Skandale-tog skal på skinner
IC4: Transportministeren glæder sig, mens DSB varsler gener for passagerne i kølvandet på ny rapport, der siger god for IC4 i fremtiden. Venstre vil have flere undersøgelser.
Selvom det efterlader en ekstraregning på mindst 400 millioner kroner, så bør IC4-togene indfases i fjerntrafikken. Sådan lyder konklusionen i netop offentliggjort rapport.
Rapporten, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Atkins, blev bestilt i foråret af den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V), og var forventet allerede i august. Men først torsdag kunne den nye minister præsentere resultatet, som peger på, at IC4-togene bør indsættes i fjerntrafikken som oprindelig planlagt.
Og ifølge rapporten er der tre hovedårsager til den konklusion:
For det første skriver forfatterne bag rapporten, at "de basale komponenter og systemer i IC4 togsættene er fundamentalt sunde og har ikke væsentlige tekniske problemer".
For det andet er IC4-projektet "for langt fremskredet, og der er ikke nogen levedygtig alternativ strategi for at levere den krævede kapacitet".
Og for det tredje, at prisen pr. IC4-vogn, selv med de nye udgifter, kun udgør ca. 80-90 procent af prisen ved at købe tilsvarende tog.
Regning på 4-800 millioner
Så IC4 bør rulle videre. Men det kommer til at koste, lyder det i rapporten, der forventer en markant ekstraregning:
"Der er behov for flere ressourcer (personer/værkstedskapacitet) og materialer. Vi anslår, at årsbudgettet for IC4PT(red. IC4 Projekt Team) skal øges med ca. 50 % de næste 3-5 år."
De ekstra midler skal bruges til løbende at udbedre de tekniske problemer med IC4, indtil togene kommer til at køre lige så godt som de nuværende IC3. Det betyder blandt andet flere medarbejdere på DSB's IC4-værksteder. Samlet set betyder det en ekstraregning på 4-800 millioner kroner over de næste 3-5 år.
Transportministeren glæder sig over rapporten, selvom han understreger, at IC4's fremtid ikke er rosenrød. Han mener, at det er en god nyhed, at det viser sig muligt at bruge IC4 i fjerntrafikken, og at ekstraregningen derfor er pengene værd.
Men det er dog stadig uvist, hvem der kommer til at betale.
"Vi er alle klar over, at DSB har nogle problemer, og derfor må vi sætte os ned de kommende måneder og finde ud af, hvordan vi sikrer, at de penge er tilstede, når der bliver brug for dem," siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S), der understreger, at de ekstra penge ikke skal findes nu og her, men er fremtidige udgifter, som først vil gøre sig gældende "på sigt".
Langt til god driftsikkerhed
Atkins skriver, at de sidste IC4-togsæt sandsynligvis vil være på skinner i 2013, men at de stadig vil have driftsproblemer til den tid. Derfor skal IC4-togene stadig suppleres af IC3, og DSB melder samtidig, at man ønsker at forlænge lejemålet af de dobbeltdækkevogne, som er indsat i togdriften i dag.
Når IC4-togene i fremtiden efter planen begynder at blive mere driftsikre, skal IC3-togene løbende frigøres til de regionale strækninger.
Af rapporten fremgår det, at IC4-togene i dag har så mange fejl, at der er 2.000 kilometer mellem hvert nedbrud. Altså på et helt andet niveau end IC3-togene, som kører 25.000 kilometer mellem hvert nedbrud, hvilket ifølge Atkins bør være en målsætning for IC4. Konsulentfirmaet vurderer i den henseende, at det vil tage fire år at få IC4 op på 15.000 kilometer pr. nedbrud.
Så driftsikkerhed på IC3-niveau er ikke lige om hjørnet, hvilket både DSB og transportministeren blankt erkender:
"Og her er jeg nødt til at forberede vores kunder på, at vi skal have togene mere og tidligere ud at køre med kunder for ad den vej hurtigst muligt at fange problemerne og få dem rettet, og det vil beklageligvis have nogle gener for kunderne undervejs. Til gengæld vil IC4-toget på den måde hurtigere blive fejlrettet - til stor glæde for de danske togpassagerer," siger koncerndirektør i DSB Frank Olesen.
Venstre usikker på IC4-fremtid
Med transportministerens varme modtagelse af Atkins-rapporten med meldingen om, at man agter at følge anbefalingerne, er elektrificeringen af jernbanen tilsyneladende udskudt. Og derfor mener Venstre, at man bør lave flere undersøgelser, før man bruger mindst 400 millioner kroner på IC4.
"Jeg er slet ikke overbevist om, at det er den rigtige løsning at smide 4-800 millioner kroner efter IC4. Nu vil vi i Venstre tage os tid til at overveje situationen på baggrund af den her rapport," siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der vil se på muligheden for at købe andre dieseltog.
Han mener, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål tilbage, og partiet vil blandt andet have undersøgt, om det på den lange bane vil være en fordel at skrotte IC4-planerne for at gennemføre en elektrificering af jernbanen.
"Vi er nødt til også at undersøge en strategi, hvor vi forcerer en indførelse af elektriske tog på banen i sammenhæng med det store signalprojekt," siger han med henvisning til, at en satsning på IC4 betyder 30 år mere med dieseltog.
DSB melder dog, at kontrakten med de italienske leverandører af IC4-togene - AnsaldoBreda - ikke på nuværende tidspunkt kan ophæves. Og Kristian Pihl Lorentzen er da også klar over, at det kan være besværligt, hvis IC4-planerne lægges i graven.
"Det vil selvfølgelig give et voldsomt økonomisk og retligt efterspil, og derfor skal vi også have grundigt belyst, hvad de juridiske og økonomiske konsekvenser er," siger han.
Henrik Dam: IC4 kommer ud at køre
