Mary modtager hæderspris

Kronprinsesse Mary modtager en hæderspris for sit arbejde med at forbedre kvinders vilkår i Danmark og i udlandet. Ida Auken modtager samtidig en pris for sit arbejde med Sirikommissionen.

”Womenomics Business Conference CPH”, der løber af stablen 16. maj i København, uddeler tre priser til H.K.H. Kronprinsesse Mary, Ida Auken (R) og administrerende direktør for Momondo Pia Vemmelund.

Det skriver DR.

H.K.H. Kronprinsessen modtager en Global Impact Award for sit arbejde med at forbedre kvinders vilkår i Danmark og i udlandet. 

Ida Auken modtager en Influencer Award for sit arbejde med Sirikommissionen, der skal kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens og den digitale disruption til vækst og flere job.

Endelig modtager Pia Vemmelund, administrerende direktør for rejsesitet Momondo, en Leadership Award.

Forhenværende energi- og klimaminister for Venstre Connie Hedegaard og erhvervskvinden Stine Bosse er tidligere modtagere af konferencens priser. 

Forrige artikel Enhedslisten i Kerteminde har sat holdet til kommunalvalget Næste artikel Carl Holst genopstiller til Folketinget