Nationalbanken henter ny chef

Nationalbanken har ansat Thomas Baltzer Joensen som ny chef for centralbankens organisationskontor. Han bliver samtidig chef for styring af Nationalbankens operative risici.

41-årige Thomas Baltzer Joensen er udnævnt til chef for centralbankens organisationskontor og skal samtidig stå for styringen af Nationalbankens operative risici.

Han er uddannet jurist og har 15 års erfaring med blandt andet risikostyring, intern kontrol og sikkerhedsledelse inden for den finansielle sektor. 

Han kommer fra en stilling som IT- og sikkerhedschef i Bankernes Kontantservice, BKS, der håndterer kontanter for en række banker netop i tæt samarbejde med Nationalbanken. Her har Thomas Baltzer Joensen blandt andet designet og implementeret operationelle risikostyringsfunktioner i Nets og det daværende PBS samt i Bankernes Kontantservice, BKS. Han har desuden beskæftiget sig med danske og internationale sektor- og sikkerhedsstandarder, og Finanstilsynets regulering i forhold ti operationel risikostyring.

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. biskop Jan Lindhardt (76) Næste artikel Tidl. departementschef i Caritas' bestyrelse