Ugen i dansk politik: Det første sommergruppemøde skydes i gang

Erhvervsministeren skal redegøre for virksomheders kompensationsmuligheder, Danmarksdemokraterne afholder deres første sommergruppemøde, og Grønlandsudvalget aflægger visit i Nordgrønland. Få overblikket over de vigtigste politiske begivenheder i den kommende uge her.

Det er ikke kun de danske folkeskoleelever, der skal tilbage på bænken efter sommerferien, også politikerne starter så småt arbejdsdagen på Christiansborg.

Vi skal i ugens løb både forbi Rebild, hvor der er sommergruppemøde, og Folketinget, hvor der er åbent samråd. Grønlandsudvalget skal en tur til Grønland, og den skærpede grænsekontrol ophører efter planen.

Få overblikket over ugen i dansk politik her:

Mandag

  • Sommerferien er slut, og der er dømt skolestart for folkeskoleeleverne.

Tirsdag

  • Det Konservative Folkeparti holder gruppemøde. Mødet starter klokken 9.00.

Onsdag

  • Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er indkaldt til åbent samråd om virksomheders kompensationsmuligheder i forbindelse med epidemier. Samrådet starter klokken 14.00.
  • Grønlandsudvalget besøger Nordgrønland fra onsdag til søndag. Udvalget skal forbi den amerikanske base Pituffik, byen Qaanaaq og bygden Siorapaluk for at høre om erhvervsudviklingen i Nordgrønland.

Torsdag

  • Danmarksdemokraternes første sommergruppemøde starter. Mødet bliver afholdt i Rebild.
  • I dag udløber den skærpede grænsekontrol. Grænsekontrollen blev indført 3. august som følge af udviklingen i trusselbilledet mod Danmark efter den seneste tids koranafbrændinger. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udelukker dog ikke, at den skærpede kontrol forlænges. 

Fredag

  • Der afholdes pressemøde klokken 11.00 fra Danmarksdemokraternes sommergruppemøde.

 Lørdag

  • FN fejrer den internationale ungdomsdag 2023. Dagen markerer udfordringer og muligheder for den største ungdomsbefolkning i menneskehedens historie.
  • Den årlige begivenhed Copenhagen Pride Week starter.

 {{toplink}}

Forrige artikel Radikale tøver fortsat i korandebat: Radikale tøver fortsat i korandebat: "Det er et kompliceret spørgsmål" Næste artikel Juraprofessor om Ellemanns første kommentar til våbensagen: Juraprofessor om Ellemanns første kommentar til våbensagen: "En plausibel undskyldning langt hen ad vejen"