Politisk Stuegang: Driver det offentlige klapjagt på syge og ledige?

PODCAST: Driver det offentlige ledige ud i stress og selvmord med hård og lang sagsbehandling? Hvordan er førtidspensionsreformen både bedre og dårligere end sit rygte? Det diskuterer vi i denne udgave af Politisk Stuegang, hvor vi også runder sundhedsreform, ny lægeformand og meningitis-dødsfald.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Har det offentlige udviklet et system, hvor man driver en veritabel klapjagt på syge og ledige med det resultat, at de bliver stressede og endnu mere syge?

Det er blandt de spørgsmål, vi borer i, når Politisk Stuegang har fået besøg af en af landets mest erfarne speciallæger i arbejds- og socialmedicin, Sven Viskum.

Han er leder af Socialmedicinsk Center på Frederiksberg Hospital.

Hvert år ser Sven Viskum og de 80 læger på centeret i alt 15.000 borgere. Det sker, når hovedstadens 29 kommuner skal have vurderet borgeres helbred og arbejdsevne i forbindelse med de omdiskuterede førtidspensioner, ressourceforløb og fleksjob. Førnævnte blev blev reformeret i 2012, hvorefter antallet af førtidspensioner styrtdykkede i en periode.  

”I de første år efter reformen var man for hårde i nogle kommuner. Mange kom i forløb, hvor vi godt kunne forudsige, at de ikke kunne arbejde,” siger Sven Viskum i programmet.

Vi har selvfølgelig også vores faste gæster med i programmet: 

Torben Mogensen, der er tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital og nu smertelæge på Sjællands Universitetshospital, og Sidsel Vinge, som er projektchef i Vive, deltager i debatten.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Forrige artikel Europa-podcast: Sådan er fronterne trukket op efter budget-topmødet Europa-podcast: Sådan er fronterne trukket op efter budget-topmødet Næste artikel Podcast: Læk og spin om milliarder – få overblikket over de kaotiske udligningsforhandlinger Podcast: Læk og spin om milliarder – få overblikket over de kaotiske udligningsforhandlinger