Skæbnemøde hos Rosenkrantz-Theil sætter kursen for Tranæs-anbefalingernes politiske fremtid

Det føltes mere som en forelæsning i socialøkonomi end et pressemøde om et brandvarmt politisk problem, da regeringens ekspertudvalg på socialområdet i sidste uge fremlagde sine endelige anbefalinger. 

Tirsdag kan det dog allerede blive politisk dramatisk.

Her skal socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udsætte de 19 anbefalinger fra ekspertudvalget for den første rigtige politiske tryktest.

Det skal ske i samarbejdsforummet ’Sammen om Handicap’. Resultatet kan blive afgørende for regeringens muligheder for at kunne bremse udgiftsvæksten til nogle af landets svageste grupper uden voldsom ballade. 

Lykkes det Rosenkrantz-Theil her at samle opbakning fra både handicaporganisationer og kommunerne til tilstrækkeligt mange og dybtgående omlægninger, så er vejen banet for en mere fredelig proces.

Lykkes det ikke, så står finansminister Nicolai Wammen (S) allerede klar. 

Så bliver det ham, der skal træffe de afgørende beslutninger i samarbejde med KL ved de kommende økonomiforhandlinger. Med indbygget risiko for modstand fra organisationerne og større usikkerhed om muligheden for at opnå opbakning i Folketinget efterfølgende.

Sammen eller hver for sig om handicap

Regeringen vil naturligvis klart foretrække konsensusmodellen, men må også forberede sig på det mere konfliktfyldte scenarie. Samlet tegner der sig et kompliceret forhandlingsforløb i tre spor, der vikler sig ind og ud af hinanden.

Det brede samarbejde i ’Sammen om handicap’, det snævre parløb mellem Finansministeriet og KL samt en proces med at sikre rygdækning i Folketinget.

{{toplink}}

’Sammen om handicap’ er skabt som et forsøg på at skabe enighed mellem parter ikke mindst KL og DH, der i udgangspunktet står langt fra hinanden. Og som et forsøg på at skabe ro og aftaler på et område præget af store diskussioner og mangeårige uenigheder.

Det gjorde Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som undervisningsminister, da hun med en lignende samarbejdskonstruktion samlede stridende parter på skoleområdet om markante ændringer af de forhadte nationale test.

Møderne i 'Sammen om handicap' har stået på siden efteråret, men har endnu ikke kastet nogle politiske resultater af sig.

Og de svære diskussioner på mødet tirsdag starter end ikke med et udgangspunkt, hvor alle er enige om retningen.

KL udeblev fra møde

Sidst parterne skulle mødes for at forsøge at blive enige om en slags rammeaftale for, hvad samarbejdspartnerne fremover arbejder henimod, udeblev KL nemlig i sidste øjeblik fra mødet.

Dermed er der endnu ikke fundet fælles fodslag om retningen for samarbejdet, inden der tages hul på nogle af de mest betydningsfulde diskussioner for fremtiden på socialområdet længe i form af ekspertudvalgets anbefalinger.

Imens nærmer økonomiforhandlingerne med KL sig i horisonten, hvor kommunerne er ivrige efter en gang for alle at få en løsning, der kan tøjle de fortsat stigende socialudgifter.

Tirsdagens møde kan derfor blive lidt af en skæbnestund for, om parterne kan bibeholde troen på samarbejdsformatet, og de svære diskussioner om håndteringen af de stigende udgifter på det specialiserede socialområde ikke skal ende i Finansministeriet frem for hos socialministeren.

Uanset hvad vil det være en fejl at tro, at Pernille Rosenkrantz-Theil ind til nu har stået alene med at drive arbejdet hen mod en reform. Endsige at hun og hendes ministerie har været den afgørende drivkraft.

Regeringen skal forpligtes

I Socialministeriet har arbejdet med en specialeplan på området være højt prioriteret de senere år, mens det er i regi af Finansministeriet og tidligere økonomiaftale, at ønsket om at dæmme op for de stigende udgifter har vokset sig stort.

Uanset hvor omfattende en aftale Pernille Rosenkrantz-Theil kan få igennem i ’Sammen om Handicap’ – om nogen overhovedet – så vil det specialiserede socialområde blive et hovedtema ved de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

Balancen for kommunerne handler om, hvorvidt de reelt er interesseret i at binde sig i en aftale med de øvrige aktører på socialområdet forud for KL’s forhandlinger med regeringen. Eller om manøvrefrihed er bedre.

Hvordan KL fordeler sin lodder i de vægtskåle, vil stå mere klart efter tirsdagens møde.

