Ny vicedirektør i Styrelsen for It og Læring

Tidligere kontorchef i Undervisningsministeriet Kristian Ørnsholt er ny vicedirektør i Styrelsen for It og Læring. 

Kristian Ørnsholt er ny vicedirektør i Styrelsen for It og Læring.

Det skriver styrelsen på sin Linkedin-profil.

STIL, som Styrelsen for It og Læring forkortes, skriver på Linkedin, at de ikke var i tvivl om, at Ørnsholt var den rigtige til stillingen. 

Kristian Ørnsholt selv ser frem til at fortsætte sit arbejde med uddannelsesområdet.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med det ny og de mange spændende aktiviteter, vi arbejder med for uddannelsesområdet," skriver han på sin egen Linkedin. 

Kristian Ørnsholt har været ansat som kontorchef i STIL siden 2015, først for data og analyse og siden har han været tilknyttet digitaliseringskontoret. Men 1. oktober satte han sig i vicedirektørstolen for styrelsen. 

Ørnsholt har tidligere været kontorchef i Undervisningsministeriet gennem syv år og specialkonsulent i Finansministeriet.

Han startede sin karriere i erhvervslivet hos Dansk Industri og Deloitte.

Kristian Ørnsholt er uddannet cand.scient.pol.   

Forrige artikel Folketings-journalist takker af efter 32 år på Borgen Næste artikel DF-ordfører genopstiller ikke til Folketinget