Trads: Ligegyldige Konservative i dødsspiral
Kommentar
David Trads | , opdateret |
Print
KLUMME: David Trads er klar med et godt råd til Konservative: Tag arbejdstøjet på, smøg ærmerne op, lav noget hårdt arbejde – og få så skabt den nye fortælling om, hvorfor Konservative er vigtige. Det er opad bakken, men der er ikke andet at gøre end kæmpe hårdt. (Rettet)
Rettelse: Det er forkert, når jeg i nedenstående klumme skriver, at Konservative meldte afbud til et møde i Finansministeriet mandag 19. oktober om dagpenge. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har meddelt mig, at der ikke var aftalt noget møde, og at han i øvrigt har haft en fin telefonisk dialog med Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen. Jeg beklager fejlen. Vh David Trads (opdateret 26. oktober 17.20).
---
Da Søren Pape, Konservatives partiformand, i weekenden på sit landsråd ville skære sin politik til, bøje den i neon og råbe den ud i en megafon, lød det sådan her:
"Hvis jeg skal sige det med et tweet, vil jeg skabe tryghed og muligheder for de, der har respekt for hårdt arbejde. Det er det, min politik skal måles på."
Det lyder jo godt – men har Konservative egentlig respekt for hårdt arbejde, når det kommer til stykket? Når det gælder om at kæmpe for sin politik i Folketinget?
Desværre ikke altid – og vi kan jo bare tage den forløbne uges dagpengeforlig som eksempel:
Forhandlingerne begyndte i mandags (19. oktober) i Finansministeriet – og de forskellige partier mødte op med deres formænd og beskæftigelsesordførere. Dog ikke Konservative – for Søren Pape og Rasmus Jarlov kunne ikke komme. De meldte afbud.
Nå, forhandlingerne fortsatte tirsdag og onsdag – stadig uden Konservative. Da forliget var på plads onsdag aften mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, forsøgte man igen at få fat i Pape og Jarlov. Igen kunne de ikke afse tid, så de blev orienteret via sms.
Respekt for hårdt arbejde? Egentlig ikke.
Historien er desværre symptomatisk – for når jeg taler med kilder på Christiansborg, hører jeg ofte samme sang: At flere af Konservatives folketingsmedlemmer simpelthen ikke er særligt aktive i det hårde slid, der består i at indgå forlig, implementere dem og følge op.
Røven af fjerde division
Man kan ellers roligt sige, at partiet har brug for at følge dets formands eget råd om ’respekt for hårdt arbejde’ – for lige nu befinder partiet sig i en dødsspiral. Valgresultatet – sølle 3,4 procent – er det ringeste nogensinde. Jammeren fortsætter – for i den seneste Norstat-måling her på Altinget er opbakningen faldet til 2,9 procent.
Der er simpelthen ikke meget sjovt ved at være konservativ i dag – for partiet, der for bare tre årtier siden fejrede store triumfer under Poul Schlüter (husk partiet fik næsten hver fjerde stemme i 1984!), er i dag, undskyld udtrykket, ’røven af fjerde division’ i dansk politik.
Jeg har kun oplevet Konservative være sådan rigtigt begejstrede to gange i meget lang tid:
Begge gange var i april i år, da Konservativ Ungdom var samlet på Toga Vinstue – også kendt som det politiske kandestøberi – for at høre et foredrag af Mikkel Faurholdt om Erik Ninn Hansen, som ville have fyldt 93 år den dag.
Først brød jublen ud, da en af KU’erne – iført tweetjakke og piberygende – stillede et kritisk spørgsmål om ’den såkaldte Tamil-sag’ og understregede, at han syntes, at den senere rigsretsdømte Ninn var en politisk helt, fordi han ’kæmpede for fædrelandet’.
Dernæst lyste KU’erne op, da Nikita Klæstrup – modellen, som blev verdensberømt på Instagram, da hun mødte op til et møde iført en kjole, der ikke efterlod meget til husarernes fantasi – kastede glans over Toga Vinstue med sin blotte tilstedeværelse.
Tja, i dag er Ninn ikke i blandt os længere – og Nikita, ja, hun har forladt partiet, og - endnu værre - hun har forrådt det ved at melde sig ind i Liberal Alliance. Symptomatisk nok er Liberal Alliance i dag det største parti blandt vælgere under 34 år. Konservative er nummer sjok.
En ny fortælling
Det store spørgsmål er selvsagt: Hvad i alverden skal Konservative dog gøre?
Weekendens landsråd i Herning – den midtjyske industriby, hvor partiet end ikke har et eneste byrådsmedlem – illustrerede, hvor slemt det står til. De, som havde håbet på, at Søren Pape endelig ville komme med en inspirerende fortælling, blev endnu engang skuffede.
For hvad sagde partiformanden egentligt i sin store tale? Jo, han ville kæmpe for lavere grundskyld, han var imod dagpengereformen, og - nå, ja - så ville han kæmpe for mere åbenhed i det offentlige ved at slække på offentlighedsloven. Hvordan, blev han spurgt?
"Nu må vi se" og "Jeg har ikke en fuldstændig plan", var blandt hans svar.
Det har vi bemærket. Der er ikke nogen ’fuldstændig plan’ for noget-som-helst.
Et godt råd: Tag arbejdstøjet på, smøg ærmerne op, lav noget hårdt arbejde – og få så skabt den nye fortælling om, hvorfor Konservative er vigtige. Det er opad bakken, der er modvind og skarp sol lige i øjnene, men der er ikke andet at gøre end kæmpe hårdt.
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: En sjælden kikser
Cordua: Hvad blev der af ydmygheden ved den lille V-mindretalsregering?
