Gymnasier har massive arbejdsmiljø-problemer
GYMNASIER: Støj, træk fra vinduer og for dårligt arbejdsmiljø præger de fleste gymnasier. Regeringen, S og SF kræver løsning af gymnasierne, men rektorerne sender ansvaret tilbage.
For små klasselokaler med dårlig luft, for meget larm og træk fra gamle vinduer er mere reglen end undtagelsen på landets gymnasier og VUC-skoler.
Ifølge nye tal fra Arbejdstilsynet har 75 procent af alle gymnasier fået en løftet pegefinger fra tilsynet i forbindelse med problemer med dårligt indeklima som eksempelvis fugt og skimmelsvamp, for meget støj og blandt andet også forkert opbevarede giftige stoffer i fysik- og kemilokalerne.
Siden januar 2008 og indtil slutningen af april i år har Arbejdstilsynet besøgt 160 gymnasier og VUC-skoler, hvilket svarer til tre fjerdedele af samtlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner. De besøg resulterede i 487 reaktioner, der dækker over cirka 75 procent af skolerne.
Mange problemer på gymnasierne
Dårligt indeklima blev konstateret på 47 gymnasier og VUC-skoler, og ikke færre end 80 procent af de besøgte skoler er udtaget til et mere grundigt eftersyn, hvor gennemsnittet ligger på 50 procent.
Tallene blev lagt frem på et samråd tirsdag af beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der netop var kaldt i samråd på grund af dårligt arbejdsmiljø på enkelte jyske gymnasier.
"Tallene viser, at der bliver fundet mange problemer på gymnasierne. Jeg går naturligvis ud fra, at gymnasierne tager de fornødne initiativer til at løse de problemer, som Arbejdstilsynet har påpeget," sagde Inger Støjberg. Og fordi ansvaret for arbejdsmiljøet ligger hos gymnasierne, vil hun ikke foretage sig yderligere.
Også ministerens ansvar
Det var SF's uddannelsesordfører Nanna Westerby, der havde indkaldt til samrådet, og de nye og mere generelle tal overrasker hende.
"Det er chokerende, at det står så dårligt til. Men det undrer mig meget, at ministeren ikke tænker, om der er noget, vi gør forkert, når der kommer sådanne oplysninger. For det er jo ministerens ansvar at sørge for ordentlig undervisning i Danmark, og det er ministeren, der er med til at stille rammer til rådighed for gymnasierne, så de kan yde en ordentlig undervisning. Når der er så store problemer, mener jeg, at ministeren bør stoppe op og se, hvad der kan gøres. Men hvis det viser sig, at stort set alle gymnasier har svigtet kollektivt i forhold til indeklimaet, så må de rette op på det," siger Nanna Westerby.
Også Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører, vil have gymnasierne til at løse problemerne.
"Det står rigtigt skidt til med arbejdsmiljøet på gymnasierne. Og det skal rettes hurtigst muligt, for vi kan ikke leve med, at det store flertal af gymnasierne ikke har styr på arbejdsmiljøet. Det er et ansvar, som gymnasierne bør tage på sig og få bragt i orden. Men staten bør gå forrest og lave de mest graverende ting i orden i forhold til bygningerne, inden de til næste år bliver overtaget af gymnasierne," siger Christine Antorini.
Vi har sagt det - mange gange
Men selv om Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, erkender, at problemet er stort, sender han ansvaret videre.
"På mit eget gymnasium har Arbejdstilsynet påpeget, at klasselokalerne, som er bygget til 24 elever men indeholder 29 elever, ikke har ilt nok. Men det har vi vidst og påpeget i mange år - først over for amterne og siden over for staten. Så alt, hvad det koster at få bragt tingene i orden, skal selvfølgelig modregnes den pris, som vi skal købe vores bygninger til næste år. De små klasselokaler er det største problem, og det kræver nybygninger, og det skal vi i givet fald have statsstøtte til, fordi det rækker vores taxameter ikke til," siger Peter Kuhlman.
Men Bertel Haarder siger, at det blot handler om at tilrettelægge undervisningen, så man undgår for mange elever i lokalerne?
"Det argument holder ikke, for så er det vist for lang tid siden, at ministeren har været ude på et normalt gymnasium bygget før 1970'erne. Hvor vil han fordele dem hen - på trapper, opgange og depotrum? Der er ikke plads," siger Peter Kuhlman.
Modregnes i det store regnestykke
I forhold til bygningerne kan Peter Kuhlman godt regne med, at det, som staten ikke når at udbedre inden nytår, når gymnasierne overtager bygninger, bliver modregnet prisen. Det understregede undervisningsminister Bertel Haarder (V) på samrådet tirsdag, hvor han også var indkaldt.
"Om et halvt år overtager gymnasierne ansvaret og økonomien til at forbedre bygningerne, og jeg vil arbejde for, at det som staten ikke når, tæller med i regnestykket," sagde Bertel Haarder, der kaldte det dårlige arbejdsmiljø på gymnasierne for klart utilfredsstillende.
"Men så er det godt, at Arbejdstilsynet nu kommer rundt og sikrer forbedringerne. Nu sker der trods alt noget modsat tidligere, hvor der ikke var tilsyn," sagde undervisningsministeren.
Til efteråret vil en samlet opposition fremsætte et forslag i Folketinget for at styrke arbejdsmiljøet ved at give flere beføjelser til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), så det kan komme på uanmeldt besøg og samtidig få muligheden for at give en sanktion.
Camre: Østlande ikke kloge nok til EU
Danskerne har ringe tiltro til Inger Støjberg
