Ny dansk udenrigsstrategi nævner EU over 150 gange, men USA er stadig regeringens vigtigste allierede
Danmark skal være i hjertet af EU, bekræfter regeringen i ny udenrigspolitisk strategi. Men hvad det betyder, er det lidt svært at finde ud af.
BRUXELLES: Morten Helveg glædede sig over, at regeringen i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi gør klar til at invitere partierne på Christiansborg til forhandlinger om en ny europapolitisk aftale.
”Den bør udstikke køreplanen for, hvordan Danmark kommer ind i hjertet af EU. Vi bør bidrage til en fælles flygtningepolitik, forlade sparebanden og gøde jorden for at afskaffe rets- og forsvarsforbeholdet,” skrev den radikale EU-parlamentariker på Twitter.
Læser han sig igennem de 61 sider, der udgør den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) præsenterede på Marienborg mandag eftermiddag, vil han ikke finde nogen som helst tegn på, at det er den retning, regeringen vil med Danmarks EU-medlemskab.
{{toplink}}
Et EU, der leverer
Godt nok gentages det, som Mette Frederiksen også sagde i sin nytårstale, at Danmark skal være i hjertet af Europa.
Eller rettere sagt står der, at vi ”skal være i hjertet af et EU, der leverer resultater for borgerne”. Sparepolitikken eller Danmarks EU-forbehold, og hvad de eventuelt har for konsekvenser i forhold til at befinde sig tæt på eller langt fra det omtalte hjerte, bliver der ikke skrevet noget om.
Faktisk nævnes forbeholdene ikke med et eneste ord.
Det burde selvfølgelig ikke komme som den store overraskelse, eftersom Mette Frederiksen, allerede inden hun blev statsminister, erklærede, at hun mener, at de er grundlaget for den danske Europa-politik. Så hvorfor tale om dem?
Alligevel er det lidt bemærkelsesværdigt, eftersom forsvarspolitikken og synet på de eksterne trusler, der i regeringens optik hober sig op i øjeblikket, gennemsyrer strategien. Dermed kunne det måske fortjene en refleksion eller to over, hvordan det stiller Danmark i EU-regi, på et tidspunkt, hvor det europæiske forsvarssamarbejde vokser i omfang.
Ikke med ved bordet
Samtidig er et andet af de områder, hvor der er mest kød på regeringens EU-ambitioner i strategien, også netop et, hvor Danmark står uden for beslutningerne, nemlig asylpolitikken.
Her beskrives, hvordan regeringen vil arbejde på at styrke og effektivisere EU’s asylsystem blandt andet gennem den såkaldte migrations- og asylpagt, som lige nu er på vej gennem EU-maskineriet. Der står bare ikke noget om, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke selv er berørt af store dele af pagten og ikke har stemmeret overhovedet.
Selvfølgelig kan regeringen forløse nogle af sine ambitioner på området på lige fod med alle andre i EU-regi. For eksempel når det drejer sig om at presse på for samarbejde med tredjelande på migrationsruterne mod EU, eller i forhold til at få EU til at bruge bistand til Afrika i den retning.
Hertil skal siges, at netop forbeholdet også er den eneste grund til, at det står regeringen frit for at gå sin enegang med planen om at placere asylbehandling i tredjelande, som også står prominent i strategien.
Men slet ikke at nævne forbeholdet virker nærmest demonstrativt.
Afgørende for velstand, tryghed og velfærd
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at regeringen anerkender EU som en særdeles vigtig kanal for sine globale ambitioner. Faktisk nævnes EU mere end 150 steder på de 61 sider. Samarbejdet beskrives som den ”afgørende platform for at sikre Danmarks velstand, tryghed og velfærd”.
Det er herigennem, at regeringen vil udleve store dele af sin såkaldte værdibaserede udenrigspolitik. Her skal Danmark, med regeringens ord ”presse EU op i global vægtklasse, så vi i Europa bedre kan fremme vores egne værdier og interesser i en stadig mere kynisk og usikker verden”.
Det er gennem EU, at regeringen vil drive global klimapolitik. Det er gennem EU, at Verdenshandelsorganisationen WTO skal styrkes, at krav til bæredygtige handelsaftaler skal udmøntes, at der skal kæmpes mod globale skattely og samarbejdes mod cyberangreb fra Rusland, Kina og Nordkorea.
”Over for de udfordringer, vi ikke kan løse alene, er EU vores stærkeste kort. Det gælder endnu mere i en mere rå verden med voksende geopolitiske spændinger og økonomisk rivalisering, klimakrise, globale sundhedskriser og migrationspres,” står der i strategien.
Derfor er det også lidt påfaldende, at regeringen som noget af det allerførste i dokumentet vælger at udpege én ”enestående og afgørende partner for Danmark” – og så er det USA.
{{toplink}}
Det borgerlige sammenhold kommer med en pris
Truslen om krig i Ukraine gør Europas strid om energi endnu sværere at løse
