Regeringens ekspertgruppe om ny CO2-afgift: ”Vi kan ikke vide, hvor meget Aalborg Portland kan holde til”

Kæp, gulerod eller gulerødder?

Nogenlunde sådan kan man vist godt betegne de tre forskellige modeller til en ny CO2-afgift, som formand Michael Svarer sammen med sin ekspertgruppe præsenterede tirsdag i Eigtveds Pakhus i København.

I alle modeller skal prisen på at udlede CO2 sættes op, men hvor prisen i den første model skal være lige høj for alle, så giver de to andre modeller rabat på afgiften til særligt udsatte erhverv og tilskud til CO2-fangst.

Den første bidrager til klimamålet ved samtidig at være god ved samfundsøkonomien. De andre koster det dobbelte, men forsøger at tage hensyn til, at dansk cementproduktion forbliver dansk, og ikke flytter til udlandet ved udsigten til en ny CO2-afgift.

Det har ikke været muligt at finde én model, der perfekt kan tage hensyn til både klima, samfundsøkonomi og konkurrenceudsatte virksomheder, lyder det fra ekspertgruppens formand, Michael Svarer ved præsentationen.

”Vores anbefalinger er: Sigt efter 3,5 millioner tons reduktion og så find den afvejning, som er politisk ønskelig i forhold til samfundsøkonomi og lækagerisiko,” siger Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Ikke langt fra Klimarådet og vismænd

Efter pressemødet møder Altinget Peter Birch Sørensen, der er medlem af ekspertgruppen. Ligesom Michael Svarer er han tidligere økonomisk overvismand, Birch har også været Klimarådets første formand.

Faktisk var det Klimarådet, der for alvor satte gang i debatten om en ny CO2-afgift i 2020, efter et stort flertal i Folketinget var blevet enige om en ny klimalov og målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Skal klimamålet nås på den billigste måde, skal CO2-udledning beskattes højere, for så får vi helt automatisk færre udledninger. Og prisen skal være den samme for alle, for det vil skabe den økonomisk mest effektive omstilling, lød det fra rådet, der regnede ud, at det bør koste 1500 kroner at udlede et ton CO2 i 2030.

Ekspertgruppens tilsvarende bud i dag lyder på 750 kroner, hvilket tilfældigvis også er Finansministeriets forventede CO2-kvotepris i 2030.

For virksomheder, der allerede er omfattet af EU’s kvotesystem, bliver prisen dog halveret i ekspertgruppens model. Dermed bliver den samlede pris for virksomheder i kvotesystemet 1125 kroner, der består af afgiften på 375 kroner og den forventede kvotepris på 750 kroner.

Peter Birch Sørensen fortæller, at Klimarådets bud faktisk ikke er langt fra deres. Det samme gælder De Økonomiske vismænds, der har regnet sig frem til, at klimamålet kan nås mest omkostningseffektivt med en CO2-afgift på 1200 kroner.

Der er indgået nogle klimaaftaler i mellemtiden og EU’s kvotepris er eksploderet. De forskellige bud afhænger af ”arkitekturen” i modellerne – arbejder man for eksempel med bundfradrag og erstatter man energiafgifter med en CO2-afgift eller lægger man den ovenpå? Den slags lidt tekniske forskelle. Den "effektive" pris er ikke langt fra hinanden.

Vi går så langt, vi kan

Men det gælder ekspertgruppens model 1. Peter Birch Sørensen er i dag mere optaget af at fortælle om de andre modeller, der giver en afgiftsrabat til CO2-intensive virksomheder inden for mineralogiske processer.

Sådan en virksomhed er Danmarks suverænt største CO2-udleder Aalborg Portland, der producerer cement. Andre er teglstensproducenter og Rockwool.

Rabatten betyder, at den slags CO2-tunge virksomheder kan slippe med en dansk afgift på 100 kroner oveni kvoteprisen, som de er underlagt af EU. Det vil ifølge ekspertgruppen sikre cementgiganten bliver i landet.

”Vi går så langt, vi synes, vi kan, hvor de stadig har en realistisk chance for at overleve. Vi pålægger dem en meromkostning på 100 kroner pr ton CO2 i forhold til deres europæiske konkurrenter,” siger Peter Birch Sørensen.

Vil det tage livet af Aalborg Portland, hvis man gennemfører model 1?

”Det kan vi ikke sige med sikkerhed, men de vil være nødt til at skalere deres produktion alvorligt ned. De har meget begrænset mulighed for at vælte det over på deres priser. Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvad de kan bære, men vi går langt med en afgift på 100 kroner.”

Lægger op til fokus på Aalborg Portland

I ekspertgruppens rapport kan man læse, at det netop er cementproduktion, der vil levere hovedparten af industriens reduktioner med model 1. I dag udleder Aalborg Portland over to millioner ton CO2 om året, mere end ti gange så meget som Nordic Sugar, der med sine to fabrikker slået sammen i klimaregnskabet, udleder næstmest i Danmark.

