Folkebevægelsen mod EU vil omdanne sig til tænketank: "Vi skal sikre EU-modstandens overlevelse i Danmark"

BRUXELLES: Da Rina Ronja Kari for sidste gang slukkede lyset på Folkebevægelsen mod EU’s kontorer i Bruxelles og Strasbourg efter at have tabt parlamentsvalgkampen i 2019, slukkede bevægelsens sidste europaparlamentariker også på mange måder for dens mikrofon.

Den vil Folkebevægelsens landsledelse nu forsøge at få tændt igen – også selv om et nyt mandat i Europa-Parlamentet har meget lange udsigter. Derfor foreslår formand Susanna Dyre-Greensite og resten af ledelsen at omdanne bevægelsen til en tænketank, som skal være en EU-kritisk stemme i den politiske debat.

Beslutningen skal træffes på et landsmøde i weekenden. Her vil landsledelsen foreslå, at bevægelsen parkerer bestræbelserne på at indsamle vælgererklæringer for at generobre den plads i Europa-Parlamentet, som den havde siddet på i 40 år.

Udsigterne er simpelthen for lange, når der i skrivende stund er indsamlet 2.108 ud af de i omegnen af 70.000 erklæringer, som skal til for at komme på stemmesedlen til valget 9. juni næste år, lyder begrundelsen.

"Det er et spørgsmål om at fremtidssikre modstandsbevægelsen," siger formand Susanne Dyre-Greensite.

"Hidtil har det været igennem Europa-Parlamentet, at vi har mødt danskerne. Nu har vi brug for en anden måde at være en legitim del af EU-debatten i Danmark."

For mange EU-positive eksperter

I stedet foreslår de, at fokus skal ligge på at producere analyser og indsamle viden, der kan spille ind i den offentlige samtale på samme måde, som den liberale tænketank Cepos eller en grøn tænketank som Concito gør det.

"Vi skal være mere et supplement til sådan nogle som Tænketanken Europa, som blander sig i debatten," siger formanden.

Her henviser hun til den EU-politiske tænketank under ledelse af tidligere forsker og Venstre-minister Lykke Friis, som har en meget prominent position som leverandør af analyser og ekspertviden om europæiske forhold i den danske politiske debat.

Men Susanna Dyre-Greensite mener, at både deres eksperthold og de forskere, medierne oftest trækker på fra for eksempel universiteterne, har en for ensidig positiv tilgang til EU.

"Hver gang der bliver inddraget en EU-ekspert, så er det næsten altid nogen, der virkelig elsker EU og har den vinkel på deres analyse. De mangler et modspil," siger hun.

"Der er et stort behov for en troværdig spiller, som medierne kan trække på, som ser tingene fra en lidt anden vinkel."

Og tror du på, at I kan få en rolle som en troværdig spiller, når I kommer med en meget klart deklareret politisk baggrund?

"Det gør vi, men det lægger vi jo heller ikke skjult på.  Der findes jo tænketanke, som har en klart deklareret holdning, for eksempel Cepos, som har en klar borgerlig holdning og et ideologisk ståsted, som de laver deres analyser ud fra. Det vil vi også have, vi EU-modstandere, men derfor kan man jo stadigvæk godt lave nogle troværdige analyser. Så har vi dem, som påstår, at de er neutrale, men som ikke nødvendigvis er det, og jeg ville putte Tænketanken Europa i den kategori," siger hun.

{{toplink}}

Tænketanken Europa gør klart over for Altinget, at den ikke placerer sig på hverken fortaler- eller modstandersiden. På hjemmesiden fremgår det, at organisationen er uafhængig, ikke indtager holdninger som organisation, arbejder evidensbaseret og med et almennyttigt formål om at fremme og kvalificere den europapolitiske debat.

Alligevel holder Susanna Dyre-Greensite fast i, at de har en slagside.

"Deres analyser går altid i én retning. Og det er at bevare og styrke EU."

"Vi vil gerne rydde lidt op i den her meget ensidige tilgang til EU og sige, at der faktisk også er andre muligheder og andre måder at se det her på," siger hun.

Skal stadig spænde fra højre til venstre

Grundlaget bliver det ståsted som tværpolitisk bevægelse, som har karakteriseret organisationen, siden den blev stiftet i 1972 som Fællesudvalget mod EF-medlemskab. Det lægger også visse begrænsninger på, hvad den nye tænketank kommer til at have holdninger til.

"Det første års tid vil vi nok holde os op ad "Folkebevægelsen classic"-emner, som jo er klima, miljø, velfærd, militær og fred. I fremtiden kunne jeg forestille mig, at vi også vælger emner ud fra, hvad der rykker sig i samfundet, og hvad der rykker sig i EU. Lige nu har Folkebevægelsen jo ikke rigtig nogen digital politik i forhold til regulering af kunstig intelligens eller om privatlivet på nettet.  Det er jo nok emner, vi ikke vil kunne undgå at arbejde med i fremtiden," siger Susanna Dyre-Greensite.

Hvordan det præcis skal foregå, og hvordan det skal finansieres, er stadig ikke afgjort. Tanken er, at det skal starte som et samarbejde mellem det eksisterende sekretariat og bevægelsens frivillige. Bevægelsen har også søgt midler fra Europa-Nævnet til at finansiere de nye aktiviteter.

Det er heller ikke afgjort, om de politiske ambitioner er lagt endeligt i graven eller ej.

Det skal bevægelsens medlemmer også bestemme på landsrådet, hvor de får valgmuligheden mellem at lade indsamlingen af vælgererklæringer stå åben eller lukke den helt ned.

"Den mulighed, vi ikke har, er at bruge en masse tid, kræfter og penge på en indsamlingskampagne. For dem har vi brugt," siger Susanna Dyre-Greensite.

Selv har hun ikke lyst til helt at lukke døren til den politiske del af bevægelsen.

"Jeg håber lidt på, at vi lader vælgererklæringsportalen stå åben. Selvfølgelig dels, fordi det ville være dejligt, hvis der skete et mirakel. Men også fordi vi kunne give danskerne en mulighed for at give os en vælgererklæring, selv om man ikke kommer til at kunne stemme på os. Fordi vi fik 100.000 stemmer sidst, så der er stadig rigtig mange ude i det danske land, der ville ønske, at de kunne stemme på os."

Formanden vil heller ikke afskrive muligheden for, at ideen om politisk deltagelse kan komme til at blomstre op igen, hvis tænketanken bliver en succes og får bevægelsen sat på landkortet.

"Det kan jeg på ingen måde udelukke. Det er ikke hovedformålet med det. Hovedformålet med det er at sikre EU-modstanden som sådan overlevelse i Danmark og at nuancere den danske debat."

"Men hvis tænketanken får succes, og vi er en større del af mediebilledet og af den offentlige debat, så kan man jo ikke udelukke, at der bliver lavet et nyt forsøg på at indsamle vælgererklæringer op til 2029."

{{toplink}}

rikke@altinget.dk