Poul Madsen: Mette Frederiksen bruger mere tid på at tale udenom end på at tjene demokratiet

Ny sag om endnu en mørklagt sms viser, at Mette Frederiksen ikke forstår, at danskernes mistillid til regeringen netop bunder i hendes ledelsesstil, skriver Poul Madsen.

Sommeren har været stille og ikke bragt noget nyt under den politiske sol. Regeringen fortsætter den nedtur, som den selv skabte ved at gennemtvinge afskaffelsen af store bededag som fridag.

Ved indgangen til den nye politiske sæson har vi en historisk upopulær regering, der med nød og næppe kan samle opbakning fra hver tredje dansker. Men det mest utrolige er, at intet tyder på, at det får statsminister Mette Frederiksen (S) til at tænke: "Vi må prøve noget nyt." Eller mere præcist: "Jeg må prøve noget nyt."

For midt i ferieslapperiet kom der et svar fra Statsministeriet, der viser, at man fortsætter som hidtil.

Det var i bund og grund en helt banal og ligegyldig sag, men den viser, at Mette Frederiksen overhovedet ikke har forstået, at netop hendes måde at agere på er den afgørende forhindring for, at danskerne genvinder tilliden til regeringen.

En medarbejder hos kommunikationsfirmaet Rud Pedersen udtalte sig kritisk om Socialdemokratiet i en artikel i Jyllands-Posten. Det fik en særlig rådgiver i Statsministeriet til at sende en sms til Rud Pedersen, og så blev medarbejderen sendt hjem.

Altså ikke ham fra Statsministeriet, som det burde have været, men ham fra Rud Pedersen. Kritik af Socialdemokratiet er åbenbart ikke omfattet af ytringsfriheden.

{{toplink}}

Men det bliver værre endnu. Statsministeren modtog spørgsmål om sagen fra et par ikke-ferierende folketingsmedlemmer. De ville gerne vide, hvad der stod i sms'en: Var det en trussel, en henstilling eller noget helt tredje?

Men i stedet for at svare, brugte Statsministeriet alle mulige og umulige krumspring for ikke at svare.

Med Mette Frederiksen som afsender lød svaret, at der er tale om en "formløs" sms, som ikke er omfattet af aktindsigt.

Nå da da. Så fik vi lige et nyt bureaukratord, som kun er med til at gøre skellet mellem politikerne og befolkningen større.

Hun gentager også et tidligere budskab om, at den pågældende sms enten har privat eller partimæssig karakter.

Hermed kommer Mette Frederiksen frem til en særlig betænkning fra 2007, som Statsministeriet har gravet frem. Den medfører – mener Statsministeriet – at statsministeren slet ikke er ansvarlig for rådgiverens sms og derfor ikke skal svare på spørgsmål om den.

Stop nu dig selv, Mette Frederiksen, får jeg lyst til at sige. Der bruges mere tid på at lede efter en mulighed for at svare udenom end at tjene det åbne demokrati.

Det her er minksagen om igen i en light sommerudgave. Ansvarsforflygtigelse og bureaukratisk udenomssnak.

Minksagen gjorde, at store dele af befolkningen har udviklet en kæmpe mistillid til Mette Frederiksen, fordi hun hverken ville tage ansvar eller svare klart og tydeligt og derfor, berettiget eller uberettiget, kom til at fremstå som en, der bare forsøgte at redde sit eget skin.

Vi havde lige glemt minksagen. Men med denne håndtering af den banale rådgivers sms genopliver Statsministeriet mistilliden.

Resultatet er, som altid, at tilliden til statsministeren igen vil dale.

For mig er det ufatteligt, at Mette Frederiksen – og hendes utallige rådgivere – ikke tænker: "Vi er nødt til at relancere statsministeren som en åben og imødekommende person."

Men måske ligger det så dybt i Mette Frederiksens dna, at hun ikke kan. Efter år med ikke-svar har hun simpelthen ikke længere evnen til at svare åbent og ærligt. Åbenheden er simpelthen slebet helt ned, så den ikke længere eksisterer.

{{toplink}}

Forrige artikel Tim Walz er den hvide mand, der skal vinde rustbæltet for Harris Tim Walz er den hvide mand, der skal vinde rustbæltet for Harris Næste artikel Kamala Harris har en god chance for at være den, der ler sidst Kamala Harris har en god chance for at være den, der ler sidst