Her er de 12 byrødder, Nye Borgerlige allerede har i hus
PARTIHOP: Politik om udlændinge og integration spiller en rolle for flere byrødder, der skifter parti. Alternativet har primært fået byrådsmedlemmer med fortid i S, mens Nye Borgerlige henter fra DF, viser opgørelse.
De to nye partier Alternativet og Nye Borgerlige har allerede taget plads i flere af landets byråd, selvom ingen af partierne har stillet op ved kommunalvalg før.
En del af de andre partiers siddende byrådsmedlemmer har nemlig forladt det parti, de blev valgt ind for – eller er blevet smidt ud af – for at skifte til Nye Borgerlige eller Alternativet.
Alternativet har især fået folk fra Socialdemokratiet, mens Nye Borgerlige primært har hentet byrødder fra Dansk Folkeparti.
Se listen til højre.
K var begyndt at ligne Radikale
Hos mange af de byrådsmedlemmer, der har skiftet parti, har asyl- og integrationspolitikken spillet en afgørende rolle.
Det gælder også for det tidligere konservative byrådsmedlem i Hillerød Kommune Mette Thiesen, der har skiftet til Nye Borgerlige.
”Vi skal sikre vores nationale sammenhængskraft, vi skal sikre vores grænser, og vi skal have fuldt asylstop. Vi skal selvfølgelig smide kriminelle udlændinge ud af landet, og islam skal ikke have den magt, som det har i Danmark i dag. Der var en utrolig berøringsangst internt hos de konservative om de emner," siger hun.
Mette Thiesen mener ikke, at hun har skiftet holdninger.
”Jeg har stået fast på de ting, jeg har ment hele tiden. Det er de konservative, der har rykket sig længere ind mod midten. De har rykket sig hen, hvor de har mange af de samme holdninger som Radikale Venstre," siger hun.
Svært at være superhumanist i S
Mads Holdgaard sad i byrådet for Socialdemokratiet i Faaborg-Midtfyn Kommune, men tog springet til Alternativet.
”Det handlede primært om flygtninge- og asylområdet. Den gamle solidaritetstanke, der lå i Socialdemokratiet, er lige så stille forsvundet. Som superhumanist havde jeg virkelig svært ved at se mig selv i partiet til sidst. Man havde ikke overskuddet til hinanden, og på mange måder gav man bare op,” siger han.
Det betød også noget, at hans nye parti går mere op i at inddrage borgerne:
”Det befriende ved Alternativet er, at de arbejder ud fra en ny politisk kultur, hvor man vil involveringen og dialogen i langt højere grad end de eksisterende partier. Det matcher utrolig godt min tilgang til politik,” siger Mads Holdgaard.
Hulabula-land
Enkelte partiskift har været mere dramatiske end andre. Tre af Nye Borgerliges nuværende byrådsmedlemmer er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti, som de ellers blev valgt ind for.
En af dem er Holger Gorm Petersen, 2. viceborgmester og tidligere gruppeformand for Dansk Folkeparti i Vejle Kommune, som i 2014 blev smidt ud af partiet efter en række kontroversielle udtalelser.
Blandt andet kritiserede han kommunens lærere, der protesterede foran rådhuset. Og i 2013 sagde han om indvandrere uden dansk statsborgerskab og deres stemmeret:
”Hvis jeg flyttede til et hulabula-land i Afrika, ville jeg da heller ikke være i stand til med det samme at tage stilling til politiske spørgsmål og deltage i en valghandling.”
Samarbejdsproblemer i DF
To tidligere DF'ere blev ekskluderet efter samarbejdsproblemer med resten af partiet.
Erik Kjeldgaard, der sad i byrådet for Dansk Folkeparti i Lolland Kommune, røg ud i september i år. Eksklusionen skyldtes interne uenigheder og tonen i en e-mail, han havde sendt ud til resten af byrådet. Selv beskrev han emailen som ”ironisk og rå, men ærlig”.
Også René Lundegaard, der sad i Nordfyns Kommunes byråd, blev i 2016 ekskluderet fra Dansk Folkeparti og skiftede til Nye Borgerlige. Partiets lokalbestyrelse sagde, at René Lundegaard ikke samarbejdede.
Dagens overblik: Statens fejlslagne byggerier skal kulegraves
Markant flere danskere føler sig hørt i EU
