Venstre vil have klimamærkning af fødevarer på finansloven: "Vi tror, at danskerne er klar"

Fødevarerne i de danske supermarkeder skal fremover udstyres med et særligt mærke, der på en ”let” og ”pålidelig” måde kan hjælpe forbrugerne med at handle mere klimavenligt.

Sådan lyder det nu fra Venstre.

Som en del af oppositionspartiets udspil til finansloven for 2022 ønsker Venstre helt konkret at bruge 10 millioner kroner på at udvikle en database, der på sigt kan danne grundlag for et frivilligt klimamærke.

”Det er vigtigt, at man som forbruger selv kan være med til at gøre en forskel ved at handle mere grønt, men i dag kan det være svært at finde rundt i, hvad der egentlig er det mest klimavenlige at købe. Derfor tror vi også, at danskerne er klar til et fælles mærke,” siger klimaordfører Marie Bjerre (V) til Altinget.

Det er ikke første gang, at Venstre ønsker at sætte penge af til klimamærkning på finansloven.

Som en del af VLAK-regeringen foreslog man i oktober 2018 noget lignende, og på finansloven for 2019 blev der også sat penge af til at styrke klimavenlig adfærd gennem mærkningsordninger.

Allerede i marts 2019 skrottede daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) dog idéen efter pres fra fødevarebranchen. 

Siden har flere virksomheder – herunder supermarkedskæden Netto – dog selv forsøgt sig med et klimamærke. Og det gør Venstre fortrøstningsfulde.

”Det har været udslagsgivende for os, at virksomhederne selv er begyndt at måle klimaaftrykket. Det viser, at det godt kan lade sig gøre. Første skridt er nu at skabe et fælles referencegrundlag i form af ensartet klimadata – og så kan det være startskuddet til et egentligt klimamærke,” siger klimaordfører Marie Bjerre.

Coop og ØL: Ikke nok

Forslaget fra Venstre får umiddelbart en blandet modtagelse hos en række aktører.

I Coop bifalder man initiativet og mener også, at det vil være en ”rigtig god idé”, hvis man kan blive enige om et nationalt modelarbejde og datagrundlag frem for, at de enkelte virksomheder selv skal stå for mærkningen.

Det siger CSR-chef Thomas Roland, der dog samtidig advarer mod at tro, at et klimamærke kommer til at ændre mærkbart på det samlede klimaaftryk fra danskernes fødevareforbrug.

”Det er i højere grad et spørgsmål om pris og kultur. Hvis mærkningen kommer på bekostning af et livtag med nogle af de ting, der gør lidt mere ondt på kunderne – det kunne være afgifter – vil jeg blive ærgerlig,” siger han.

Thomas Roland påpeger i den sammenhæng, at mærkningsordninger primært flytter forbrugerne inden for den samme kategori – det kunne være ved at vælge det ene stykke kød frem for det andet.

”Og vi redder ikke klimaet ved at spise kød med et lavere aftryk. Vi redder kun klimaet, hvis vi spiser mindre kød*. Der er derfor behov for, at folk flytter præferencer mellem kategorier, fordi forskellene på aftrykket inden for kategorier er så forsvindende små, at det er ligegyldigt i det større billede,” siger han.

Den bekymring deler man i Økologisk Landsforening, der hverken mener, at et klimamærke er en ”realistisk” eller ”rigtig” vej at gå.

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed frygter helt konkret, at man med et klimamærke kommer til at bruge penge på at implementere et ”tungt, administrativt setup” i hele værdikæden, der ikke kommer til at gøre en reel forskel.

”Det, der tæller i regnskabet, er, at vi spiser en større andel grønt, undgår madspild og spiser mere efter sæson. Det synes jeg også, at vi har været meget tydelige på, men jeg har selvfølgelig også hæftet mig ved, at der er mange forbrugere, der gerne vil have et klimamærke. Så vi er åbenbart ikke helt i mål,” siger Sybille Kyed, der derfor også kan se perspektiver i en ”simpel og kommunikativ mærkning” på produkterne.

Concito: Svært med præcise data

Fra den grønne tænketank CONCITO mødes Venstres forslag som udgangspunkt også med åbne arme.

Tænketanken har selv udviklet en database, der måler CO2-aftrykket fra 500 af de mest almindelige fødevarer i Danmark.

Programchef for Fremtidens Fødevarer Michael Minter mener derfor også, at det er ”meget positivt”, at Venstre vil være med til at skyde penge i bedre data om fødevarers aftryk, da det kan være en vigtig forudsætning for anerkendelsen af redskabet, hvis også det offentlige går ind i arbejdet.

