LA-kirkeordfører opfordrer unge til at bruge kirken mere: "En præst kan være mindst lige så god som en psykolog"
Flere unge, som går igennem svære perioder i livet, bør opsøge præster, mener LA's Katrine Daugaard. Som kirkeordfører vil hun undgå at lovgive for meget om kirken, men når det kommer til de seneste krænkelsessager i kirken, kan det måske være nødvendigt, lyder det.
Folkekirken bør være en central medspiller i at afhjælpe problemet med mistrivsel blandt danske unge.
Det mener Katrine Daugaard, Liberal Alliances nyvalgte kirkeordfører.
Et af problemerne er ifølge Katrine Daugaard, at børn i dag ikke kommer lige så meget i andre hjem som før i tiden, fordi de i stedet mødes med deres kammerater online.
Det betyder, at børnene ikke har meget kontakt med andre voksne end deres forældre – og det kunne præster hjælpe med at ændre, mener LA-ordføreren. Alle kan nemlig henvende sig til en præst for at få en gratis sjælesorgssamtale - uanset om ens problemer er store eller små.
"Når man nu ved, at der er lang ventetid på psykologer, er det vigtigt, at unge mennesker bliver opmærksom på, at man har den mulighed," siger hun.
Hun understreger, at samtaler med præster også er et godt alternativ til nogle af de dyre løsninger, som venstrefløjen ofte fremturer med.
"SF taler eksempelvis meget om, at alle skal have gratis psykologhjælp. Men i kirken er der en fantastisk mulighed for at tage sjælesorgssamtaler hos en præst," siger Katrine Daugaard og tilføjer:
"Det ville i mange tilfælde være langt bedre, fordi meget af den mistrivsel, der er, handler om helt almindelige hverdagsagtige ting, hvor vi alle sammen oplever svære perioder af livet. Her vil jeg mene, at en præst kan være mindst lige så god som en psykolog."
Frygt for politikernes lovgivnings-lyst
Den 41-årige fynbo er netop blevet valgt til Folketinget for første gang og er i den forbindelse blevet ordfører for social, kultur og kirke.
Kirken er ikke et nyt område for Katrine Daugaard, som tidligere i korte perioder har haft jobs som blandt andet kirkesanger og lærer i babysalmesang. Igennem en længere årrække har hun desuden været optaget af at læse bøger af præster, fortæller hun.
"Den der samfundskritiske og værdibaserede måde, som præsterne kan give af indspark til samfundsdebatten, er spændende," forklarer hun.
Hendes vigtigste opgave som kirkeordfører bliver at være vagthund i forhold til, at forholdet mellem kirke og stat ikke ændrer sig for meget, lyder det.
Egentlig er det Liberal Alliances officielle politik, at kirke og stat bør adskilles, men Katrine Daugaard ved godt, at det ikke er realistisk at få igennem, så derfor bliver det hendes opgave at sikre, at staten ikke blander sig for meget.
"Man kan sagtens have en holdning til, hvad kirken skal og bør. Men der er forskel på det og på at lovgive. Det kunne jeg godt frygte, at nogle partier kunne få lyst til," siger hun.
Afskaffelsen af store bededag er et eksempel på, at politikerne piller ved kirkens anliggender, mener hun.
"For dem, der går meget i kirke og er meget kristne, er det ikke ligegyldigt. Dem glemmer regeringen i det her. For langt de fleste danskere er det bare en fridag, men der er også de andre, for hvem det faktisk er en bededag," siger hun og understreger:
"Så jeg synes ikke, at der er meget respekt for de kristnes tro og behov for at bruge de specielle dage, der nu er i kalenderåret."
Håndtering af krænkelsessager skal gennemtænkes
Som en af de vigtigste problemstillinger, medlemmerne af Kirkeudvalget bør kigge på, nævner Katrine Daugaard de krænkelsessager, der på det seneste har hærget kirken.
Et eksempel er sagen om præsten Flemming Pless, der havde sex og intime forhold med kvinder, der opsøgte ham.
"Hvis du har et fortrolighedsforhold til nogen i dit job, bør du jo ikke have sex med dem. Det gælder også præster," slår LA-ordføreren fast.
Hun fortæller, at hun endnu ikke er færdig med at gennemtænke, hvordan politikerne bedst kan håndtere krænkelsessagerne – om man eksempelvis bør lægge mere lovgivning ned over præsterne.
"Jeg synes godt, man kan drage paralleller mellem det at være sjælesorgspræst og det at være læge eller psykolog – og de har jo lovgivningsmæssigt nogle krav, de skal leve op til. Om LA ønsker det, er vi ikke færdige med at tage stilling til. Men samtalen om det er interessant," siger Katrine Daugaard.
Desuden er det for tidligt at drage nogle konklusioner, mener hun, eftersom der er igangsat forskellige tiltag og undersøgelser, som man først skal se effekten af.
Rosenkrantz-Theil vil fordele støtte til organisationer på en ny måde. Men hun kan ikke love, hvornår det sker
En hel etage i Sundhedsministeriet blev opkaldt efter S-mærkesag: Nu får afdelingen nyt navn
