Kære voksne, stop med at lege politi og domstole på sociale medier
Alt for mange på de sociale medier tror, at de skal gøre politiets og domstolenes arbejde ved at finde den mulige gerningsmand og dømme vedkommende ved at dele billeder af denne, skriver Nima Zamani efter retssagen om drabet på den 22-årig kvinde fra Aalborg er afsluttet.
Dét skete aktuelt i drabssagen om den 22-årige kvinde fra Aalborg. Dét skete i sagen om skyderiet i Field's. Dét skete også i sagen om den 13-årige pige ved Korsør.
Vi taler aktuelt meget om, at de sociale medier er skræddersyet til, at børn ikke kan styre deres forbrug af disse. At det er sundhedsskadeligt. Det er en vigtig debat. Selvfølgelig.
Men det gælder også for de voksne. Myndige voksne, der øjensynligt opfører sig som umyndige børn, når de er på sociale medier. Det er ikke bare samfundsskadeligt. Det er ligeledes en alvorlig trussel mod vores retssamfund.
I april måned i år forsvandt en 13-årig pige nær Korsør. Hun blev angiveligt kidnappet og voldtaget af en 32-årig mand. I løbet af ingen tid havde selverklærede, autodidakte efterforskere og dommere delt billeder af en mulig gerningsmand.
Der var med andre ord ikke engang gået 24 timer, før adskillige danskere med adgang til sociale medier var godt i gang med at true og smadre vores historisk hårdt tjente retsstat.
For det første havde disse mennesker ikke en forudsætning for at kunne vide sig sikre på, at dét rent faktisk var gerningsmanden.
For det andet brød mange senere dét navneforbud, der typisk vil blive nedlagt i disse sager, fordi man som retsstat naturligvis ikke offentliggør den slags, før man er helt og aldeles sikker i spørgsmålet om skyld.
Men hvad var så konsekvensen af, at voksne mennesker med adgang sociale medier, i dette henseende, forfaldt til barnagtige skabninger uden sans for demokratisk dannelse og dermed selvkontrol?
Ja, en politiker blev truet, fordi han blev forvekslet med den sigtede på sociale medier. En far var bange for at sende sine børn i institution, og måtte om aftenen dobbelttjekke, at døren var låst, fordi han blev forvekslet med den sigtede på sociale medier.
Det er efterhånden uden undtagelse, at alt for mange på de sociale medier tror, at de skal gøre politiets og domstolenes arbejde ved både at finde den mulige gerningsmand og samtidig dømme vedkommende ved at dele billeder af denne.
Dét skete også i forbindelse med skyderiet i Field's. Her blev der nærmest inden sigtelsen af den pågældende gerningsmand delt videoer af ham fra YouTube.
Det viste sig efterfølgende, at den pågrebne mand var den samme som manden i videoerne fra YouTube. Men det er soleklart sagen uvedkommende. For det kunne – som nævnt med den uskyldige politiker og den uskyldige far i sagen fra Korsør – have endt anderledes.
Der er en grund til, at det kræver flere års uddannelse at blive en autoriseret aktør i retssystemet. Ét tastatur, en smartphone og en lynoprettet profil på ét socialt medie gør dig, og beklager sproget, ikke til en mindre idiot, når det kommer til at navigere i den slags.
{{toplink}}
Afslutningsvis, men mest aktuelt, skal der også lyde en demokratisk opdragende opsang til dem, der har sendt truende beskeder til forsvarsadvokaten i sagen om drabet på den 22-årige kvinde i Aalborg.
Det er tåbeligt at tro, at en forsvarsadvokat på nogen måde nyder at skulle forsvare en mulig morder. Forsvarsadvokaten gør det, fordi en sag uden et forsvar de facto svarer til et diktatur.
Uanset hvor menneskeligt det er at reagere på følsomme sager, følger der et større ansvar end ellers, når man logger ind på de sociale medier. Dette ansvar indebærer, at man behersker sig.
Det er faktisk ikke så svært. Man kunne eksempelvis starte et rigtig godt sted ved at finde den fornuft, vi som mennesker – i modsætning til instinktivt reagerende dyr – er udstyret med.
Statsrevisorernes kritik af politiet er en del af en større problematisk fortælling
Det ender nok med, at Putin får Nobels Fredspris
