Tidligere ansat i Nye Borgerlige: Det totale kollaps er indtruffet
Nye Borgerlige er et færdigt parti efter ekskluderingen af Lars Boje Mathiesen. I sidste ende blev det ikke politikken, men derimod Lars Boje selv, der blev sin egen værste fjende, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.
På en periode på under et halvt år, der startede ved valgfesten i november 2022, har Nye Borgerlige formået at være scene for noget, der minder om et værtshusslagsmål, et konspirationsfællesskab for tossede næstformænd og medlemmer, og nu ifølge Hovedbestyrelsen offer for et økonomisk afpresningsforsøg fra en desperat partiformand.
Partiet er nu fuldstændig færdigt. Med Lars Boje Mathiesen i spidsen havde partiet gode chancer for at fastholde vælgertilslutningen, på trods af alle de dårlige sager, han skulle håndtere fra start. Meningsmålingerne har sågar været højere end valgresultatet, siden Boje overtog tjansen.
I sidste ende blev det ikke politikken, men derimod Lars Boje selv, der blev sin egen værste fjende, som det så tit sker i politik, hvor mennesker uden den tilstrækkelige kapacitet bliver tiltroet et enormt ansvar.
Lars Bojes forsøg på at presse partiet til at overføre penge til sin egen konto, vidner desværre om en desperat mand, der har større problemer end de rent politiske. Det får situationen til at fremstå mere personlig tragisk end politisk interessant.
Med Lars Bojes ekskludering er partiet nu halveret siden valget, og er derfor kommet under de magiske fire medlemmer af Folketinget. Det udløser en gevaldig økonomisk lussing i partistøttesystemet at komme under fire medlemmer, som bekendt er det man får, hvis man kryber op på spærregrænsen på to procent ved et folketingsvalg.
Med tre folketingsmedlemmer er man reelt en art løsgængerparti. Fyringerne i partisekretariatet vil derfor snart følge med. Og valgperioden er først lige begyndt.
Men hvis man troede, at det betød, at partiet ville begå hurtigt selvmord ved at nedlægge sig selv, skal man tro om igen. Den netop afgåede partiformand Pernille Vermund har i kølvandet på Bojes ekskludering meldt sig klar til at lede partiet igen.
Først satte hun ild til fundamentet, og nu vil hun bygge huset op igen på asken. Men hun er selvfølgelig også arkitekt, så måske kan hun faktisk lykkes med det. Vælgerne har i hvert fald vist sig villige til at brænde ned med huset.
At Vermund er klar til at tage over igen, efter Lars Boje er væk, vidner om, at problemerne, der fik Vermund til at trække sig i første omgang, havde noget at gøre med de interne spændinger mellem hende og Boje.
Spørgsmålet er, om ikke det er for sent. Det nyeste eksempel på samme situation er Liberal Alliance, der indtil valget i 2022 også løb rundt med tre mand på Christiansborgs gange. I dag er Liberal Alliance det største parti i blå blok, hvis man ser på meningsmålingerne. Alt kan lade sig gøre i politik.
Den store forskel på NB og LA er bare den, at LA havde tre store kapaciteter i Henrik Dahl, Ole Birk Olesen og Alex Vanopslagh.
Ser man på den tilbageværende folketingsgruppe i Nye Borgerlige, tegner der sig et noget andet billede.
{{toplink}}
Den består af en udbrændt og afgået formand i skikkelse af Pernille Vermund og en afgået næstformand i skikkelse af Peter Seier Christensen, der aldrig har haft det helt store politiske talent, på trods af hans faglige kunnen.
Den tredje mand tilbage er Kim Edberg, som stort set ingen, der læser disse linjer, har hørt om før.
Jeg vil gerne fremsætte en forudsigelse: Inden længe er Kim Edberg medlem af Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne.
Ingen ved til gengæld, hvor Lars Boje ender. Intet tyder på, at han er velkommen i nogle af de andre partier. Den holdning kan man jo ikke fortænke de andre partier i at have, hvis de gerne vil beholde deres penge i partikassen.
Det mest oplagte for Lars Boje vil være at gå solo og tage sin, i egen selvfortælling, heroiske kamp mod Christiansborgs politikere som den ensomme cowboy. Det ville sågar passe perfekt ind i den fortælling, han indtil videre har bygget op om sig selv.
Hvad angår resterne af Nye Borgerlige, ville det mest værdige være at sige tak for kampen. Det ville den borgerlige fløj også være bedst tjent med.
Vælgerne kan fint blive repræsenteret ved de andre borgerlige partier, og hvis ikke, er det ikke noget tab for det borgerlige Danmark, at de tre-fire procent, der holder stædigt fast i Nye Borgerlige, ikke føler, de har et parti, hvor de hører hjemme.
Nye Borgerlige startede som et friskt pust med sloganet ”Vi er ikke som de andre”. Det må man sige, at de har levet op til.
Det er nøje planlagt, når regeringen styrer fra den ene møgsag til den anden
Det er en skandale, at voldsramte i Danmark ikke er sikret hjælp
