Nima Zamani: Islamkritiske sølvpapirs­hatte blæser ramadansang ud af proportioner

KOMMENTAR: Det har ingen konsekvenser – ej heller principielle – at én ud af 600 sange i den blå højskolesangbog er en dansksproget sang om ramadan i København, skriver Nima Zamani.

Jeg anerkender, at islam på mange måder udgør et problem i Danmark.

Jeg anerkender, at udøvelsen af islam, i koranens bogstaveligste forstand, ingenlunde harmonerer med udøvelsen af det danske demokrati.

Jeg anerkender også, at kulturen forbundet med religionen islam blandt andet er medvirkende til at skabe et polariseret parallelsamfund. Det er et problem. Det er et stort problem.

Men optagelsen af én sang om ramadan i den nye 19. udgave af Højskolesangbogen udgør ikke et problem. Det har ingen konsekvenser – ej heller principielle – at én ud af 600 sange i den blå højskolesangbog er en dansksproget sang om ramadan i København.

Det svarer til, at 0,16 procent af sangene handler om noget med islam.

At den nationalkonservative islamkritiske højrefløj, herunder Henrik Dahl, nu føler sig så krænket over Isam B's nye sang, er et gedigent selvmål. 

Det udvander og fjerner fokus fra deres ellers reelle og ofte berettigede kritik af islam, når de med næb og kløer går op i noget, der er så småt og konsekvensløst. Man stopper simpelthen med at lytte.

Ekstremisme og ekstreme synspunkter er inden for ethvert område karakteriseret ved yderligtgående adfærd. Det må utvivlsomt betegnes som identitetspolitisk yderligtgående adfærd, når magthavere med så meget andet vigtigt at se til harcelerer over en sang, der udgør så lille en del af en sangbog.

Men intet er tilsyneladende for småt, når det drejer sig om islam.

De nationalkonservative kritiserer ofte feministerne for at gå for meget op i ligegyldigheder, når det handler om ligestilling. De nationalkonservative glemmer bare, hvor meget de minder om selvsamme feminister. 

På samme måde som man kan blæse en hånd på låret ud af proportioner og derved fjerne fokus fra de mere alvorlige overgreb, kan man blæse én sang om islam ud af proportioner og derved fjerne fokus fra islams alvorligere konsekvenser i Danmark. 

Det er barnagtigt at være vidne til. Og nej, det er ikke et principielt problem eller skråplan, at 0,16 procent af sangene i 19. udgave af Højskolesangbogen nu handler om en islamisk højtid.

Selv hvis 20. udgave af Højskolesangbogen optager endnu en sang om islam, udgør islam stadig kun 0,32 procent af sangene.

Så bare rolig, kære nationalkonservative sølvpapirshatte, islam overtager hverken højskolerne eller Højskolesangbogen.

-----

Nima Zamani (født 1988) er debattør og radiovært på 'Den uafhængige' og underviser i debat og etik. Han er uddannet cand.jur. fra Københavns universitet, 2017. Han skriver kommentarer til Altinget hver anden uge. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Carolina M. Maier: Regeringens krise­håndtering giver panderynker på demokratiets vegne Carolina M. Maier: Regeringens krise­håndtering giver panderynker på demokratiets vegne Næste artikel Søren Hove: Politikerne bør tage et opgør med rentefradraget Søren Hove: Politikerne bør tage et opgør med rentefradraget