Søren Pind bliver ny integrationsminister
ROKADE: Søren Pind (V) bliver ny integrationsminister efter Birthe Rønn Hornbech (V), som blev fyret fra posten tidligere i dag.
Samtidig beholder han sin nuværende post som udviklingsminister.
Dagens regeringsrokade betyder desuden, at Venstres politiske ordfører Peter Christensen overtager posten som skatteminister fra Troels Lund Poulsen (V), der til gengæld bliver ny undervisningsminister i stedet for Tina Nedergaard (V).
Per Stig Møller (K) overtager ansvaret for Kirkeministeriet. Han beholder også posten som kulturminister.