Danske Skoleelever forsøger at være en stemme for dem, som endnu ikke må stemme   

Mille Borgen Mikkelsen drog i slutningen af oktober på en skolepolitisk danmarksturne.

Med sig i tourbussen havde hun Danske Skoleelevers ’Elevpagten’ og et ønske om at ”bringe kommunalvalget ned i børnehøjde”.

I løbet af tre dage besøgte hun blandt andet Aalborg, Aarhus, Odense, Nyborg, København og Holbæk.

Her blev det til møder med folk som Thomas Kastrup-Larsen (S), Jesper Frost Rasmussen (V), Susanne Crawley (R), John Dyrby Paulsen (S), Line Barfod (EL) og Sophie Hæstorp Andersen (S).

Formålet med turen var ifølge Danske Skoleelever at styrke dialogen mellem elever og lokalpolitikere om elevdemokrati og folkeskolen.

Altinget Uddannelse stillede efterfølgende Mille Borgen Mikkelsen en række spørgsmål om rundturen:

Du har været rundt og tale med politikere om folkeskolen og elevdemokrati frem mod kommunalvalget. Hvorfor?

”Det er virkelig vigtigt for os at udbrede fokusset på skolepolitik og på, hvordan vi kan gøre skoledagen og skolelivet bedre.”

”Tiden lige nu handler om kommunalvalg, og det er netop ude i kommunerne, at man kan gøre en reel forskel, når det handler om at ændre ting lokalt.”

”Vi elever er under 18 år og kan ikke stemme. Men vi har stadig brug for, at der sættes fokus på området. Derfor har jeg som national elevrepræsentant talt med lokalpolitikerne om, hvad vi mener, der skal være fokus på i skoledagen.”

De fleste ved formentlig, at kommunerne driver de lokale folkeskoler. Men jeg tror, at mange kan være usikre på, hvad kommunalpolitikerne egentlig kan gøre af forskelle for skoledagen. Hvilke forskelle er det, I vil have lokalpolitikerne til at gøre?

”Det er virkelig i kommunerne, man kan lave lokale løsninger og gøre lokale forskelle for borgerne. Vi har haft brug for at tale med kommunalvalgskandidaterne om, hvorfor skolen er så vigtig, og hvorfor de skal tage stærke initiativer på skoleområdet. Med vores elevpagt har vi forsøgt at hjælpe dem med fem mærkesager, som der er nødt til at komme bedre fokus på.”

Hvis vi tager én af mærkesagerne – det gode undervisningsmiljø – hvad kunne det så eksempelvis være, at lokalpolitikerne ville kunne gøre i forhold til det?

”Der vil jeg helt klart sige: undervisningsmiljørepræsentanter. Skolerne er på en måde elevernes arbejdsplads, men vi har ikke de samme rettigheder, som andre arbejdspladser har. Vi har ikke ret til en arbejdsmiljørepræsentant, et arbejdsmiljøråd og et arbejdstilsyn.”

”Vi oplever eksempelvis, at mange elever holder sig, fordi skolens toiletter er for ulækre. Det er ikke i orden, og der ville vi gerne have en undervisningsmiljørepræsentant til at repræsentere os og et arbejdstilsyn at gå til. Vi har det ikke godt på skolerne, hvis der er et dårligt undervisningsmiljø.”

Er det et kommunalt ansvar at sikre?

”Det mener vi. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, om det er undervisningsmiljøet, der har det værst, eller om det er vigtigere at sikre faglighed for alle – eksempelvis ved niveaudifferentieret undervisning.”

”På vores tur rundt i landet har vi givet kommunalvalgskandidaterne mulighed for at prioritere de enkelte mærkesager i Elevpagten. Det var rigtig interessant, at de faktisk prioriterede meget forskelligt. Det viser, at kommunerne er meget forskellige. Derfor laves de reelle forskelle for skolerne også lokalt.”

Hvad tager du ellers med dig videre fra turen?

”Jeg bed mærke i, at mange af kandidaterne var enige om at prioritere ’faglighed for alle’ højt. Det viser, at der måske er behov for mere niveaudifferentieret undervisning. Alle elever skal føle, at de er en succes og at undervisningen tilgodeser alle.”

Hvordan sikrer lokalpolitikerne, at der på den enkelte skole er gode vilkår for 'faglighed for alle'?

”De skal tale med skoleledere, elever og lærere, og så skal de tage flere tiltag for at undervisningen kan deles op. Men det er meget forskelligt, om faglighed for alle er den største prioritet eller om det eksempelvis er det gode undervisningsmiljø. Men vi forventer i alt fald, at de lever op til de prioriteter, de har.”

Hvordan oplevede du generelt lokalpolitikernes syn på skolen?

”Jeg oplevede kandidater, som havde sat sig meget ind i området og også brændte for skolen. Vi havde en masse gode diskussioner om, hvad man kan gøre for skolen – udover elevpagten. Det var som elevrepræsentant fedt at tale om, hvad de kan gøre bedre i de enkelte kommuner. Det gjorde en forskel, fordi de måske ikke taler med eleverne til dagligt. Vi har brug for, at der bliver gjort en masse mere for skolerne.”

Kan du forklare, hvad der kunne ligge i at blive ”gjort en masse mere for skolerne”?

”Helt klart, at vi får et bedre undervisningsmiljø. At vi kan være sikre på, at kommunerne begynder at give os undervisningsmiljørepræsentanter. At vi skal have en bedre seksualundervisning. At lærerne er bedre klædt på til det. Eller at sundhedsplejesker kommer ud og taler om det.”

”Det kan også være mere virkelighedsnær undervisning, hvor kommunerne sammen med skolerne kan samarbejde med virksomheder og andre. Det kan føre til, at vi elever eksempelvis kan blive undervist ude på en arbejdsplads etc. Det er tiltag, som lokalpolitikere kan få mere indflydelse på.”

Elevinddragelse står også på Elevpagten. Hvordan kan lokalpolitikerne styrke den?

”Det handler generelt om at inddrage eleverne bedre i skolens beslutninger. Ja, lokalpolitikerne kan gøre meget for de lokale skoler, men de skal have eleverne med. Og vi vil også gerne være med.”

Hvordan kan man sikre, at I kommer tættere på den politiske beslutningsproces?

”Man kan hive fat i elevrådene eller fælleselevrådene. Og så kan vi blive ved med at råbe op om, at vi skal have eleverne med ind over beslutningerne. Der er ingen gode undskyldninger for ikke at have eleverne med, når vi taler om at udvikle skolen.”

 

tyson@altinget.dk