Han ønsker dog også at nedtone forventningerne til, hvor præcist og pålideligt et klimamærke kan blive.

”Det er sindssygt komplekst at beregne klimaaftryk på specifikke produkter, hvis det også skal være på mange produkter. Det kommer aldrig til at ske. Aftrykket vil variere hele tiden, og producenterne vil også have forskellige muligheder for at måle det,” siger Michael Minter.

Her taler han særligt også til aktører i fødevareproduktionen - heriblandt Landbrug & Fødevarer, der har argumenteret for en fælles europæisk løsning, der også tager højde for ernæringsmæssig værdi og bæredygtighed i mere bred forstand.  

”Jeg hører ofte fra produktionssiden, at man gerne vil have nogle meget præcise data, så det er muligt at sammenligne ensartede fødevaretyper med hinanden på en måde, sådan at det kan bruges i markedsføringen. Det er nærmest umuligt,” siger Minter og fortsætter:

”Store spillere som Arla og Danish Crown vil kunne arbejde med det, fordi de har ressourcerne og kompetencerne til det, men de små- og mellemstore fødevareproducenter har jo ikke en kinamands chance for at tilvejebringe de her data til kunderne på samme måde.”

V: Har ikke ”formstøbt” løsning

Venstres Marie Bjerre genkender ikke analysen fra Coop og Økologisk Landsforening om, at klimamærkets effekt kan vise sig at være for lille.

”Jeg tror netop, at det kan få folk til at spise mere grønt og mere i sæson. Det skulle klimamærket jo gerne hjælpe med,” siger klimaordføreren.

Men kan du ikke følge pointen i, at der også skal rykkes på faktorer som pris og kulturvaner, hvis fødevareforbruget for alvor skal blive mere grønt?

”Jeg tror ikke på, at vi kommer til at lade være med at spise kød i Danmark. Vi kommer formentligt til at spise mindre, det kan sagtens være. Jeg er for så vidt enig i, at klimadata ikke kan stå alene. Men det er et skridt i den rigtige retning mod at sikre, at vi køber og spiser mere klimavenligt,” siger Marie Bjerre og fortsætter:

”Vi har også sagt, at vi gerne vil have en grøn skattereform, hvor det kan betale sig for virksomhederne at investere grønt. Og det vil jo så også komme til at afspejle sig i forbrugerpriserne.”

I siger, at mærket skal være frivilligt. Kan du ikke være bekymret for, at det så kun er de virksomheder og producenter med klimavenlige varer, der vælger at bruge mærket?

”Jo, det kan jeg sagtens følge. Det er klart, at man ikke har lyst til at skildre med, at man sælger et klimaskadeligt produkt. Men jeg tror og håber, at det kan blive et kvalitetsmærke, som forbrugerne kommer til at gå efter på linje med nogle af de andre mærker, vi allerede har. På den måde kan det blive et eftertragtet kvalitetsstempel, som virksomhederne vil stræbe efter.”

Det kan være meget komplekst at lave et klimamærke, fordi man også skal beslutte sig for, hvad man regner med i aftrykket, og hvor detaljeret selve mærkningen skal være. Har i allerede en idé i Venstre om, hvor i gerne vil hen på det punkt?

”Nej, vi har ikke nogen formstøbt løsning endnu. Vi anerkender, at det er rigtig svært, og det var også derfor, at det ikke blev til noget sidste gang. Derfor foreslår vi også at gøre det i en rækkefølge, hvor vi starter med at få lavet noget ensartet klimadata, så det i første omgang bliver muligt at måle produkterne og sammenligne dem. Det må være første skridt.”

Har i nogen ídé om, hvad der skal tælle med i de her ”ensartede data”?

”Vi må få en vurdering af, hvad der kan lade sig gøre. Men det er klart, at vi helst vil tælle mest muligt med, så klimaaftrykket giver så retvisende et billede som overhovedet muligt – ellers giver det ingen mening,” siger Marie Bjerre.

Venstre præsenterer sit samlede udspil til finansloven i næste uge.

*Rettet 13.00: Det fremgik tidligere af artiklen, at Thomas Roland udtalte, at "vi kun redder klimaet ved at droppe kød". Efter henvendelse fra Thomas Roland er det rettet til "spiser mindre kød", da det er mere retvisende for Coops holdning til spørgsmålet. 

arp@altinget.dk