Spydspidsforlig fra industrien er en strategisk begavet pleaser-pakke

Fritvalg, fædrebarsel og fleksibilitet.

Sådan lød hovedoverskrifterne på det overenskomstforlig, som CO-Industri og Dansk Industri præsenterede på et pressemøde søndag eftermiddag.

Efter knap en måneds forhandlinger er parterne nået i mål med en ny treårig overenskomst for 230.000 ansatte i industrien. Den sætter samtidig niveauet for de øvrige sektorer, som i de kommende uger eller måneder skal forsøge at lande aftaler for den resterende del af de i alt 600.000 privatansatte.

Spydspidsforliget afspejler ikke de mørke skyer i horisonten for dansk økonomi, som arbejdsgiverne i opvarmningsfasen ellers rituelt har haft travlt med at tale op.

Man har tværtimod forhandlet på baggrund af en højkonjunktur – ikke på baggrund af begyndende recession i nabolande som Tyskland og Sverige, som DI-direktør Lars Sandahl Sørensen slog fast.

Den samlede lønramme ligger i skrivende stund gemt i de protokollater, som først i de kommende dage vil komme for dagens lys.

Men overordnet set ligner det en flot gavehøst for både yngre, midaldrende og ældre lønmodtagere, med mange små og mellemstore pakker, som går fint i spænd med tidens krav om individualisering og fleksibilitet.

CO-Industri-formand Claus Jensen forsikrer, at man samlet set har sikret reallønsfremgang i overenskomstperioden. Og selv om Metal-bossen slår fast, at han først og fremmest har forhandlet for industriens ansatte, virker resultatet i høj grad også designet til at sikre en blød landing for det samlede overenskomstforløb.

Fritvalg sikrer opbakning fra HK
Fuldt berettiget er det forøgelsen af fritvalgskontoen med tre procentpoint i perioden, som løber med opmærksomheden. Fra fordoblingen i 2017 fra to til fire procent til syv procent i 2022 er den gennemsnitlige industriarbejder nu sikret en værdi på omtrent 28.000 kroner årligt, som efter behov kan anvendes på ekstra lønkroner, pension, ferie, omsorgsdage for forældre eller seniorfridage for seniorer.

Resultatet ligger overraskende tæt på de otte procent på fritvalgskontoen, som HK har stillet som hovedkrav. Et rungende ja blandt de talstærke HK'ere burde derfor være givet, når det samlede forlig skal til afstemning.

Omvendt udløser et løft på mindstebetalingssatsen med 7,5 kroner i perioden næppe i sig selv klapsalver ved kantinebordene.

Og slet ikke i skurvognene. I hvert fald er det meget langt fra det løft på 20-30 kroner, som lønmodtagerne i byggeriet kræver som værn mod den "lovlige sociale dumping", som i fagforeningernes opfattelse finder sted, fordi de reelle lønninger i byggeriet ligger langt over de mindstesatser, som især østeuropæiske håndværkere aflønnes efter.

Læs mere: Højere mindsteløn i byggeriet kan betyde knald eller fald ved OK20

Men med det store løft på fritvalgskontoen sender industrien en valuta videre, som relativt let kan konverteres til stor værdi på andre områder.

Veksler man for eksempel én procent af fritvalgsordningen til et akkordafsavnstillæg på byggeriets område – hvor kun et mindretal ikke arbejder på akkord – vil det angivelig medføre et løft i timelønnen på omkring 20 kroner.

En forlængelse af perioden med fuld løn under sygdom fra 9 til 14 uger og tre ugers ekstra fædrebarsel med fuld løn er også hårde pakker, som samlet set vil kunne få en aftale til at glide lettere ned ude på byggepladserne.

Kan Dansk Byggeri leve med lønløft?
I 2017 stemte 60 procent af 3F's medlemmer nej til overenskomstresultatet, som kun blev båret igennem af ja-sigerne i forbund som HK og Dansk Metal.

Frustrationen udsprang især fra byggeriets område, hvor 77 procent stemte nej.

