Nye ordførere hos Konservative

ORDFØRERE: Den konservative folketingsgruppe har fordelt nye ordførerskaber. Ændringerne sker, fordi Benedikte Kiær ved årsskiftet udtræder af Folketinget. Desuden er Mai Henriksen vendt tilbage efter barsel.

På et gruppemøde torsdag har Konservative udpeget nye ordførerskaber i folketingsgruppen.
 
Den nye fordeling af ordførerskaber sker, da Benedikte Kiær efter nytår udtræder af Folketinget. Hun skal fremover være borgmester i Helsingør. Charlotte Dyremose overtager hendes plads i Folketinget. 

Mai Henriksen vender desuden tilbage fra barsel. Mens hun har været væk, har Vivi Kier afløst hende. Mai Henriksen er fremover ordfører for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forebyggelse, familiepolitik, handicappolitik samt for landdistrikter og småøer.

Charlotte Dyremose bliver ordfører for områderne miljø, forskning, fødevarer og landbrug, by og bolig, dyrevelfærd og ligestilling.

Desuden er Tom Behnke udnævnt til ny gruppesekretær.

Forrige artikel Bredt forlig om sygedagpenge på plads Bredt forlig om sygedagpenge på plads Næste artikel 20. december: Jacob Bjerregaard 20. december: Jacob Bjerregaard