Per Stig Møller vender tilbage til DR

Per Stig Møller skal stå i spidsen for "PS – et program om public service", der sendes på P1. I seks programmer går den tidligere minister tæt på, hvad public service egentlig er.

Den tidligere miljø-, udenrigs-, kultur- og kirkeminister Per Stig Møller vender tilbage til DR for at lave en programserie på DR P1 med navnet "PS - et program om public service", skriver DR på sin hjemmeside.

I løbet af seks afsnit vil Per Stig Møller gå i dybden med, hvad public service egentlig er.

DR er ikke en ubekendt størrelse for Per Stig Møller: han har tidligere været journalist, kulturredaktør, programchef og senere radiorådsformand på DR. Men han vender nu tilbage som radiovært samme sted, hvor han debuterede som radiovært tilbage i 1961, 22 år før han for første gang stillede op for Konservative.  

Programmet med Per Stig Møller har premiere 13. februar klokken 11.30 på P1.

Forrige artikel DF i Sønderborg genvælger folketingskandidat Næste artikel Roesdahl ny generalsekretær for Oxfam IBIS