Malou Aamund får ny direktørpost i Microsoft

Malou Aamund, fhv. folketingsmedlem for Ny Alliance samt Venstre og nuværende salgsdirektør i Microsoft Danmark, er udnævnt til direktør for Marketing & Operations i Microsoft Danmark.

Malou Aamund overtager stillingen som direktør for Marketing & Operations i Microsoft Danmark efter tyske Klaus von Rottkay, der påtager sig en tilsvarende rolle i Microsoft Tyskland. Ved folketingsvalget i 2007 blev Malou Aamund valgt ind for Ny Alliance. Hun skiftede senere parti til Venstre, og i maj 2011 udtrådte hun af Folketinget. Herefter kom hun til Microsoft som salgsdirektør med ansvar for salg af it-løsninger til de største private virksomheder i Danmark. Før da var hun i mere end et årti ansat hos IBM, hvor hun varetog forskellige lederjobs i både ind- og udland.
Forrige artikel LA udnævner stribe nye ordførere Næste artikel Søs Serup og Jan Juul nye i Ting-Pris komiteen