det for et demokrati er centralt at have fri og åben information, og at misinformation skal håndteres gennem argumenter – ikke forbud.

"Derfor bliver det sværere at definere, hvilke værdier vi kæmper for. Og det bliver også sværere at indtage en kritisk position over for Rusland i landets forsøg på at begrænse informationen. Der er centrale principper på spil," siger professoren, som forsker i politisk adfærd.

Michael Bang Petersen undrer sig over, hvorfor Kommissionen overhovedet føler et behov for at lukke ned for de to russiske statsmedier i EU.

"Antagelsen må være, at europæiske borgere vil være tilbøjelige til at falde for den her misinformation," siger han og forklarer:

"Studier har forsøgt at estimere, hvad effekten af propaganda er, og de effekter er små - i særdeleshed blandt dem, hvor propagandaen ikke passer ind i deres verdensbillede – altså det brede flertal."

Samme pointe går igen hos Jacob Mchangama, som kalder det "elitepanik", at magthavere slår ned på ting, som de ikke bryder sig om.

"Det russiske narrativ har jo tabt. Når man kigger på sociale medier i Vesten, har alle købt det ukrainske narrativ. Folk viser det ukrainske flag, og præsident Zelenskij bliver hyldet. Og det er, fordi vi i modsætning til Rusland har adgang til informationer, så vi i meget højere grad kan bedømme, hvad der foregår," siger tænketanksdirektøren.

EU: Russiske medier er en trussel

Viceformand i Kommissionen, Vêra Jourová, fortæller i en pressemeddelelse, hvorfor forslaget er nødvendigt.

"Vi er alle tilhængere af ytringsfriheden, men den kan ikke bruges til at sprede krigspropaganda. Kreml har gjort information til et våben," lyder det.

Og kommissionsformand Ursula von der Leyen har ved flere lejligheder oplyst, at de to russiske statsmedier udgør en signifikant trussel mod den europæiske offentlighed og sikkerhed.

Men den køber Jacob Mchangama altså ikke.

"Det er farligt, at EU omtaler RT og Sputnik på den måde. Hvis de to medier kan udgøre en overhængende fare, er der virkelig mange former for misinformation, man kan gå ind og forbyde. Det skal vi holde os for gode til i demokratier," siger han og fortsætter:

"At EU definerer, hvad der er propaganda, og forbyder medier at publicere i 27 demokratiske stater, er meget, meget vidtgående. Det sætter en præcedens og kan måske bruges igen en anden gang."

Michael Bang Petersen understreger, at de europæiske borgere faktisk har godt af at følge med i den russiske propaganda.

"Nogle af udfordringerne ved at lukke for adgangen er, at det kan være vigtigt som borger at opnå en erkendelse af, hvilke forståelser der er på den anden side af den her konflikt," siger han.

Også fra forskellige journalistforbund lyder det, at EU går for vidt. Formand for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, kalder det i Journalisten "en farlig vej at gå".

Og det europæiske journalistforbund, EFJ, kalder det en "fejl" og mener, at man skal udøve faktatjek på propagandamedierne i stedet for at censurere dem.

Regeringen bakker op

Altinget har spurgt Kulturministeriet ind til, hvad kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) mener om sagen på baggrund af den kritik, tiltaget har fået. Her lød svaret, at ministeren ikke har mulighed for at give interview.

I stedet henviser ministeriet til Socialdemokratiets kultur- og medieordfører, Kasper Sand Kjær, og han fortæller, at regeringen bakker op om, at RT og Sputnik skal censureres i Europa.

"De her medier er en del af Putins propagandamaskine, og de spreder meget bevidst misinformation om Ruslands ageren i Ukraine. Derfor er det vigtigt at få lukket ned for de falske nyheder," siger han.

Kasper Sand Kjær fortæller, at han godt forstår kritikken af, at man i et demokrati modargumenterer i stedet for at censurere, og at "det ikke er uden dilemmaer". 

Men "situationen er fuldstændig ekstraordinær", understreger han.

"Det her vil normalt aldrig være noget, som vi vil gribe til, men lige præcis i den her situation bakker den danske regering op om, at det er nødvendigt for at bremse Putins propagandamaskine i at sprede misinformation om, hvad der foregår i Ukraine," siger kultur- og medieordføreren.

Er de europæiske borgere ikke i stand til selv at se, hvad der er propaganda, og hvad der er journalistik?

"Det kan være svært for os alle sammen i de her dage at gennemskue, hvad der er op og ned. Der er rigtig mange nyheder, hvoraf nogle er falske - og så er der de her to medier, som er propaganda."

pin@altinget.dk