Jørgen Søndergaard i spidsen for nyt kvalitetsudvalg

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan øge kvaliteten på de videregående uddannelser. Formand for udvalget er Jørgen Søndergaard.

Et kvalitetsudvalg skal analysere, hvordan kvaliteten kan styrkes på landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Udvalgets formand bliver økonom Jørgen Søndergaard, der tidligere har siddet i blandt andet Strukturkommissionen, Velfærdskommissionen og Arbejdskommissionen. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) offentliggør udvalgets sammensætning og kommissoriet på et pressemøde i Uddannelsesministeriet kl. 11:30. Det skriver Uddannelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Forrige artikel Omrokering af topledere i Mærsk Næste artikel Colette Brix stiller op for Venstre i Gentofte