For kommunerne er det vigtigste at binde regeringen så meget til handling som overhovedet muligt på de punkter, der kan have størst økonomisk betydning.

Det handler særligt om anbefalingerne om en gennemskrivning af serviceloven, tilbagerulning af Ankestyrelsens arbejde, omlægninger af botilbudsområdet samt en revision af Socialtilsynet.

{{toplink}}

'Foredøren' foretrækkes

Belært af erfaring ved man udmærket i KL, at en økonomiaftale kun nytter, hvis regeringen efterfølgende kan mobilisere opbakning i Folketinget til at få gennemført de forudsatte ændringer i lovgivningen.

Jo mere der kan indgå i en aftale i ’Sammen om Handicap’, jo lettere vil det blive for regeringen at få opbakning i Folketinget. Når ikke mindst handicaporganisationerne har nikket ja, vil det være lettere for et parti som for eksempel SF at gøre det samme.

Opnås der en konsensus her, så vil det derfor også være noget, regeringen kan gå ud ad den politiske fordør og præsentere som en afgørende trædesten til at nå en mere ’faglig og økonomisk bæredygtigt udvikling’ på socialområdet.

Omvendt er det tæt på utænkeligt, at der kan opnås enighed i ’Sammen om Handicap’ om lovændringer, der kan gøre det muligt for kommunerne at sænke serviceniveauet – det vil være i direkte modstrid med de interesser, handicaporganisationerne er sat i verden for at varetage.

Derfor kan den del meget hurtigt blive skudt videre til økonomiforhandlingerne. Og så er spørgsmålet, om de ikke-kommunale repræsentanter fortsat kan se en fidus i samarbejdet i ’Sammen om handicap’. 

Under økonomiforhandlingerne vil de til gengæld kunne lægge så stort pres som overhovedet muligt på regeringen for ikke at give efter for KL’s krav.

Bagdøren står på klem

Selv om den vej kan vise sig væsentligt mere konfliktfyldt, så er den ikke nødvendigvis umulig. Og et scenarie kan også være, at man bliver enige om så meget som muligt i ’Sammen om handicap’ og så klarer resten ved økonomiforhandlingerne.

Her vil tingene i stedet skulle løses ved den politiske ’bagdør’ uden for megen opmærksomhed.

Ordvalget i en økonomiaftale vil skulle vælges med allerstørste omhu for ikke at antænde ballade. Efterfølgende vil implementeringen kunne deles op i forskellige større og mindre selvstændige lovjusteringer, som kan stemmes igennem med bredere eller mere snævre flertal.

{{toplink}}

Da regeringens ekspertudvalg med forskningsdirektør Torben Tranæs i spidsen præsenterede sine anbefalinger, slog han allerede indledningsvis fast, at udvalget ikke forholder sig til, hvilken hjælp borgerne har ret til. Anbefalingerne handler ifølge udvalget kun om rammerne for, hvordan hjælpen leveres.

Hvordan der skal prioriteres, er udelukkende et politisk spørgsmål, lød svaret efterfølgende, da Altinget spurgte ind til, hvordan det er muligt at dæmme op for udgifterne, uden at det netop vil betyde en forringet service til nogle borgere.

Politik og faglighed kan ikke skilles ad

Adskillelsen af det politiske sprængstof og udvalgets anbefalinger var med til at give pressemødet den lidt søvnige stemning af økonomisk forelæsning. Men sondringen mellem faglighed og politik er naturligvis kunstig.

For det første foreslår udvalget helt konkret at rulle en række principafgørelser fra Ankestyrelsen tilbage, fordi de har cementeret rettigheder til borgerne, som kommunerne oplever som meget dyre.

For det andet er hovedbudskabet fra udvalget, at særligt de kommunale politikere skal have et større politisk ”prioriteringsrum”, hvilket i en praktisk juridisk virkelighed synes svært at virkeliggøres uden at slække borgernes aktuelle retskrav mere generelt.

Det er nok mere præcist at sige, at nu hvor Torben Tranæs har gjort sit ihærdige forsøg på at tilføre saglighed til en dybt politiseret proces, så er bolden skudt tilbage på den rent politiske banehalvdel.

Der ligger den nu for fødderne af Rosenkrantz-Theil. Efter tirsdagens møde bliver vi klogere på, om det er hende eller finansminister Nicolai Wammen, der skal drible den i mål.

Og om der er udsigt til potentielt skadespådragende tacklinger fra handicaporganisationerne og oppositionen undervejs.

{{toplink}}

les@altinget.dk, kim@altinget.dk