Medierne fokuserer på "løven" Mia Wagner. Vigtigere er hendes store erfaring med digitalisering og ligestilling

Hvis man kun lyttede til medierne i forbindelse med torsdagens ministerrokade, så skulle man tro, at den nye digitaliserings- og ligestillingsminister, Mia Wagners, hidtil største professionelle bedrift har været at deltage i tv-hittet "Løvens hule" på DR frem til november 2022.  

I øvrigt i lighed med hendes nu for længst forhenværende ministerkollega, Tommy Ahlers, der hurtigt opgav det politiske liv i Venstre igen, da hans ministertid løb ud, og arbejdet som folketingsmedlem i opposition blev for træls. 

Den næststørste Mia Wagner-bedrift synes i medierne at være, at hun har udtalt sig til fordel for kønskvotering for endelig at gøre noget ved den manglende ligestilling i virksomhedernes bestyrelser, der nærmest kører baglæns i stedet for fremad.  

Interessant på den kontroversielle måde er det selvfølgelig, når hun nu skal forfægte ligestillingen i en regering, der ikke går ind for det med kvoterne. 

Eksemplet her rummer to pointer. For det første hvor en partileder kigger hen, når han skal finde nogen, der er tilstrækkelig kendt til at kunne trække mere opmærksomhed til partiet, og som har den personlige ballast til at bidrage med lige det ekstra gear til armlægningen i en treparti-regering, hvor der skal kæmpes for at komme til orde og for at skabe dagsordener i medierne.

Og Ligestillings- og Digitaliseringsministeriet er et sted, hvor der skal kæmpes med andre ministre som erhvervsministeren, kulturministeren og beskæftigelsesministeren – for nu bare at nævne et par stykker – om råderummet og pladsen til nye strategier og udspil.

For det andet, at medierne er ti sekunder om at finde konfliktpotentialet i en ny ministers gamle udtalelser og en sammenligning med en tidligere "løve-kollegas" fald fra absolut stjernestatus i Venstre til farvel til Venstre. Det er så banalt, at det gør ondt.  

Ikke overraskende svarer den nye minister, at hun vil agere loyalt i forhold til regeringsgrundlaget, og at hun i øvrigt loyalt vil stille op for Venstre til næste folketingsvalg. 

At Mia Wagner sådan set ved mere om digitale forretningsmodeller end de fleste, at hun har prøvet jobbet som administrerende direktør for en ret kompleks, digital familiekoncern, og at hun har sat kampen for flere kvindelige iværksættere på dagsordenen i meget konkret form ved at være medstifter af Nordic Female Founders – det bliver ikke genstand for interessante spørgsmål ved ministerudnævnelsen.  

Ej heller, at hun har været åben om at være igennem samme hårde stressforløb for en ti år siden som Venstres nu tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen.

{{toplink}}

Jeg må hellere allerede her deklarere i tidens transparente ånd, at jeg ikke er privat ven eller bekendt med Mia Wagner, men at jeg flere gange har haft fornøjelsen af at invitere hende som professionel oplægsholder på konferencer og møder.  

Og jeg har de største forhåbninger til, at hun ikke bliver ædt op af det politiske system og den politiske træghed, men bevarer sin glimrende ambition om at gøre en forskel og modet til at tænke ud af boksen både i forhold til digitaliseringen og ligestillingen. 

Det er der i den grad brug for. Og hvorfor så det?  

Fordi regeringens nye digitaliseringsplan med 25 initiativer desværre ikke bringer os langt nok i forhold til at sætte retningen for, hvordan Danmark kan accelerere brugen af kunstig intelligens der, hvor det giver samfundsmæssig værdi, og hvor virksomhederne kan få de rette rammebetingelser for at udvikle og implementere de mange nye teknologier til gavn for innovation og konkurrencedygtighed.

Fordi planen trods fordelingen af 800 millioner kroner de kommende år til forskellige fine initiativer ikke leverer den overbevisende vision for, hvad der skal være Danmarks teknologistrategi frem mod 2030.  

Hvad er det for teknologier, vi skal prioritere og have fokus på som kritiske, strategiske udviklingsområder? Hvor er det, at forskningsmidlerne og teknologistrategien spiller sammen? Hvor er det, at vi finder den gennemtænkte plan for det kæmpe digitale kompetenceløft, vi har brug for? 

Fordi digitaliseringen af sundhedsområdet kører i slæbegear på grund af alt for mange barrierer, selv om vi mere end nogensinde har brug for al den hjælp, vi kan hente fra teknologierne, til at understøtte komplicerede arbejdsprocesser og aflaste i forhold manglen på arbejdskraft.  

Fordi det er dybt problematisk, at teknologiforståelse i folkeskolen kun bliver et valgfag og ikke et fag for alle elever. Apropos ligestilling har vi i forvejen en bekymrende skævhed, når det kommer til digitale færdigheder hos drengene og pigerne, så hvorfor gøre den skævhed større? 

Fordi vi skal passe på ikke at blive et teknologisk frygtsamfund. Vi skal have den kritiske debat om brugen af teknologierne, rammerne for dem, techgiganternes magtpositioner og deres indflydelse på vores liv.  

Og vi skal have den kritiske debat om brugen af forskellige digitale overvågningsværktøjer på arbejdspladserne, beskyttelsen af vores privatliv og fastlæggelsen af en fornuftig dataetik.

{{toplink}}

Men vi har også brug for, at en ny minister kan forklare potentialerne ved dem, de innovative løsninger, de kan skabe, og det, digitaliseringen skal hjælpe os med både i klimaløsninger og udviklingen af velfærden. 

Så kære Mia Wagner – velkommen til. Vi kan tapetsere vægge med digitaliseringsplaner. Det er vision, handling og implementering, vi har brug for. 

Lad dig ikke begrænse af dit ministeriums position som et af de mindste i regeringen. Sæt digitalisering og ligestilling højt på dagsordenen i kraft af din egen viden og indsigt fra erhvervslivet, og skab noget larm og debat om de her emner. Det trænger vi til.