V og K hemmeligholder valgbudget

VALG: V og K røber ikke, hvor mange penge de bruger i forbindelse med valgkampagnen til Europa-Parlamentet. Det gør de andre kandidater gerne.

Socialdemokraterne, SF og DF bruger tre til tre en halv million kroner hver på valgkampagnen til europaparlamentsvalget den 7. juni. Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen bruger cirka en million kroner hver. Hvor meget Venstre og Konservative bruger står hen i det uvisse.

En forretningshemmelighed 
"Vi synes ikke, at der er grund til at informere vores politiske kollegaer om, hvordan vi har tænkt os at gribe vores kampagne an. Det er sådan en slags forretningshemmelighed i vores verden," lyder det ifølge Berlingske Tidende fra Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen.

Ved det seneste parlamentsvalg brugte Venstre 7,3 millioner kroner, mens Konservative brugte 3,8 millioner kroner. Det fremgår ifølge Berlingske Tidende i partiregnskaberne for 2004.

Forrige artikel DF: Privathospitaler er blevet betalt for meget Næste artikel Barfoed om IC4: Vi kunne ikke ophæve kontrakten Barfoed om IC4: Vi kunne ikke ophæve kontrakten