Messerschmidt klager over dommeren i Meld-sag

Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt har indsendt en klage over dommer Søren Holm Seerup, der for nylig kendte ham skyldig i EU-svindel og dokumentfalsk. 

Dommeren, der fredag den 13. august idømte DF-næstformand Morten Messerschmidt seks måneders betinget fængsel for svindel med EU-midler og dokumentfalsk, havde personligt en negativ holdning til Dansk Folkeparti og Messerschmidt på forhånd.

Sådan lyder anklagen fra Morten Messerschmidt, som nu sender en officiel klage over dommer Søren Holm Seerup, til Den Særlige Klageret.

Det oplyser DF'eren på Facebook, hvor han har delt billeder af de seks sider, hvorpå klagen er nedfældet. 

Kritiserer "facebookadfærd"
Her bliver der blandt andet henvist til Søren Holm Seerups "facebookadfærd" og peget på en række eksempler, hvor dommeren skulle have "liket" forskellige opslag, som ifølge Messerschmidt på forskellige måder skal have udtrykt modstand mod Dansk Folkepartis holdninger og mod Morten Messerschmidt.

Messerschmidt mener derfor, at Seerup, som er dommer ved Retten i Lyngby, er inhabil i Meld-sagen.

Messerschmidts eneste kommentar til billederne af klagen er: "Klage afsendt til Den Særlige Klageret".

 

 

Forrige artikel Ny kulturminister: Vi mangler en fornemmelse af, hvad kulturlivets udfordring ægte er Ny kulturminister: Vi mangler en fornemmelse af, hvad kulturlivets udfordring ægte er Næste artikel Nye detaljer om løndumping hos Nemlig.coms ejer: Chauffør-talsmand blev fyret uden varsel Nye detaljer om løndumping hos Nemlig.coms ejer: Chauffør-talsmand blev fyret uden varsel