Byggeriets forhandlinger udgør også i år det mest følsomme og potentielt eksplosive led i forhandlingskæden.

Den aktivistiske venstrefløj i 3F – som er organiseret i netværket 'Arbejdere i Bevægelse' – vil med garanti finde skønhedsfejl i den ramme, som industrien nu har lagt. Men det er sikkert, at man denne gang har gjort sig ekstra umage for at undgå en ny 42-timers-regel – det, der i 2017 blev den anledning, som nej-kampagnen kunne mobilisere ud fra.

Men det er ikke kun utilfredse byggearbejdere, som kan kaste grus i maskineriet. Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er indstillet på at hæve bundniveauet i deres overenskomster, selv hvis fritvalgskontoen veksles til akkordafsavnstillæg?

Det kan i hvert fald blive opfattet som den hårde landing, som direktør for Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen har advaret om fra forhandlingernes start.

Nultimeskontrakter kan få hovedrolle på transportområdet
Men før det bliver byggeriets tur, skal transportområdet forhandle det andet af de to store forlig, som skaber gennembrud på normallønsområdet. Her stemte 63 procent nej i 2017.

Men med den politiske aftale om værn mod løndumping blandt udenlandske lastbilchauffører, som blev indgået i januar, spiller social dumping ikke længere en hovedrolle i transportens overenskomstforhandlinger.

Regeringen lander aftale om lønværn i transportbranchen i forlænget spilletid

Til gengæld er det på transportområdet, at der er størst opmærksomhed om såkaldte 'nul-timers-kontrakter', som i stigende grad anvendes i fragt- og transportbranchen.

Her har industrien ikke direkte serveret en løsning på et sølvfad, men parterne er blevet enige om at undersøge udviklingen i andre ansættelsesformer end normalt fuldtidsarbejde for derigennem at kunne vurdere, om reglerne er indrettet rigtigt.

Det giver transportgruppen i 3F et fornuftigt afsæt for en af deres hovedinteresser ved forhandlingsbordet, hvilket sammen med den samlede værdi af fritvalgskonto og andre forbedringer kan forventes at sikre en relativt udramatisk landing på transportområdet.

Ingen stor skalp til Dansk Industri
Det kan dog være svært at se den skalp, som Dansk Industri bringer med hjem fra slaget til deres 6.000 medlemsvirksomheder.

Selvfølgelig kan det være præmie nok i sig selv, at man har sikret sig arbejdsro i de næste tre år – og minimeret sandsynligheden for en storkonflikt, som ville rokke ved stabiliteten og ultimativt set industriens førerposition i forhandlingssystemet.

Men der gemmer sig også en stribe gevinster i form af fleksibilitet og rationalisering, som samlet set gør aftalen attraktiv for erhvervslivet.

Blandt andet åbnes der for, at timelønnede på ugebasis overgår til månedlig udbetaling.

Som noget nyt kan seniorer også vælge at få deres pensionsbidrag udbetalt som løn, hvis de fortsætter efter pensionsalderen. På den måde har arbejdsgiverne også sikret sig en arbejdsudbudsgevinst, hvis det som forventet kan få flere til at udsætte pensionen.

Lokal løndannelse kan komme under pres
Bagsiden af det opsigtsvækkende hop på fritvalgsordningen kan dog være, at det forskyder balancen mellem den centrale og decentrale forhandlingsstruktur.

Når en større procentuel andel af den samlede lønsum er bundet på en fritvalgsordning, levner det mindre økonomisk råderum til de lønforhandlinger, som foregår lokalt ude på arbejdspladserne.

Både i industrien, i byggeriet og i andre brancher har fagbevægelsen i den seneste overenskomstperiode brokket sig over, at arbejdsgiverne har siddet for hårdt på kassen. Den udvikling bliver næppe mindre med en markant større fritvalgsordning, som er aftalt ved det centrale forhandlingsbord.

Samlet set tegner der sig dog et billede af en strategisk begavet overenskomst på industriens område, som rummer gode muligheder for at lade sig omplante til aftaler for de 370.000 øvrige privatansatte.

friis@mm.dk