Mens SVM-teknokraterne taber en halv million vælgere, slikker fløjene sig om munden
Alt er i opløsning i dansk politik, hvor en ny meningsmåling vender op og ned på styrkeforholdet mellem partierne. De tre partiledere i SVM-regeringen virker handlingslammede og bløder vælgere, mens fløjpartierne har optimale vækstbetingelser, skriver David Trads.
Sommetider flytter kontinentalsoklerne sig i et så hastigt tempo, at man mærkværdigvis ikke rigtigt hæfter sig ved det. Tag bare dansk politik:
Først rød blok: For 25 år siden fik Socialdemokratiet 35,9 procent af stemmerne ved valget i 1998. Ved samme valg fik SF 7,6 procent, mens Enhedslisten lige akkurat sneg sig ind med 2,7 procent. S var altså 3,5 gange så stor som SF og EL. Sikken en styrkeforskel.
I den Epinion-måling, som Altinget netop har bragt, ser det unægtelig noget anderledes ud: S står til 20,4 procent, SF til 14,4 procent og Enhedslisten til 8,4 procent. Det er så vilde tal. Tilsammen er SF og Enhedslisten større end S! Det er historisk – for nu at sige det mildt.
Så blå blok: For fire år siden fik Venstre med 23,4 procent et kanonvalg i 2019. Dansk Folkeparti fik 8,7 procent, mens Liberal Alliance med 2,3 procent klarede spærregrænsen. Venstre var det store dyr på savannen med halvdelen af de borgerlige stemmer.
Men alt er nu vendt på hovedet hos Epinion: Venstre står til 8,7 procent – under hver femte borgerlige stemme. To partier i blokken er større end engang så mægtige V – LA med 11,7 procent, Danmarksdemokraterne med 9,9 procent. Moderaterne lige efter med 7,3 procent.
Endelig lilla blok: Tilsammen fik de tre partier i SVM-regeringen 50,1 procent af stemmerne. Lige akkurat nok til at indgå i det kærlighedsløse, teknokratiske ’arbejdsfællesskab’ – eller arrangerede ægteskab – som snart markerer et år ved magten.
Vælgerne vender regeringen ryggen i en fart, ingen erindrer. Epinion-målingen giver de tre partier 36,4 procent. Det er det, man normalt kalder frit fald. Ved valget fik de knap 1,8 millioner stemmer i alt. I dag ville de få knap 1,3 millioner. Et tab på en halv million.
Alt er simpelthen i opløsning i dansk politik. De tre partiledere i SVM-regeringen virker handlingslammede i deres ideologiske vildfarelser:
Mette Frederiksen (S) kæmper pludselig for skattelettelser og ikke velfærdsforbedringer. Jakob Ellemann-Jensen (V), pt økonomiminister, famler for at finde en mening med det hele. Lars Løkke Rasmussen (M) har det nemmest – altid en ny politik, der passer til dagen.
Den rundrejse rundt i landet i bus, som ’Mette, Jakob og Lars’, som de kækt og ofte kalder sig selv, var tæt på pinlig. Halvtomme sale, sure vælgere. Det miskmask af en åbningstale, statsministeren holdt i denne uge, afslører, at der ikke er nogen retning. Bare magt.
{{toplink}}
Så mens SVM-teknokraterne bløder vælgere, slikker fløjene sig om munden som en kat om en skål fuld af fløde – for når man udvander midten med så mange kompromisser, at ingen kan se ideologisk kant, får fløjene til venstre og højre optimale vækstbetingelser.
Der er særligt fire partier, som rykker på en måde, der må bekymre regeringspartierne på hver deres måde. To på hver fløj står åbenlyst stærkest – SF og Liberal Alliance – men lige bagved dem er der to andre, som også har vind i sejlene:
I rød blok er Enhedslisten under Pelle Dragsted på vej frem. Med 8,4 procent hos Epinion er de rykket med 3,2 procentpoint siden valget. I parentes bemærket kun marginalt mindre end V netop nu. Der er grund til at tro, de især høster fra S i København og Aarhus.
I blå blok flyver Danmarksdemokraterne ofte under radaren, men Inger Støjbergs parti er med 9,9 stabile procent hos Epinion landets fjerde største. Mon ikke, det er et godt bud, at det fortsat er i Jylland, at partiet æder af Venstres vælgere?
Med så meget uro i dansk politik, som vi ser nu, er alt – som i vitterligt alt – i spil:
Regeringen kan – det ved vi historisk – altid få et comeback. Men fløjene kan også stikke yderligere af. Når politik ophører med at være politik og reduceres til uhellige alliancer, uforståelige kompromisser, nødvendighedens politik og den slags, så vågner fløjene.
Danmark svømmer i penge, men vi opfører os, som om tanken er tom
Magt får man ved at tage ordet – læs chefredaktørens tale til Alex Vanopslagh
