Ny pop-up skole skal lokke flere til at blive fængselsbetjent: “Det er en helt anden verden, end hvad man får fortalt udadtil”

Mie havde egentlig altid gået med en drøm om at søge ind hos politiet.

Men en dag, mens studieovervejelserne gik og boblede, snakkede hun med en bekendt, der var gået fra at være politibetjent til fængselsbetjent.

“Vil du ikke gerne arbejde med mennesker?” spurgte personen.

Og det var lige præcis det, Mie ville.

“Så skal du ikke ind hos Politiet. Der har du dem kun i 48 timer.”

Efter snakken blev det klart for Mie. Alle de ønsker, hun havde til sit fremtidige arbejdsliv, kunne hun faktisk få opfyldt, hvis hun søgte ind på uddannelsen som fængselsbetjent.

“Du får mulighed for at gå i dybden med arbejdet med mennesker og hjælpe dem ud til en bedre hverdag, end de kom fra. Jeg havde aldrig tænkt på det sådan før, men det gav så meget mening.”

Mie på 22 år er en af de 12 studerende, der er startet på Kriminalforsorgens nye pop-up-skole i Odense. Pop-up-skolen skal rykke rundt til de områder i Danmark, hvor der er størst mangel på fængselsbetjente og størst potentiale for at lokke flere studerende til.

Oprettelsen af den nye skole er en del af en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Her har man blandt andet besluttet at oprette tre nye skoler samt at give de studerende løn under hele uddannelsen for at imødekomme det alvorlige rekrutteringsproblem, som Kriminalforsorgen står over for.

For de studerende på Kriminalforsorgens uddannelser har nemlig valgt at uddanne sig til fængselsbetjent på trods af en “historisk presset” tid for det danske fængselssystem, ifølge Kriminalforsorgen.

På nuværende tidspunkt mangler der 700 fængselsbetjente på landsplan, mens antallet af indsatte i fængslerne stiger. Samtidig har medierne fremhævet historier om underbemanding og et hårdt arbejdsmiljø præget af vold og trusler.

Men den fortælling er ikke det fulde billede, mener Tobias på 23 år, der også er startet på pop-op-skolen i Odense i sommer.

“Der er mange skræmme-eksempler på, hvor ubehageligt et arbejde det kan være. Min oplevelse er, at man kan sidde og se alverdens udsendelser om det, men man kan ikke forestille sig, hvordan det egentlig er at arbejde som fængselsbetjent, før man selv har prøvet det,” siger han.

Pop-up skole har lokket flere til

Da Tobias på 23 år var ved at blive færdig med sin bachelor i idræt på Syddansk Universitet, havde han overvejet at søge ind i Forsvaret eller hos Politiet. Men så spurgte hans far, om han havde overvejet at blive fængselsbetjent.

“Et par dage efter stod jeg ved Odense Station, og der hang et kæmpe skilt: ‘Bliv fængselsbetjent’. Så tænkte jeg, at det måtte jeg nok lige få kigget nærmere på.”

For Tobias lyder svaret entydigt, at han kun søgte ind, fordi skolen lå i Odense. Det samme gør sig gældende for mange af de andre studerende på pop-up skolen, og det bekræfter ifølge Mette Adamsen, der er uddannelseschef hos kriminalforsorgen, at pop-up-konceptet har haft effekt.

“Der er blevet optaget flere fynboer i det her kvartal end nogensinde før. Så skolen i Odense har betydet, at der er blevet optaget nogle, som ikke ellers ville gide at pendle,” siger hun.

Man havde fra Kriminalforsorgens side håbet på at optage en fuld klasse på 25 elever i Odense. Men det er endt med, at 14 elever blev optaget, og der er nu 12 tilbage.

Vil aflive eksisterende myter

Udover konceptet med pop-up-skoler har Kriminalforsorgen sat hårdt ind på at lave kampagner og reklamere for deres uddannelse rundt i landet.

Man har blandt andet lavet en lastbil, der fungerer som et “mobilt showroom”, hvor man kan få lov at kigge ind i et ægte fængsel gennem et sæt virtual reality-briller.

“På siden af lastbilen står der: ‘Vi driver landets fængsler’. Det bliver vi nødt til at fortælle, for folk aner ikke, hvad Kriminalforsorgen er. Derfor starter vi et helt andet sted end så mange andre uddannelsesinstitutioner,” siger Mette Adamsen.

Lastbilen er sammen med Kriminalforsorgens andre kampagner et forsøg på at “lægge nogle af de myter ned, der står i vejen for, at folk vil søge uddannelsen”.

Selvom jobbet som fængselsbetjent ikke er for alle, handler problemet med rekruttering i høj grad om, at folk ikke har nok viden om Kriminalforsorgen og fængselsbetjentes hverdag. Og derfor bliver folks referenceramme baseret ud fra historier fra medierne, film og tv-serier, mener Mette Adamsen.

“Vi gør alt, hvad vi kan for at informere folk om, hvad det indebærer at blive fængselsbetjent. Men der er bare nogle forestillinger, som lever meget tungt i folks bevidsthed. Tungere end det er rimeligt.”

