Topmøde: Statsministeren øjner chancen for at disrupte EU’s asylpolitik
Migration er tilbage på toppen af den europæiske dagsorden, når EU's ledere mødes i Bruxelles torsdag. Den voksende tilstrømning af flygtninge til Europa giver Mette Frederiksen nye muligheder for at plædere for sit ønske om en strammere europæisk asylpolitik.
BRUXELLES: Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger ikke skjul på, at hun har gjort sit til, at migrationsspørgsmålet topper dagsordenen ved det EU-møde, som starter torsdag i Bruxelles.
Jo, den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj gæster efter alle solemærker godt nok for første gang EU-hovedstaden siden Ruslands storstilede angreb på hans land begyndte for nu snart et år. Og EU-cheferne skal da også diskutere en total gentænkning af EU’s industripolitiske fundament og brug af statsstøtte i lyset af udfordringer fra Kina og USA.
Men på både Ukraine-spørgsmålet og i diskussionen om EU's konkurrenceevne virker det, som om stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande på forhånd har besluttet, hvor de skal lægge linjerne – i hvert fald for nu.
Til gengæld står det ret åbent, hvordan landene vil håndtere den øgede mængde af flygtninge og migranter, som ikke har set sit lige siden flygtningekrisens højder i 2015 og 2016. Og Mette Frederiksen vil gøre sit til, at den diskussion kommer til at tage en drejning i retningen af den politik, der har været socialdemokratisk hjerteblod siden 2018, nemlig at fokus skal være på, hvordan man bedst får folk til ikke at bevæge sig mod Europa.
{{toplink}}
Brev fra Frederiksen
Det står lysende klart, at den gennemgribende reform af det europæiske asylsystem, der skulle fordele ansvaret lidt mere jævnt i Unionen, ikke står over for noget gennembrud lige med det første.
Derimod er der voksende interesse for det, der i jargonen kaldes de eksterne elementer af asylpolitikken. Det gælder grænsekontrol, mere effektiv udsendelse af afviste asylansøgere og ikke mindst aftaler med lande uden for Europa.
Der ser Mette Frederiksen en god mulighed for at få placeret nogle af de idéer, som hun mener, at EU-landene burde koncentrere sig om for at få begrænset tilstrømningen.
Derfor har hun også på vegne af de baltiske lande, Østrig, Malta, Slovakiet og Grækenland været pennefører på et opråb til de øvrige ledere og EU-Kommissionen om, hvad der burde gøres i stedet.
”Sådan et brev skriver jo ikke sig selv,” som hun forklarede til Folketingets Europaudvalg, inden hun tog af sted til Bruxelles.
Her beder de otte lande Kommissionen om at komme med nye bud på, hvad der konkret kan gøres på alle de vigtigste migrationsruter ind i EU. De vil også have mere grænsekontrol og mere involvering af EU’s grænseagentur, Frontex. Og så peger de på muligheden for at lægge mere pres på tredjelande for at tage dem tilbage, som ikke vurderes at have krav på international beskyttelse, med alle de forhåndenværende midler – visumpolitik, handelspolitik og udviklingspolitik.
Innovative løsninger
Men det, der har fået flere af de øvrige lande til at glippe med øjnene, er de otte landes opfordring til at være ”åbne for at udforske nye løsninger og innovative måder at tackle irregulær migration og forhindre tilstrømning, inklusive at se på nye og effektive tilgange med partnerlande”.
I brevet fremhæves den kontroversielle aftale, som EU indgik med Tyrkiet i flygtningekrisens hedeste dage i 2015, og som hvilede på, at spontane asylansøgere, der satte sig i både over Det Ægæiske Hav, som udgangspunkt blev sendt direkte tilbage, mod at EU-landene i stedet forpligtede sig til at genbosætte et tilsvarende antal fra flygtningelejre i Tyrkiet.
Men for folk i Bruxelles lugter det også ret meget af endnu et dansk forsøg på at flage for noget a la den Rwanda-løsning, som den nye regering ellers har lagt lidt på hylden – medmindre den altså kunne finde andre partnere til at gå videre sammen med.
Det er ikke der, EU-landene er i dag. Men eftersom det er så svært for dem at blive enige om en fælles intern håndtering af asylpolitikken, og eftersom fokus ret tydeligt lige nu flytter sig hen mod forsøg på at begrænse tilstrømningen, øjner regeringen nye muligheder for at præge diskussionen i sin retning.
Det er, som statsministeren konkluderede over for Europaudvalget, ”work in progress”.
{{toplink}}
Piben får en anden lyd, når ”vicefinansministeren” skal vikariere for Forsvarets største fan
Venstrefløjen har fået en gylden chance
