Hvorfor var der ingen plan for evakuering af lokalt ansatte i Afghanistan? Ministre i samråd breder ansvaret ud til flere partier

Trine Bramsen og Jeppe Kofod i samråd om evakuering fra Afghanistan from Altinget on Vimeo.

Var regeringen godt nok forberedt på at skulle hjælpe lokale afghanere, som har arbejdet for Danmark, ud af landet, da man trak de danske styrker ud af Afghanistan? Oppositionen og støttepartierne  har kaldt forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i samråd for at udspørge dem om hele håndteringen. 

"Kabuls fald tog verdenssamfundet på sengen".

Sådan lyder hovedbudskabet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på fredagens samråd, hvor han sammen med forsvarsminister Trine Bramsen (S) skulle forklare opposition og støttepartier, hvorfor Danmark kom så hovedkulds ud af Afghanistan.

Konkret er samrådsspørgsmålet til regeringen blandt andet, hvornår arbejdet med at udarbejde beredskabsplaner for den danske evakuering fra Afghanistan startede, og hvorfor regeringen ikke på et tidligere tidspunkt tog initiativ til at få forberedt evakueringsplaner og invitere til politiske drøftelser med Folketingets partier om eventuel evakuering af tolke og lokalt ansatte.

Overvejer evakueringsplaner for fremtiden

På samrådet påpegede Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm, at hun i juli opfordrede regeringen til at gå i gang med evakueringsarbejdet som visse andre lande gjorde. 

"Der skulle langt hurtigere have været lavet en strategi for masseevakuering af tolke, lokalt ansatte og ngo’er," sagde hun.

Men Jeppe Kofod henviste til den brede politiske aftale om evakuering, der faldt på plads den 11. august. Det havde ikke været muligt at nå til enighed med et flertal tidligere, sagde han.

Ministeren er dog klar til at se på, om der fremover skal laves evakueringsplaner for lokalt ansatte ved dansk deltagelse i missioner. 

"Man har generelt ikke evakueringsplaner for lokalt ansatte, men det skal man kigge ind i, om man skal have det andre steder, hvor Danmark er med i farlige missioner," sagde han.

Løsgænger Lars Løkke Rasmussen kalder det "hykleri", at det politiske flertal heller ikke den 11. august kunne nå til enighed om en længere liste af folk, der skulle evakueres, end den, man landede på.

Artiklen opdateres

Forrige artikel Her er ekspertgruppens bud på en langsigtet coronastrategi: Her er ekspertgruppens bud på en langsigtet coronastrategi: "Vi kan ikke sige, det er endegyldigt ovre" Næste artikel Se Bramsen i samråd om sin tur til Ærø mens Kabul faldt Se Bramsen i samråd om sin tur til Ærø mens Kabul faldt