Ny forskning: Unge søger fællesskaberne

UNGE: Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet bryder med forestillingen om de selvcentrerede unge. Deltagelse i fællesskaber er et succeskriterium for et vellykket ungdomsliv, siger forsker.

Selvcentrerede unge individualister, som bruger sociale medier til at pille i egen navle.

Dem er der øjensynligt ikke flest af i Danmark.

Ifølge en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet er unge i dag ganske optagede af fællesskaber.

Og selvom sociale medier fylder meget i de unges hverdag, er det fysiske møde stadig helt centralt for fællesskaberne. De digitale medier supplerer og styrker nemlig primært fællesskaber, som etableres andre steder.

Det forklarer lektor ved CEFU, Maria Bruselius-Jensen, der er medforfatter på rapporten ”Unges fællesskaber”, som CEFU udsender i starten af 2017.

”De unge er både med i ’selvfølgelige fællesskaber’, som findes i familien og på studiestedet, og i en række fællesskaber, de selv aktivt har valgt til. Deltagelse i fællesskaberne synes opfattet som et succeskriterium for et vellykket ungdomsliv,” forklarer Maria Bruselius-Jensen.

DUF: Ros til foreningslivet
Dansk Ungdoms Fællesråd har støttet rapporten, og foreningens formand, Kasper Sand Kjær, benytter lejligheden til at slå et slag for det frie foreningsliv.

”Jeg synes, at alle de, som er frivilligt engageret i foreningslivet, godt kan klappe sig selv og hinanden lidt på skuldrene. Jeg håber, at rapporten kan være med til at sætte endnu større fokus på, hvor essentielt frivilligt foreningsliv er – både for de unge selv og for samfundet helt generelt,” siger Kasper Sand Kjær.

Ifølge forskerne fra CEFU tyder meget på, at unge, som vælger at forblive aktive i foreninger i deres ungdomsår, får foreningsfællesskaberne som en ”væsentlig ramme om deres liv”.

Forrige artikel Venstre i alternativ alliance mod bureaukrati Venstre i alternativ alliance mod bureaukrati Næste artikel Husker du: Det skete i dansk politik 2016 – kapitel 3 Husker du: Det skete i dansk politik 2016 – kapitel 3
Messerschmidt holdt en nostalgisk tale til baglandet

Messerschmidt holdt en nostalgisk tale til baglandet

På nær en enkelt undtagelse var Morten Messerschmidts tale til DF's årsmøde klinisk renset for politiske nyheder. I stedet skildrede DF-formanden udførligt sit idealsamfund. Det var et Danmark anno 1980.