Tidligere formandskandidat i Nye Borgerlige skifter til DF

Lokalpolitikeren Githa Nelander bliver medlem af Dansk Folkeparti. Githa Nelander er tidligere medlem af Nye Borgerlige og var under formandsvalget i april kandidat til formandsposten. 

Efter et halvt år som løsgænger vender mangeårigt medlem af byrådet i Næstved Kommune, Githa Nelander, tilbage til Dansk Folkeparti.

Githa Nelander er også regionsrådsmedlem i Region Sjælland. Hun har tidligere været medlem af Nye Borgerlige, og var kandidat til formandsposten, som hun dog trak sig fra før formandsvalget i april.

En post, som gik til endnu et tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Martin Henriksen. 

Siden da har Githa Nelander været løsgænger i byrådet, men nu har hun meldt sig ind i Dansk Folkeparti:

”Jeg glæder mig meget til samarbejdet i DF i både byråd og regionsråd, og jeg vil med det samme berolige mine vælgere med, at jeg på ingen måde giver slip på mine politiske værdier. Jeg fortsætter min politiske linje i DF's ånd,” siger hun i en pressemeddelelse.

Dermed vender Githa Nelander tilbage til partiet, som hun har repræsenteret i byrådet fra 2014-2020, indtil hun skiftede til Nye Borgerlige.

{{toplink}}

 

Forrige artikel Jyllands-Posten er klar med ny samfundsredaktør Jyllands-Posten er klar med ny samfundsredaktør Næste artikel TV 2 finder ny politisk analytiker TV 2 finder ny politisk analytiker