”Det skønnes, at udledningerne fra cementproduktionen vil falde med over 85 procent, hvoraf tilnærmelsesvis det hele kan tilskrives struktureffekter,” skriver ekspertgruppen i rapporten om model 1.

Struktureffekter dækker over, at CO2-reduktionen enten kommer fra produktionsnedgang eller udflytning.

{{toplink}}

”Ekspertgruppen lægger op til, at det politiske fokus skal være på, hvor meget hensyn, der skal tages til Aalborg Portlands cementproduktion,” siger Lars Gårn Hansen, økonomiprofessor og medlem af De Økonomiske Råd, da Altinget ringer til ham sent på eftermiddagen.

Han peger på, at man ved at bevæge sig væk fra den ensartede CO2-afgift og i stedet indfører en model med lavere sats for udvalgte industrier og tilskud til CO2-fangst, gør det dyrere at nå klimamålet.

Skal målet nås med CO2-afgift eller tilskud til CCS?

I rapporten fra ekspertgruppen står der, at i deres model 3 skal 2 af de 3,5 millioner ton CO2-reduktion, som Michael Svarer siger politikerne skal sigte efter, nås med tilskud til CO2-fangst. En teknologi under udvikling.

CO2-afgiften bliver dermed ikke hovedkraften bag industriens klimareduktioner, det er tilskud, og det får prisen på at nå klimamålet til at stige. Til gengæld reducerer man risikoen for, at Aalborg Portland og andre CO2-tunge virksomheder skruer ned og produktionen flytter til udlandet.

”Om det er for dyrt at gå den vej, er en politisk afvejning, man skal bare være klar over, at det er usikkert, hvad man får klimamæssigt ved at lave særhensyn,” siger Lars Gårn Hansen og henviser til, at der i den økonomiske litteratur er usikkerhed om, hvad den samlede klimaeffekt reelt er, hvis en virksomhed flytter produktionen til udlandet.

Eller sagt på en anden måde: flytter hele eller noget af cementproduktionen til udlandet, er det ikke sikkert alle udledningerne bare flytter med. Det kan godt være gavnligt både for det danske klimaregnskab og det globale klima.

På pressemødet fortæller Michael Svarer, at Model 1 på kort sigt vil føre til cirka 4000 færre job, men det skal med i betragtningen, at der sker omkring 700.000 jobskift på et år i Danmark. Ser man på den sociale balance ved en ny CO2-afgift, er der også kun tale om meget små effekter, siger han. 

Over telefon fra Maastricht fortæller Klimarådets formand, Peter Møllgaard, at han er glad for ekspertgruppens anbefalinger – og at rådet med lidt held kan nå at behandle dem i deres klima-statusrapport, der kommer om to ugers tid.

Nu bør intet kunne holde politikerne tilbage med endelig at tage hul på indretningen af en ny afgift. De har i hvert fald fået et godt grundlag at stå på, siger han.

Umiddelbart står Klimarådet vagt om, at en ny CO2-afgift skal være ens for alle, men Peter Møllgaard erkender samtidig, at klimaloven også beskriver andre hensyn end billig klimaomstilling, som der skal tages højde for. Derfor har han endnu ikke en af ekspertgruppens foreslåede modeller, han er særlig forelsket i.

Problem sendt tilbage til politikere

Ønsker man en reel grøn omstilling, så sker det dog ikke uden, at der sker noget med erhvervsstrukturen. Det er jo et eller andet sted hele pointen, lyder det fra Klimarådets formand.

”Der kan være gode grunde til at give særbehandling til nogle erhvervsvirksomheder. Men man skal være opmærksom på, at det giver en ekstraregning til at nå klimamålet, hvis afgiftssystemet skal indrettes efter den suverænt største CO2-udleder skal fastholde sin produktion,” siger Peter Møllgaard.

Ekspertgruppen har i deres nye rapport selv sat ord på problemet, som de med de tre modeller nu har sendt tilbage til politikerne at løse:

”Det kan udfordre ønsket om at være et foregangsland, der skal inspirere resten af verden, hvis klimamålene primært opnås ved at flytte produktion væk fra Danmark,” skriver ekspertgruppen og tilføjer en sætning efter:

”Modsat vil en omstilling, der er unødigt samfundsøkonomisk dyr, heller ikke være foreneligt med ønsket om at være et foregangsland.”

Ekspertgruppens delrapport om en CO2-afgift for industrien bliver fulgt op af en endelig rapport i efteråret, hvor der blandt andet skal ses på mulighederne for at indføre en CO2-afgift i landbruget. Ifølge aftale om Grøn Skatterefom fra december 2020, skal regeringen nu indkalde aftalepartierne Venstre, Radikale, SF og Konservative til drøftelser om delrapporten.

mj@altinget.dk