Kjer: Oprydning i bekendtgørelser rammer ikke miljøet

Miljø - og fødevareminister Eva Kjer Hansen i samråd 30. oktober 2015.

MILJØ: Eva Kjer Hansen (V) garanterer, at den planlagte oprydning i bekendtgørelser på miljøområdet ikke påvirker beskyttelsesniveauet.

Oppositionen havde fredag Eva Kjer Hansen i samråd om den planlagte oprydning i bekendtgørelser på miljøområdet. Baggrunden var en bekymring for, om ministerens plan om at reducere omfanget af bekendtgørelser med en tredjedel vil gå ud over miljøet.

Men det skal de ikke være, lød det fra Eva Kjer Hansen:

"Der er ikke tale om at ændre på reglernes indhold, men udelukkende at få skrevet de mange ændringslove og ændringsbekendtgørelser sammen med de love og bekendtgørelser, som de vedrører. Så vil jeg også fjerne de bekendtgørelser, som har udtømt deres indhold og derfor ikke længere er relevante. Eksempelvis dem, der vedrører et råd, der er nedlagt", sagde ministeren under samrådet. 

Arbejdet forventes at være færdigt til januar og vil foregå i Miljø- og Fødevareministeriet. 

Miljø - og fødevareminister Eva Kjer Hansen var kaldt i samråd den 30. oktober 2015. 

Forrige artikel  LA: Aftale var frivillighed med en pistol for panden LA: Aftale var frivillighed med en pistol for panden Næste artikel Statsministeren i ordkiks: Ingen skatter er for høje Statsministeren i ordkiks: Ingen skatter er for høje