De negative fordomme har til dels også har rødder i en slags “straffepopulisme”, som politikere har opbygget i forbindelse med flere års tiltag om hårdere straffe. Det forklarer Linda Kjær Minke, der er fængselsforsker og professor ved Juridisk Institut hos Syddansk Universitet.

“Når politikerne opbygger en fortælling om, at det skal være hårdt at sidde i fængsel, bliver det svært at vise alt det gode, relationelle arbejde, man laver på daglig basis,” siger hun.

En negativ fortælling om jobbet

De studerende på skolen i Odense kan alle nikke genkendende til de negative forestillinger, der hersker udadtil om jobbet som fængselsbetjent.

Når de har skullet fortælle folk, at de gerne vil være fængselsbetjente, kommer det næsten frem som en refleks i folk:

Tør du virkelig det?

For et job som fængselsbetjent er for mange lig med en farlig hverdag fyldt med vold, trusler og et voksende arbejdspres.

En undersøgelse af omdømmet omkring at være fængselsbetjent lavet af Kriminalforsorgen viser, at unge mennesker oftest forbinder jobbet med at være fysisk og psykisk hårdt, og at de ikke er sikre på, at de selv ville kunne klare det.

Men nede i hjørnet af de lejede lokaler ved Kold College i Odense gemmer der sig en anden virkelighed. Gennem en glasvæg kan man kigge ind til de 12 studerende på pop-op-skolen, der sidder og skriver på deres sidste eksamen, inden de skal i deres første praktik ude i fængslerne.

Der er tid til jokes og et hurtigt stykke kage på trods af den travle eksamensskrivning, og når man spørger dem ind til alle de ‘farlige’ forestillinger om fængselsverdenen, ryster de næsten lidt på hovedet med et smil. Det er ikke første gang, de hører den fordom.

“Det er kun de negative ting, der bliver fremhævet af medierne, og det sætter sig jo fast i folk. Men der sker også rigtig mange gode ting i jobbet som fængselsbetjent, det kommer bare aldrig ud i offentligheden,” siger Frederikke på 22 år, der går på skolen i Odense.

Klædt på til at håndtere de svære situationer

Hos Kriminalforsorgen lægger Mette Adamsen ikke skjul på, at jobbet som fængselsbetjent kræver en speciel ballast.

“Selvfølgelig vil der være magtanvendelser og vold og trusler. Men det gør vi alt, hvad vi kan for at nedbringe, og det vil du også opleve hos politiet eller på en psykiatrisk afdeling,” siger hun.

Ifølge Linda Kjær Minke er den negative fortælling om fængselsbetjente “en gammel traver”, der har eksisteret i mange år. Det har nemlig altid været en udsat post, forklarer hun.

“Det ligger i sagens natur, at når man er ansat til at have magten over et andet menneske, så vil de mennesker, der er underlagt magten, reagere. Det skal man kunne leve med, “ siger Linda Kjær Minke.

Her understreger Mette Adamsen, at Kriminalforsorgen klæder deres medarbejdere på til lige præcis denne magtbalance. Det er blandt andet derfor, at de studerende i Odense hver dag går rundt på skolen i deres uniform. De skal nemlig vænne sig til, at den er en del af deres identitet og en måde at adskille sig fra de indsatte.

“Når der er ild i et hus, løber alle - undtagen brandmanden. Han løber ind i huset og er klædt på til opgaven. Det er lidt det samme her. Vores medarbejdere er klædt på til at håndtere de svære situationer. Derfor kan det også lyde værre i tal, end det er i praksis,” siger hun.

En gordisk knude

Inden længe er de 12 studerende i Odense klædt på til at komme ud i deres første praktik i landets fængsler, og man kan mærke spændingen sitre i de studerende, når de snakker om det.

Selvom Kriminalforsorgen ikke lægger skjul på, at det er en “historisk presset tid” i landets fængsler, så er personalemanglen ikke en bekymring, der fylder i Tobias’ hoved, når han tænker på sit fremtidige arbejdsliv.

“Man ved jo ikke rigtig, hvad man går ind til, før man har stået derude og mærket på egen krop, hvordan personalemanglen opleves,” siger Tobias.

Hos Frederikke er manglen på arbejdskraft heller ikke noget, der bekymrer. I stedet glæder hun sig til at komme ud og afprøve sine færdigheder fra skolen “ude i virkeligheden”.

“Det er fedt at tænke på, at man også kan rykke sig selv som menneske og hjælpe dem, der har brug for det derude,” siger hun.

Optimismen er også til at mærke hos Kriminalforsorgens uddannelseschef. Med hendes øjne er det allerede et skridt i den rigtige retning, at de har fået 12 studerende til uddannelsen i Odense, og lige nu håber man på en fyldt klasse hos den nye pop-op-skole, der åbner i Esbjerg til januar.

Men der er stadig lang vej endnu, før “Kriminalforsorgen er fyldt op igen”.

“Det er en gordisk knude, der bliver lagt rigtig mange arbejdstimer i. Alle ønsker det samme, og det er at få tiltrukket dygtige medarbejdere og give dem den bedst mulige uddannelse. Det er bare et presset arbejdsmarked at gøre det i,” siger Mette Adamsen.

mariemm@altinget.dk