Sure Pind burde glædes ved kandidattests

VENSTRES UDENRIGSORDFØRER SØREN Pind er sur. Meget sur. Så sur, at han udråber et "up yours" til Danmarks medier. Hvis ikke det var, fordi Pind kan være ganske charmerende, ville jeg også være sur. På ham.

Pind boykotter i protest mediernes kandidattests ved det forestående valg.

På Facebook – ikke overfor medierne selv – forklarer han sig:

"Det er manglende respekt for den enkelte politiker. At man ved hjælp af få kryds skulle kunne definere den nærmere sandhed om den pågældende person er intellektuelt latterligt – og er udtryk for den forarming af demokratiet, vi iagttager i disse år, hvor alt bliver cirkus og klovneri." 

Vi ser det helt modsat. Vi lever med, at Søren Pind ikke er med. Vi har optaget ca. 800 folketingskandidater, alle pt. opstillede, og heraf har over 80 procent anført holdning til de 20 politiske påstande, vi præsenterer vælgerne for, hvorefter de kan se, hvem af disse flere hundrede opstillede de er mest/mindst enige med. 

De 20 påstande fra vores redaktion dækker en lang række politikområder og er en blanding af aktuelle og mere alment ideologiske spørgsmål. Angrebet fra henholdsvis "en rød" og "en blå" synsvinkel. Dette antal er nok det maksimale, man kan besvære kandidater og vælgere med, men dog matematisk-statistisk nok til, at vores algoritmer kan producere et match, der giver et klart fingerpeg, om vælgeren er rød eller blå. Ofte ved unge førstegangsvælgere vist ikke helt, hvor de står ...?!

Kend din Kandidat er allerede online på Altinget og vil i nær fremtid optræde på dr.dk. Takket være den kommende, massive omtale i tv og radio samt den betydelige trafik i forvejen på dr.dk ved vi, at testen vil blive taget, ja, formentlig to-tre millioner gange, frem til valgstederne lukker på valgdagen. Da vi lavede testen for de ca. 10.000 opstillede ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013, blev testen taget 2.545.279 gange. Sådan. Det er demokratioplysning, der vil noget.

VÆLGERNE HAR VIRKELIG taget kandidattests til sig, siden Altinget lancerede formatet tilbage i 2000/01 – efter sigende som det første medium overhovedet. Hidtil havde man kun kendt det i Holland siden 1988 ... pr. diskette, og da kun som match på partiniveau. Det var med internettets nye tilgængelighed slut med først henne i stemmeboksen at få et samlet overblik over, hvem man forresten kunne stemme på. Der er jo langt flere muligheder end de ansigter, der pryder lygtepælene.

Fra starten var det naturligvis helt afgørende at have alle partier med. Derfor samlede jeg gruppernes it-ordførere for at fortælle om ideen – og de var med! Dog sagde SF's daværende ordfører Thorstein Theilgaard ganske rimeligt, at det var vigtigt med flere nuancer end "helt enig, ret enig, neutral/ved ikke, ret uenig, helt uenig". Han ønskede mulighed for, at kandidaten kort kunne uddybe sin holdning. Derved blev det, valg efter valg. Fra starten har vi bedt kandidaterne anføre deres nationale, europæiske og lokale mærkesag, der er CV på hver, fotos mv. I de senere år har der også været links til egne sider på sociale medier. Alt i alt en grundig præsentation af hver kandidat.

Man kan matche sine egne holdninger med alle landets kandidater, et bestemt partis, en særlig aldersgruppe, kvinder eller mænd, kortuddannede og hvad har I. Men navnlig bør man matche sig med de kandidater i valgkredsen, man rent faktisk kan stemme på. Se sin klikbare stemmeseddel. Gøre sit hjemmearbejde, så man tilskyndes til at stemme personligt. Det har jeg altid selv gjort og har faktisk gerne via testen fundet frem til en kandidat, der måske ikke lige var den kendte spidskandidat, men en, der i endnu højere grad dækkede mine holdninger og behov ind. Så kan man holde øje med vedkommende under valgkampen og se, om ikke det var noget.

SÅ KÆRE SØREN, lyt til argumenter.

1. Stemmedeltagelse. I dag findes VAA (Voting Advice Applications, som kandidattest kaldes internationalt) i stort set alle lande i Europa. De har derfor også været genstand for forskning, der gentagne gange har dokumenteret, at VAA har positiv indflydelse på antallet af afgivne stemmer – og er endda flere steder blevet lanceret som værktøj til at højne stemmedeltagelsen (se bogen Matching Voters with parties and candidates, Garthia 2014 side 6).

2. Demokratisk værktøj: Kandidattesten opstiller de tyve påstande for at give vælgerne en indgang til den politiske debat og til at vurdere kandidaterne. Ikke for at fortælle hvad de skal stemme på. Det er derfor, at mærkesager og sociale medier fremhæves så tydeligt. En stor del af vælgerne ved knapt, hvad Folketinget beskæftiger sig med, og ved at formulere 20 aktuelle emner med tilhørende forklaringer er databasen Kend din Kandidat et værktøj til folkeoplysning – og ikke "forarming af demokratiet".

3. Fordel for ikke-kendisser: De fleste kandidater til Folketinget og andre valg har svært ved at blive set, fordi medier og offentlighed oftest går efter de kendte ansigter. Med kandidattest bliver alle kandidater vægtet lige – og alene på deres holdninger/besvarelse. Således er der større sandsynlighed for, at vælgeren stemmer på en person, vedkommende har noget holdningsmæssigt til fælles med end en kandidat, som vedkommende kan huske navnet på fra TV. Er Pind "for kendt til det hér sted"?

Han anfører selv en sidste bevæggrund for at give fingeren til valgets kandidattests:

"Ofte misbruger medierne også de indhentede oplysninger til at lave partisplid."

Han henviser til, at Venstres kandidater kan være uenige i spørgsmål om fri husleje eller brugerbetaling for lægebesøg. I sig selv udtryk for rummelighed og bredde i et stort parti. Forleden bragte BT en historie om, at Venstres kandidater overvejende støtter betaling for lægebesøg, debatten kørte, mange spiller ind, og så kom sundhedsudspillet fra de fire blå partier: Ingen brugerbetaling i sundhedsvæsnet. Alt sammen udtryk for en ægte, demokratisk debat.

DER HVILER ET etisk og professionelt ansvar på de redaktioner, der giver sig i kast med at lave kandidat-databaser. Kvaliteten skal være i orden. Vi er bevidste om dette ansvar og tager det gerne på os. Godt valg!