Professor advarer: EU kan tvinge medier til at betale støtte tilbage
DEBAT: En igangværende EU-retssag kan erklære den danske mediestøtte for ulovlig. Det vil betyde, at al den støtte, som dagbladene og internetmedierne har fået siden januar 2014, skal betales tilbage, skriver medieprofessor Frands Mortensen.
Af Frands Mortensen
Professor i medievidenskab, Aarhus Universitet
Mediestøtten er statsstøtte. Og al statsstøtte skal godkendes af EU-Kommissionen i en endelig afgørelse, før den må udbetales. Sker det tidligere, er støtten ulovlig.
Mediestøtteordningen blev godkendt af EU-Kommissionen 20. november 2013, og loven trådte i kraft 1. januar 2014. Imidlertid har Søndagsavisen anket Kommissionens afgørelse til EU's Ret inden for den frist på to måneder, der gælder fra godkendelsen er offentliggjort. Spørgsmålet er da, om Kommissionens afgørelse er endelig.
Retssagen er gået ind i sin sidste fase. Der var mundtlige forhandlinger 15. marts 2016, og dommen kan nok ventes inden for det næste halve år.
Ulovlig mediestøtte?
Afviser Retten Søndagsavisens anke, er sagen slut, og det bliver ikke nødvendigt med en plan B. Men gør den ikke det, er ’Fanden løs i Laxegade’. Hvis Retten annullerer Kommissionens godkendelse, er denne ophævet, og Kommissionen har således ikke truffet nogen beslutning. Støtten er derfor ulovlig.
Fordelen ved at modtage en ulovlig statsstøtte skal neutraliseres, og det kan ske ved at en konkurrent – f. eks. Søndagsavisen, men der er andre – anlægger en sag ved en dansk domstol. Denne skal herefter kræve, at støttemodtagerne betaler ulovlighedsrenter af den støtte, der er udbetalt. Det kan være slemt nok for flere mindre dagblade. Men sagen kan blive meget værre.
Kernen i Søndagsvisens anke er 50 procent-kravet, som jeg omtalte i mit tidligere debatindlæg. Det betyder, at et trykt nyhedsmedie er udelukket fra støtte, hvis reklamerne fylder mere end 50 procent. Hvis Rettens dom hviler på en opfattelse af, at dette krav ikke er i overensstemmelse med støttens formål, skal Kommissionen tage dette i betragtning, når den træffer en ny beslutning i sagen.
Alt skal betales tilbage
Støtteordningen kan derfor blive erklæret for både ulovlig, fordi den er sat i værk før en endelig Kommissionsbeslutning, og uforenelig fordi 50 procent-kravet ikke er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. En støtte, der både er ulovlig og uforenelig, skal Kommissionen kræve tilbagebetalt, inklusiv ulovlighedsrenter. Det vil sige, at al den støtte dagbladene og internetmedierne har fået siden 1. januar 2014, og indtil Kommissionen træffer sin nye beslutning, skal betales tilbage plus renter.
Det er der rigtigt mange dagblade, der ikke kan. Og her kommer spørgsmålet om en plan B ind i sagen. Hvad skal staten gøre? Det er staten, der har foretaget den ulovlige handling, nemlig at sætte ordningen i gang for tidligt. Men enhver støttemodtager skal sikre sig, at den støtte, han modtager, er udbetalt lovligt. Han har ingen berettiget forventning om støttens lovlighed, før der foreligger en endelig beslutning. Og hvis Retten annullerer Kommissions første beslutning, er det ikke tilfældet i denne sag.
Mange nyhedsmedier vil gå konklurs, hvis regeringen og Folketinget ikke finder en rigtig god løsning. Og det kan næppe vente til i morgen. For en sikkerheds skyld burde både staten og dagbladene allerede nu overveje, hvad en sådan løsning skulle gå ud på. Meningen med lov om mediestøtte var jo at forbedre det journalistiske produkt i de trykte nyhedsmedier, ikke at slå nogle af dem ihjel.
Så – er der nogen, der har en plan B?
Grøndahl: En plan for vores fælles bedste
Skaarup: Voldelige indsatte må ikke sætte dagsordenen
